Forskningspolitikere får nyt redskab med Forsk2025

INTERVIEW: Den faglige rådgivning af forskningspolitikerne får et løft med det nye FORSK2025-katalog, fortæller styrelsesdirektør Hans Müller Pedersen. Politikerne får en ny mulighed for at prioritere mere overordnet.

Styrelsesdirektør Hans Müller Pedersen fortæller, at det nye Forsk2025-katalog har appel ud over den traditionelle universitetsforskning. <br>
Styrelsesdirektør Hans Müller Pedersen fortæller, at det nye Forsk2025-katalog har appel ud over den traditionelle universitetsforskning.
Foto: Morten Jerichau/Udannelses- og Forskningsministeriet
Mads Bang

Hvad skal danske forskere kaste sig over de næste fem år? Hvilke områder har størst potentiale, og hvilke skal måske nedprioriteres? Det er nogle af de spørgsmål, som Uddannelses- og Forskningsministeriets helt nye Forsk2025 prøver at give et fagligt bud på.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har kørt den lange og omfangsrige proces med at skabe kataloget i samspil med over 100 interessenter. De har leveret cirka 476 bidrag, som nu er blevet skåret ind til fire hovedområder og 19 delfelter, som politikerne kan bruge i deres prioritering.

”Det er det bedste, vi indtil nu har lavet. Jeg synes, det er en gradvis både procesmæssig – men også indholdsmæssig forbedring fra de to seneste,” siger Hans Müller Pedersen med henvisning til forgængerne. Direktøren mener, at de strategiske kataloger over de seneste ti år har fået en stigende betydning som fælles reference i diskussioner af forskningsprioriteringer på alle niveauer i sektoren.

Og det nye katalog har både bredden og dybden til at være grundlag for fortsat diskussion.

”Jeg håber, at det vil blive brugt som beslutningsgrundlag i mange sammenhænge. Dette katalog har en appel, der rækker ud over universitetsforskning,” siger Hans Müller Pedersen.

Politisk tag-selv-bord
Forsk2025 er et fagligt bud på, hvilke områder Danmark har en særlig god mulighed for at satse på. Men det er ikke en færdig to-do-liste. Folketinget skal ind og foretage den endelige prioritering, og der har været et ønske fra partierne om at få et mere overordnet niveau at prioritere ud fra.

”Det har vi efterstræbt at reflektere. Man vil gerne beslutte på et lidt højere niveau, så der er fire hovedtemaer – og 19 deltemaer,” forklarer Hans Müller Pedersen og fortsætter:
”Det betyder, at i den politiske diskussion kan man lægge sig på det overordnede niveau eller gå ned i delområder.”

Det vil dog i sidste ende være et spørgsmål, som partierne skal afklare i de årlige forhandlinger om forskningsreserven.

En fælles ønskeseddel
Den langvarige proces med at samle, kvalificere og prioritere de væsentligste forskningsfelter betyder, at aktørerne allerede er begyndt at orientere sig imod Forsk2025.

0:000:00