Magistrene: Undervisning skal forberede langt ud i fremtiden

Af Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Læring og uddannelse handler ikke kun om at ruste de studerende til deres første job – men om at give dem redskaberne til at klare deres sjette job, lyder det fra Harvard-leder Drew Faust. 

Arbejdsmarkedet bliver mere og mere dynamisk, og det stiller krav til uddannelserne, der skal give de studerende de nødvendige værktøjer til at være relevante på arbejdsmarkedet i mange år.

Men uddannelserne er intet uden underviserne, og derfor er det afgørende at se på, hvordan vi indretter undervisningen, så både studerende og samfundet får det rigtige udbytte i en digitaliseret fremtid.

Det bliver en udfordring for hele sektoren, men en udfordring, der skal løses for at sikre høj kvalitet af uddannelser – og dermed arbejdskraft, der kan matche fremtidens arbejdsmarked.

Alle former for arbejde bliver berørt af fremtidens digitale løsninger. Prøv at tænk tilbage til 1987. Det er åbenlyst, at der på de 30 år er sket kæmpe forandringer for danskerne – både på arbejde og privat. 

Det, der kan skaleres digitalt, vil nemlig efter al sandsynlighed også være det, der kan erstattes af digitale løsninger. Og det gælder alle brancher.

Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Dengang fandtes der ingen iPads, og meget få havde mobiltelefoner. Langt flere medarbejdere i industrien fik skader på grund af ensidigt, gentaget arbejde, og bilerne forurenede mere. Heldigvis er vi et andet sted i dag. Maskiner har overtaget en lang række rutinefunktioner på arbejdspladserne. 

Vi løser opgaver hurtigere med digitale hjælpemidler, og hverdagen er indrettet på en måde, så vi kommunikerer og handler ind på nye måder – bare for at tage to eksempler. Også det akademiske arbejdsmarked er ændret; bare besøg et museum i dag og se, hvordan den digitale verden har forandret de oplevelser, der møder os.

Få tjener meget
Forfatteren Nassim Nicholas Taleb har i Black Swan beskrevet, hvordan musikbranchen er blevet revolutioneret. Hvis man tidligere ville høre klavermusik, hyrede man en klaverspiller til at komme og spille. 

I dag kan musik optages og afspilles, og det betyder også, at der er brug for færre pianister. Inden for musikbranchen betyder det, at nogle meget få tjener kassen, mens andres jobmuligheder forsvinder.

Den forandring bliver måske også overført til undervisning, hvis vi ikke tænker os om i tide. I disse år er der besparelser på uddannelsesområdet, og det tvinger mange uddannelsessteder til at skære ned på de dialogbaserede fora og i stedet skrue op for de store forelæsninger, som bidrager med vigtige elementer i en uddannelse, men som jo i sin form er envejskommunikation.

Som formand for Danske Erhvervsakademier, Niels Egelund, skrev i sit indlæg, er virkeligheden allerede i dag, at forelæsninger kan digitaliseres. Vi behøver ikke at sidde fysisk i et auditorium for at følge med, men kan streame forelæsningen, uanset hvor i verden vi befinder os. 

Mange danskere følger allerede i dag forelæsninger på universiteter over hele verden, som ligger tilgængelige på nettet – enten gratis eller med betaling, og den udvikling kommer til at fortsætte i de kommende år. Det stiller krav om skarpe ophavsrettigheder, så forskere og undervisere sikres.

Betyder det så, at mange af underviserne kan undværes? Nej. Det er tværtimod en mulighed for at frigøre tid til det, der ikke kan gøres digitalt eller virtuelt, men som kræver tilstedeværelse. Det er eksempelvis dialogen, meningsudvekslingen, spørgsmål og svar. Det er de etiske overvejelser, den stærke analyse, den store perspektivering.

Noget kan løses af maskiner
Fremtidens arbejdsmarked formes af gode uddannelser. De studerende skal uddannes til at være selvstændige, kritiske, nytænkende mennesker, der bevarer lysten til at lære gennem livet. Evner, der opnås, når fordybelse, flid og selvstudier bliver sat i samspil med andre mennesker, i dialogen og mødet.

Det er afgørende, at vi gør os klart, hvad der med fordel kan løses af maskiner, og hvor vi mennesker ikke kan erstattes. Vi skal forholde os til, hvad det gør med uddannelser og arbejdsmarkedet, når elementer kan skaleres. 

Det, der kan skaleres digitalt, vil nemlig efter al sandsynlighed også være det, der kan erstattes af digitale løsninger. Og det gælder alle brancher.

Vi skal sikre, at uddannelserne er fremtidsrettede både i deres form og deres indhold. Sådan får vi bedst kvalificeret de studerende til fremtidens arbejdsmarked – og til deres sjette job.