Pind vil evaluere læreruddannelsen

EFTERSYN: Den nye læreruddannelse skal kigges efter i sømmene fire år efter den blev indført. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter derfor en gruppe med nordiske eksperter.

Uddannelsesleder Jens Godiksen holder oplæg på læreruddannelsen i Skive.
Uddannelsesleder Jens Godiksen holder oplæg på læreruddannelsen i Skive.Foto: /ritzau/Magnus Holm
Kasper Kaasgaard

Det første hold lærere blev for nylig færdige med den nye læreruddannelse.

Derfor tager uddannelse- og forskningsminister Søren Pind (V) nu initiativ til at evaluere den nye uddannelse.

”For nogle år siden blev kravene på læreruddannelsen skærpet. Nu skal vi evaluere for at få et billede af, hvordan det står til, og om de ambitiøse mål er indfriet. Lærergerningen er noget af det fineste, man kan beskæftige sig med, og det er afgørende, at vi har dygtige lærere i grundskolen. Derfor har læreruddannelsen stor betydning," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Evalueringen er en del af aftalen om en ny læreruddannelse, som blev indgået i 2012.

Til formålet nedsætter ministeriet en ekspertgruppe med deltagere fra Norden. Der er dog endnu ikke sat navne på, hvem der skal sidde i gruppen, der skal forankres i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Parallelt med ekspertgruppen nedsætter ministeren en dialoggruppe med repræsentanter fra skoleverdenen.

Evalueringen er sat til at være færdig til efteråret 2018. Læs mere om oplægget her.

0:000:00