UCC, KU og Metropol: Det kræver samarbejde at styrke fremmedsprog

Af Tove Hvid, Jens Erik Mogensen og Henrik Busch
Henholdsvis uddannelsesdirektør i UCC, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet og dekan på Metropol

Danske børn og unge er ikke lige så gode til andre fremmedsprog end engelsk som tidligere. Det skyldes blandt andet, at der med globaliseringen er kommet stærkt fokus på engelsk – desværre på bekostning af andre fremmedsprog.

Styrkelse af sprogfag og interesse for sprog
En arbejdsgruppe under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er på vej med deres oplæg til en national sprogstrategi, som skal styrke sprogfagene, øge interessen for sprog blandt børn og unge og skabe bedre brobygning mellem folkeskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser. Strategien er et afgørende skridt, fordi vi skal gøre eleverne i folkeskolen bedre til sprog og give dem lyst til at gå videre med fremmedsprog i gymnasiet og på både universitetet og læreruddannelserne.

Københavns Universitet og professionshøjskolerne Metropol og UCC har i de senere år etableret et tæt uddannelses- og forskningssamarbejde inden for sprog, og vi håber, at den nationale sprogstrategi vil styrke dette samarbejde. Partnerskabet er indgået på ledelsesniveau og udmøntes af både vores forskere og undervisere. Vi bygger bro mellem undervisningen og forskningen på universitetet og professionshøjskolerne og etablerer samarbejder mellem fagmiljøer i fremmedsprogene (engelsk, fransk, tysk), dansk og dansk som andetsprog.

Dette samarbejde på tværs af institutioner og sprog har blandt andet resulteret i en stor bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til forskningsprojektet ’Tidligere Sprogstart’ og større internationale samarbejdsprojekter. Dermed har vi siden 2013 været i gang med at udvikle løsninger på de udfordringer, den nationale sprogstrategi sætter fokus på.

Samarbejde mellem KU og læreruddannelsen
Samarbejdet mellem Københavns Universitet, UCC og Metropol skaber helt nye muligheder på tværs af de faglige miljøer inden for de forskellige sprog. Københavns Universitet er størst på sprogområdet i Danmark, og på UCC og Metropol har man gennem de sidste år systematisk arbejdet med fremmedsprogsområdet. Men sprogmiljøerne på institutionerne er små, og derfor er det så vigtigt at samarbejde på tværs.

Skal vi vende udviklingen og styrke børn og unges sprogkompetencer og interesse for sprog, er det helt afgørende, at vi starter i de helt små klasser og sætter alle børnenes sproglige ressourcer i spil.

Tove Hvid, Jens Erik Mogensen og Henrik Busch
Hhv. uddannelsesdirektør i UCC, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet og dekan på Metropol

På Københavns Universitet og UCC har vi oprettet stillinger, hvor forskere er ansat på begge institutioner og sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen samarbejder. For eksempel kan UCC’s lærerstuderende deltage i undervisningen i for eksempel fransk på universitetet og omvendt. Det er helt afgørende, at der nu er skabt samarbejde mellem Københavns Universitet og underviserne på de københavnske læreruddannelser, fordi det er her lærerne skal forberedes på at komme ud i praksis og styrke elevernes kompetencer i og interesse for fremmedsprog.

Samarbejdet på tværs af vores videregående uddannelser skaber også mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelseskurser og har allerede ført til delte ph.d.-stillinger. Endelig er vi en del af internationale samarbejder mellem læreruddannelser og universiteter i Norden og med institutioner i for eksempel Sydafrika og Irland om flersprogethedsdidaktik.

Brug for tidlig sprogstart
Samarbejdet foregår ikke kun på vores uddannelser, men også ude i folkeskolen. I forskningsprojektet ’Tidligere Sprogstart’ udvikler faglige konsulenter og forskere fra Københavns Universitet, Metropol og UCC sammen med lærere på fem københavnske folkeskoler pædagogiske metoder og materialer til den tidlige sprogundervisning i engelsk, fransk og tysk, der blev indført med folkeskolereformen.

Det er en helt anden opgave at undervise i engelsk i 1. klasse end i 3. klasse og i fransk og tysk i 5. klasse frem for syvende, og der mangler både forskning i tidligere sprogstart og undervisningsmidler, der kan bruges i undervisningen i fremmedsprog til de yngre elever. Det gør vi noget ved med ’Tidligere Sprogstart’, hvor vi blandt andet fokuserer på digitale undervisningsmidler, der kan styrke undervisningen i fremmedsprog. Det er helt centralt i projektet, at vi også inddrager dansk som andetsprog og de sproglige ressourcer, som eleverne har med hjemmefra. Det sker blandt andet ved, at eleverne i 1. og 5. klasse får deres eget sprogpas, hvor de kan skrive ind, hvilke sprog de allerede kender noget til – også hvis det bare er et enkelt ord, de kender på et sprog.

Fælles ansvar
Med den flersprogede tilgang arbejder vi på tværs af sprog og styrker elevernes generelle forståelse af og interesse for sprog. Det ligger godt i tråd med, at arbejdsgruppen bag den nationale sprogstrategi blandt andet skal se på, hvordan man kan styrke folkeskoleelevernes interesse for at vælge sprog i gymnasiet, og på hvordan tosprogede elevers første sprog kan bruges aktivt i undervisningen. Skal vi vende udviklingen og styrke børn og unges sprogkompetencer og interesse for sprog, er det helt afgørende, at vi starter i de helt små klasser og sætter alle børnenes sproglige ressourcer i spil. Og at vi på tværs af forsknings- og uddannelsesinstitutioner tager fælles ansvar for at understøtte udviklingen.