Hegelund og Mose: Skibet sejler under nyt navn
Mandagstræneren: Med et navne- og logoskift har traditionsbundne Danmarks Rederiforening foreløbig afsluttet sin forandringssejlads hen mod nutidig interessevaretagelse. Flere organisationer har med mere eller mindre held bokset med navneændringer – en anledning til at fintune måden at arbejde politisk på.
Susanne Hegelund
Kommentator
Peter Mose
KommentatorMatadors enkefru Fernando Møhge var stadig i sin bedste alder, da Dampskibsrhederi-Foreningen som en af landets første lobbyorganisationer i 1884 så dagens lys.
Inspireret af erhvervsmanden C.F. Tietgen var trenden på det tidspunkt, at byerhvervene skulle lobby-samarbejde som modspil til det hidtil så enerådende landbrugserhverv. Man skulle ”verve selve Landets Lovgivningsmagt til virksom Kampfælle i den det danske Erhvervsliv forestaaende Konkurrence-Kamp,” som Tietgen opmuntrende formulerede det.
Siden i torsdags har redernes interesseorganisation sejlet under nyt navn: Danmarks Rederiforening er blevet til Danske Rederier. Med det nye navn kan lobbyisterne sætte den foreløbig sidste streg på søkortet i de senere års fornyelsesstrategi, hvis formål har været at fremtidssikre en af de historisk set mest indflydelsesrige interesseorganisationer herhjemme.
Foreningens pompøse lokaler i Amaliegade taler fortsat fortidens traditionelle magtsprog, men det hidtidige symbol på storheden, fyrskibet i foreningens logo, er pist væk som en del af det nutidige udtryk, der blev vedtaget ved redernes generalforsamling forleden.
Rederne følger femi-trenden i erhvervsorganisationerne, hvor tidligere kvindelige politikere og embedskvinder på række har sat sig i direktørstolene som selve symbolet på ”nye tider”.
Peter Mose & Susanne Hegelund
De sendte en dame
Den slags maritime symboler kan være hjerteblod i et gammelt erhverv, hvor en og anden traditionalist da også kan synes, at omvæltningerne er foregået vel hurtigt.
Redernes politiske fornyelsesintentioner har været at signalere erhvervets samfundsnytte; et populært valg i mange erhverv oven på finanskrisen.
Peter Mose & Susanne Hegelund
Fire år er det siden, direktør Anne Steffensen entrerede redernes domicil som ny topfigur, hentet ind fra udenrigstjenesten. I familien Varnæs ville en kvinde i spidsen for et så traditionelt erhverv formentlig have krævet en lille én for Hans Christians vedkommende og et sengebesøg, hvad angår Maude, mens Elisabeth Friis tørt ville konstatere, at kvindelig ledelse nok var kommet for at blive.
Rederne følger femi-trenden i erhvervsorganisationerne, hvor tidligere kvindelige politikere og embedskvinder på række har sat sig i direktørstolene som selve symbolet på ”nye tider”.
Redernes politiske fornyelsesintentioner har været at signalere erhvervets samfundsnytte; et populært valg i mange erhverv oven på finanskrisen. Det giver ikke længere politiske point alt for tydeligt at rage til sig, hvis man vil sikre sit erhverv en bid af den fælles kage.
