Om  
Helle Terkildsen Maindal

Overblik: Fra fonde til forskning – uge 41

Forskning i humanvidenskab, forebyggelse og sundhed har i den seneste uge modtaget forskningsbevilling.

Kristian Tolbøll

Velux Fondens kernegruppeprogram har uddelt i alt 39 millioner kroner til otte humanvidenskabelige forskningsprojekter fra fem af landets universiteter.

Det skriver Velux Fonden

”Humanvidenskaberne skal støttes og styrkes – også på det langsigtede, grundvidenskabelige niveau, hvor de fundamentale spørgsmål stilles, og nye ideer opstår og udvikles. Humanvidenskaberne er et nødvendigt og væsentligt bidrag til et langsigtet stærkt samfund,” siger direktør for Velux Fonden, Ane Hendriksen.

Velux Fonden har siden 2008 prioriteret det humanvidenskabelige område og har hvert år uddelt fondens frie forskningsmidler til kollektive forskningsprojekter på landets universiteter, der har til formål at fremme grundvidenskabelige, kollektive forskningsprojekter på det højeste faglige niveau. 

 

Bevica Fonden har bevilget 10 millioner kroner til forskning med fokus på mennesker med bevægelseshandicap. 

Det skriver Magasinet Pleje

Bevica Fonden har i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge med Handicap udvalgt to forskningsprojekter, som skal være med til at styrke livskvaliteten for mennesker med bevægelses-handicap.

Det ene projekt, som Bevica Fonden har uddelt fem millioner kroner til, er et projekt, der går til udvikling af et Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, der skal varetages i et samspil mellem Aalborg Universitet, VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd og VIA University College.

0:000:00