KADK: Kina kan også lære noget af os

Af Lene Dammand Lund,
rektor, KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

En lang række danske uddannelsesinstitutioner har nu fået mulighed for at etablere et tættere samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner i Kina. Det stod klart i sidste uge, da en med rette begejstret uddannelses- og forskningsminister kunne offentliggøre, at i alt 19 danske erhvervsakademier og kunstneriske uddannelser nu føjes til listen over de godkendte uddannelsesinstitutioner, som Kina vil indgå officielle samarbejder med.  

Ministeren slog ved samme ombæring fast, at der var tale om mere end blot en opdatering af en liste på en kinesisk hjemmeside: ”Det er en bred dør, der nu åbnes, så vores institutioner kan styrke deres samarbejde med for eksempel kinesiske eliteinstitutioner og derigennem kvaliteten af vores uddannelser."

"Samtidig kan et større samarbejde være med til at øge vores samhandel med Kina, der har vist stor interesse for dansk viden og velfærdsteknologi inden for flere af de områder, vores uddannelsesinstitutioner tilbyder”, lød det i ministeriets pressemeddelelse.

Som rektor for en af de netop optagede institutioner, KADK, kunne jeg ikke være mere enig. Det er helt rigtigt, at en blåstempling fra Kina er afgørende for danske institutioners mulighed for at tiltrække kinesiske studerende, og at samarbejdet, som ministeren pointerer, ikke bare er til gavn for de enkelte institutioner, men for Danmark som helhed.

Arkitektur og design er gået fra "nice to have" til "need to have"
Medarbejdere med internationale kompetencer er efterspurgt og afgørende for vores lands konkurrenceevne. Og de kompetencer får studerende blandt andet gennem udveksling, projektorienterede forløb i internationale miljøer og ved at have internationale medstuderende.

På KADK har vi de seneste år oplevet en stadig stigende kinesisk interesse for skolens arbejde og forskning, og på flere af vores institutter og programmer er der allerede nu fuld gang i videns- og erfaringsudveksling med kinesiske universiteter.

Lene Dammand Lund
Rektor, KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det er ikke mindst betydningsfuldt for en institution som KADK, hvis kandidater – arkitekter, designere og konservatorer – netop uddannes til at se hele verden som deres arbejdsplads.

Men som ministeren også er inde på, er det ikke kun Danmark, danske institutioner og danske studerende, der kommer til at nyde godt af de nye samarbejdsmuligheder. Og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at bemærke, at der blandt de 19 ny-optagede institutioner på den kinesiske liste er ikke mindre end 10 kunstneriske uddannelser. 

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad der ligger bag de kinesiske myndigheders bevæggrunde for netop nu at indlemme de kunstneriske uddannelser i folden, men jeg kan alligevel ikke lade være med at kæde det sammen med det paradigmeskifte, der i disse år kendetegner især de kunstneriske design- og arkitektuddannelser.

Eller for at være helt præcis: Det paradigmeskifte, der kendetegner omverdenens syn på de kunstneriske design- og arkitektuddannelser.   

Arkitektur og design er nemlig på få år gået fra at være discipliner, der først og fremmest er blevet forbundet med formgivning og æstetik, til discipliner, der – i kraft af fagenes iboende kreative og innovative natur – opfattes som helt essentielle og nødvendige for udviklingen af ethvert moderne samfund.

Arkitektur og design er kort sagt gået fra at være discipliner, der opfattes som ”nice to have”, til discipliner, der er opfattes som ”need to have”.

Kina efterspørger dansk viden og danske metoder
Udviklingen er ikke gået kinesernes næse forbi. I Kina er der over en million designstuderende.  Og Kina har – som minister Søren Pind helt rigtigt fremhæver – blik for Danmarks førende position indenfor velfærdsdesign og teknologi. Men kineserne ved også, at danske arkitekter og designere kan andet og mere end at udvikle velfærd.

På KADK har vi de seneste år oplevet en stadig stigende kinesisk interesse for skolens arbejde og forskning, og på flere af vores institutter og programmer er der allerede nu fuld gang i videns- og erfaringsudveksling med kinesiske universiteter. I år tiltrådte professor Hongbin Jiang fra det prestigefulde TsingHua University i Beijing som gæsteprofessor, og til sommer udfoldes et skræddersyet Summer School Program målrettet kinesiske designstuderende.

Kineserne er dygtige håndværkere med et stærkt og traditionsrigt formsprog, men de efterspørger viden og metoder til at fortolke og forny de traditioner og til at udvikle den kreative designproces. Den viden og de metoder opsøger de hos os. Og det er ikke kun de akademiske miljøer, der har blik for KADK’s kompetencer.  

Så sent som i sidste uge modtog vi en større delegation af repræsentanter fra interesserede kinesiske virksomheder, der blandt andet ville vide mere om vores satsning på udvikling af grønne og bæredygtige løsninger og produkter.  Kort før jul vendte et hold på 15 arkitektstuderende hjem fra en ekspedition i den kinesiske Gobi-ørken, hvor de havde udviklet innovative og stedsspecifikke løsninger på regionens massive klima-, miljø- og ressourceproblematikker.

Et projekt undersøgte, hvordan man ved at tilsætte bakterier til ørkensandet, kan få de ekstremt fine – næsten støvagtige – ørkensandkorn til at binde og dermed producere lokalt fremstillede mursten som alternativ til den importerede og miljøbelastende beton. Metoden tackler det paradoks, at Kina, på trods af at landets grænser trues af den ekspanderende ørken, er et af de lande, der importerer mest sand.

Og projektet blev så godt modtaget, at Lanzhou University of Technology i Gansu-provinsen nu planlægger at afsætte penge til yderligere forskning i bakteriers potentiale for at binde sand. I samarbejde med de studerende på KADK, der er ophavsmænd til idéen, selvfølgelig.

Mens vi her på KADK kan glæde os over, at regeringen og ministeren har banet vejen for et officielt samarbejde med kinesiske uddannelsesinstitutioner, kan vi altså omvendt glæde ministeren med, at vi allerede har gjort de indledende øvelser for at sikre os, at det samarbejde bliver godt.  Og med at vi – selvom vi er små i sammenligning – så sandelig også har noget at tilbyde vores nye store samarbejdspartner.