Rektorer: Lundes udbud kan ødelægge forskningsmiljøer
EKSPERTISE: Det er skadeligt for de specialiserede forskningsmiljøer, at miljø- og fødevareministeren vil sende myndighedsopgaver i udbud. Det mener to universitetsrektorer, der frygter, at ekspertisen forsvinder eller rykker til udlandet. Ministeren lover at tage hånd om udfordringerne.
Kasper Kaasgaard
RedaktørRektorerne for DTU og Aarhus Universitet er ikke glade for miljø- og fødevareministerens beslutning om at sende en række forskningsopgaver i udbud.
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for ydelser, som universiteterne udfører for bl.a. staten, herunder nationale beredskaber vedr. husdyrsygdomme og fødevaresikkerhed, politikudvikling og -implementering samt overvågnings- og direktivimplementeringsopgaver.
- Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening effektiviseres som andre statslige bevillinger med på 2 pct. årligt.
- De enkelte konkurrenceudsættelser overholder retningslinjerne på området og varsles mindst tre år før en evt. opgaveoverdragelse træder i kraft.
- Den samlede forskningsbaserede myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsættes én gang over en 10-årig periode fra 2016-2026. De sidste opgaver varsles konkurrenceudsat i 2022 med virkning fra 2026. Konkurrenceudsættelser efter en fast kadence fortsætter ikke efter 2022. De nye aftaler med universiteterne vil fortsat være 4-årige rullende aftaler. Som hidtil skal der hvert år aftales et konkret arbejdsprogram.
- Udenlandske universiteter får mulighed for at være faglig lead i forhold til metodevalg mv., men der skal være et dansk universitet som bevillingshaver. Modellen evalueres i 2018 med henblik på de næste udbud.
- Private virksomheder kan som hovedregel ikke byde, da der skal være tale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Vigtig viden kan nemlig gå tabt, fordi Esben Lunde Larsen (V) kort før sommerferien besluttede at konkurrenceudsætte de forskningsopgaver, som universiteterne løser for hans ministerium. Det frygter rektorerne i hvert fald.
”Højt specialiserede forskningmiljøer er meget skrøbelige. Man skal gøre sig klart – også i ministeriet – at de kan nedbrydes ganske hurtigt. Og det kan tage ganske lang tid at bygge noget tilsvarende op igen. Derfor er der en betydelig risiko for videnstab for samfundet her,” siger Anders Bjarklev, rektor på DTU.
Hans kollega på Aarhus universitet, Brian Bech Nielsen, stemmer i.
Det tager typisk mindst 10 år at opbygge et stærkt forskningsmiljø – men du kan ødelægge det på et splitsekund.
Brian Bech Nielsen
Rektor, Aarhus Universitet
”Det er mange års opbygget forskningsekspertise, der risikerer at gå tabt eller dø ud, hvis Miljø- og Fødevareministeriet fjerner de midler, som er helt afgørende for den vidensopbygning og det kæmpestore vidensflow, vi leverer til danske fødevareerhverv og miljøindsatsen,” siger AU-rektoren.
Det drejer sig om den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening, som er forsknings- og beredskabsopgaver på en række områder (se faktaboks). I 2007 blev opgaverne, der før lå hos ministeriet, placeret hos universiteterne, hovedsageligt DTU og AU.
Usikkerhed giver tilbageholdenhed
Her har de ligget siden, men frem mod 2022 skal de enkelte kontrakter sendes i fireårige udbud. Rektorerne frygter altså, at den viden, de har samlet og oparbejdet over 10 år, risikerer at gå tabt.
”Har vi ikke kontrakterne – især den halvdel, der de facto er forskningsbasismidler – kan vi ikke bedrive aktiviteterne. Dermed vil vi også miste forskningsmiljøerne. Så det er et spil, hvor indsatsen er meget stor,” siger Brian Bech Nielsen.
Han henviser til, at der i aftalerne med myndighederne er inkluderet kontraktmidler, som kan sammenlignes med basismidler. De udgifter skal inkluderes, når AU skal give tilbud i udbudsrunderne. Derfor har Brian Bech Nielsens universitet ringere vilkår end ’konkurrenterne’, der kan trække på de faciliteter, som de får basismidler til.
Tre universiteter har aftaler med Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Aftalerne i indeværende periode (2017-2020) fordeler sig på disse områder:
Aarhus Universitet
- Planteproduktion
- Husdyrproduktion
- Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd
- Natur og vand
- Luft, emissioner og risikovurdering
- Arktis
DTU
- Fiskeri og akvakultur
- Kemi og fødevarer
- Veterinær
- Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet
Københavns Universitet
- Ressource- og samfundsøkonomi
- Skov og landskab
På finansloven for 2017 var der afsat 697 millioner kroner til forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet. AU og DTU modtog langt størstedelen af midlerne:
- Aarhus Universitet: 386,6 millioner kroner
- Danmarks Tekniske Universitet: 308,1 millioner kroner
- Københavns Universitet: 5,3 millioner kroner
