Professor: Skolen er ikke klædt på til fremtiden

INTERVIEW: Vi skal fundamentalt gentænke måden, vi uddanner på, siger professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet. Grundskolen er pt. ikke klar til fremtidens udfordringer, lyder konklusionen ovenpå et stort forskningsprojekt.

"Vores skoler er ikke indstillet til kompleks problemløsning. De er indstillet til, at eleverne skal kunne gensige det, læreren siger," lyder vurderingen fra professor Ole Sejer Iversen.  
"Vores skoler er ikke indstillet til kompleks problemløsning. De er indstillet til, at eleverne skal kunne gensige det, læreren siger," lyder vurderingen fra professor Ole Sejer Iversen.  Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix
Tyson W. Lyall

”Med digitaliseringen har vores samfund rykket sig. Men skolen er ikke i tilstrækkelig grad rykket med.”

Professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet kan torsdag gøre status efter tre år med forskningsprojektet [email protected], hvor flere tusinde skoleelever er blevet undervist i såkaldte 21. århundredes kompetencer.

Resultaterne, som torsdag præsenteres på konferencen FabLearn DK i Aarhus, bekræfter ifølge Ole Sejer Iversen, at der er et dansk behov for digital opkvalificering.

”De lærere, vi uddanner, er ikke klædt på til nye undervisningsformer eller til brugen af nye teknologier til komplekse problemløsninger. Vores skoler er ikke indstillet til kompleks problemløsning. De er indstillet til, at eleverne skal kunne gensige det, læreren siger,” udtaler han og tilbyder en forklaring:

Fakta
[email protected] (2014 – 2017) er et forskningsprojekt, hvor elever (11-15 år) er blevet undervist i såkaldte 21. århundredes kompetencer. Begrebet er introduceret af OECD og beskriver færdigheder, som elever skal være i besiddelse af for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked.  

Det tager udgangspunkt i tre kernekompetencer:  

• Evnen til at mestre og forstå digitale værktøjer.
• Evnen til at deltage aktivt i heterogene arbejdsfællesskaber.
• Evnen til at tænke og agere innovativt på samfundsmæssige udfordringer.  

Under projektet [email protected] har danske skoleelever bl.a. bygget fysiske modeller ved brug af digitale fabrikationsteknologier (som 3D-printere, lasercuttere og konstruktion-kits).  

Projektet er støttet af Industriens Fond og sker i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Stanford University, VIA University College og kommunerne i Silkeborg, Vejle, Aarhus og Kolding.  

Partnerkommunerne har således ”afprøvet, udforsket og udviklet viden og praksis omkring design tænkning, digital fabrikation og digital dannelse i folkeskolen”.  

Mere end 30 skoler, 700 lærere og 6.000 elever har arbejdet med de nye teknologier under projektet. 

Kilde: Aarhus Universitet

”Vores skole stammer fra industrialiseringens tid. Her handlede det om at passe ind på et arbejdsmarked. Derfor øvede man sig i at gå i to lige rækker og recitere det, læreren sagde. Det var nok til at kunne begå sig i det 20. århundredes produktionsapparat.”

”Bliver hurtigt et stort skolelotteri”
Ifølge Ole Sejer Iversen er det derfor nødvendigt at investere stort i efter- og videreuddannelse af de danske lærere. Samtidig skal ny dansk forskning løbende implementeres på læreruddannelsen

Vi kan ikke bare justere to lærerbøger og så går det hele. Vi skal fundamentalt gentænke hele måden, vi uddanner mennesker på. 

Ole Sejer Iversen
Professor, Aarhus Universitet

Undersøgelser under [email protected] viser nemlig, at lærerene mangler viden og kompetencer i forhold til digital teknologi og kompleks problemløsning.

”Vi har et gab imellem det, vores lærere kan, og det, vi gerne vil lære vores børn,” siger han og understreger, at der dog allerede findes kompetente ressourcer på området.

”Vi kalder dem ildsjæle og spydspidse-lærere. Men det bliver hurtigt et stort skolelotteri, hvor det er tilfældigt om det enkelte barn får mulighed for at tilegne sig 21. århundredes kompetencer – alt efter om barnet har adgang til en lærer med digital indsigt."

0:000:00