Hegelund & Mose: Operation ansigtsløft

MANDAGSTRÆNEREN: Tilstandsrapport for Slotsholmen og omegn: En flok udadvendte topembedsmænd pynter på Djøf-standens image-regnskab. Bundskrabermåling viser imidlertid, at standen har større udfordringer end nogensinde med at tydeliggøre sin merværdi.

Justitsministeriets Barbara Bertelsen, Beskæftigelsesministeriets Jakob Jensen og DC-nestor Michael Dithmer fra Erhvervsministeriet, alle i topform.
Justitsministeriets Barbara Bertelsen, Beskæftigelsesministeriets Jakob Jensen og DC-nestor Michael Dithmer fra Erhvervsministeriet, alle i topform.Foto: Hegelund & Mose
Peter MoseSusanne Hegelund

Sådan ser vi dem ikke så ofte: en offentlig topchef, der med et smil sætter sig selv i centrum. Kontrafejet af Digitaliseringsstyrelsens direktør, Rikke Hougaard Zeeberg, toner for tiden Altingets læsere i møde. ”Er du min nye vicedirektør?”, lyder overskriften under portrættet af hende i en jobannonce, der bryder den vanlige embedsmandsstil.

 

Digitaliseringsstyrelsen direktør, Rikke Hougaard Zeeberg

Ud fra den traditionelle skoles målestok vil annoncen måske vække anstød.

Hegelund & Mose

Er jeg-tonen udtryk for en ny trend på Slotsholmen, måske inspireret af Mandagstrænerens allerførste kritiske analyse i Altinget tilbage i begyndelsen af 2014? ”Gem jer ikke bag Djøf”, skrev vi om de dengang temmelig udtryks- og ansigtsløse topcirkler i embedsværket.

I analysen – for 109 mandagstræner-baggrundsklummer siden –  skosede vi embedsværket for at overlade italesættelsen af sin samfundsværdi til udefrakommende aktører. Det var svært for menigmand at se, hvad den grå masse lavede, og hvilken værdi de offentlige tjenere egentlig tilførte.

Med indgangen til en ny politisk sæson er det tid til at gøre status: Er det gået fremad med at tydeliggøre, hvem man er, hvad man laver – og at det har værdi?

Åbenbart ikke, hvis man skal tro den bundskraber-troværdighedsmåling, konsulentfirmaet Radius offentliggjorde i den forløbne uge. Danskernes tillid til embedsværket er chokerende lav – og ikke meget større end til parkeringsvagter, journalister, bilforhandlere og politikere.

Inden Djøf-håbløsheden bider sig fast, kan Mandagstræneren slå fast, at der er gode takter rundt omkring i centraladministrationen: Nogle topchefer formår at bryde ud af anynomiteten, en ansigtsløshed, der – ud over den samlede lede ved det politiske system som sådan – kan være en del af forklaringen på, at en hel stand tilsyneladende stigmatiseres i disse år.   

0:000:00