Om  
Jonas Kristoffer Lindeløv

Ny forskning skal hjælpe hjerneskadede tilbage i arbejde

Jonas Lindeløv fra Aalborg Universitet har modtaget støtte fra Tryg Fonden til et forskningsprojekt, der skal afdække, om hypnose kan hjælpe flere tilbage på arbejdsmarkedet efter en hjerneskade.

Katrine Falk Lønstrup

Trygfonden har doneret 999.521 kroner til Jonas Lindeløv fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, der skal stå i spidsen for et forskningsprojekt, hvor han skal undersøge, om hypnose kan øge muligheden for, at mennesker med en erhvervet hjerneskade kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det skriver Aalborg Universitet.

Forskningsprojektet omfatter 120 borgere, 60 borgere med hjerneskade og 60 med hjernepåvirkning, og strækker sig over to år. Det bygger videre på resultaterne fra et tidligere studie af Jonas Lindeløv og to forskere fra Aarhus Universitet, der viste, at hypnose kan forbedre arbejdshukommelsen – og at der dermed muligvis kan være et stort potentiale i en skadet hjerne.

Projektet gennemføres i samarbejde med Jobkompagniet Silkeborg og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Jonas Lindeløv er adjunkt i kognitiv neurovidenskab og neuropsykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han er uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet i 2010 og blev i 2014 ph.d. fra samme sted.

0:000:00