Debat

Bramsen: Bedre overvågning af Arktis skal sikre fortsat lavspænding

DEBAT: I en tid, hvor stormagter kappes om Arktis, har Danmark behov for bedre overvågning og styrket tilstedeværelse, så der ikke længere vil være områder, hvor vi ikke ved, hvad der foregår. En ny kapacitetspakke skal hjælpe, skriver Trine Bramsen (S).

Forhandlingerne i forsvarsforligskredsen om en kapacitetspakke er så småt begyndt. Den skal styrke Danmarks tilstedeværelse i og overvågning af Arktis, skriver Trine Bramsen (S).
Forhandlingerne i forsvarsforligskredsen om en kapacitetspakke er så småt begyndt. Den skal styrke Danmarks tilstedeværelse i og overvågning af Arktis, skriver Trine Bramsen (S).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget har bedt mig om at pege på den vigtigste forsvarspolitiske problemstilling i året, der kommer. Den tilgang vil jeg gerne starte med at punktere. For det er netop kompleksiteten, hastigheden og de mange trusler på en og samme tid, der er den største udfordring i den tid, vi står i. Det stiller store krav til vores forsvars- og sikkerhedspolitik.

Det stiller store krav til alle myndigheder under Forsvarsministeriet, der skal kunne løse langt mere forskelligartede opgaver end tidligere. Cyberangreb og spionage, investeringer i kritisk infrastruktur og trusler i rummet er bare nogle eksempler på trusler, som vi skal kunne håndtere nu og i fremtiden.

Dette alt imens terror, piratangreb, migrationspres, klimakatastrofer og oprustning fra Rusland fortsætter som hidtil. Vores danske forsvar, beredskab og hjemmeværn og efterretningstjeneste er godt gearet til at kunne håndtere den større kompleksitet og de flere trusler.

Særligt når det gælder evnen til at kunne samarbejde på tværs og betjene højteknologisk udstyr, er vi stærke. Men det stiller store krav til hver eneste medarbejder på hele ministerområdet – til chefer og politikere. Vi skal alle gøre os umage for at være på forkant med truslerne.         

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ny kapacitetspakke på vej
Selvom jeg ikke mener, at det er muligt at fremhæve en enkelt forsvarspolitisk problemstilling som den vigtigste, så kan jeg godt pege på den forsvarspolitiske dagsorden, som jeg ikke er i tvivl om vil fylde mest i den første del af året, der kommer. Det er Arktis.

Vi ser en stadig større aktivitet i området. Det skyldes klimaforandringer, der giver nye passagemuligheder. Men det skyldes også, at stormagter har udvalgt området til at lægge arm i. Derfor går det ganske enkelt ikke, at der er store områder, hvor vi ikke ved, hvad der foregår. Derfor kommer vi i koordination med Grønland og Færøerne til at styrke overvågningen og tilstedeværelsen i de kommende år.

Vi ser en stadig større aktivitet i området. Det skyldes klimaforandringer, der giver nye passagemuligheder. Men det skyldes også, at stormagter har udvalgt området til at lægge arm i. Derfor går det ganske enkelt ikke, at der er store områder, hvor vi ikke ved, hvad der foregår.

Trine Bramsen (S)
Forsvarsminister

Forhandlingerne i forsvarsforligskredsen om en kapacitetspakke er så småt begyndt. Der er mange aktører, der skal konsulteres. Grønland, Færøerne, USA og Nato. I sidste ende er det forsvarsforligskredsen, der skal binde alle ender sammen i en aftale.

Overblik giver både civile og militære gevinster
Når det er så vigtigt at få et bedre overblik over Arktis og Nordatlanten, handler det ikke om at optrappe konflikter. Udgangspunktet for Arktis er fortsat målsætningen om lavspænding. Men når der er store områder, som vi ikke kan holde øje med, så kan det friste fremmede magter til at snuse rundt, hvor de ikke skal.

Derfor er de styrkede kapaciteter i Arktis og Nordatlanten en forudsætning for at kunne undgå yderligere magtdemonstrationer i området – og dermed trusler mod vores vestlige værdier.

Et eksempel på, hvorfor øget overvågningskapaciteter er nødvendigt, er fra Færøerne. Her er der forlydender om, at fly krydsede ind over færøsk territorium. Problemet er blot, at vi uden overvågning ikke ved, om det er rigtigt. Det samme gælder omkring Grønland, hvor der fra tid til anden registreres anormale aktiviteter. Af og til er det fremmed aktivitet. Andre gange er det et isbjerg, som man næppe kan mistænke for ondsindede hensigter.

Med bedre overvågning vil vi hurtigere og bedre få et overblik over, hvad der er hvad. Men de øgede kapaciteter har ikke kun et forsvarspolitisk formål. De vil også have store civile gevinster. Både i forhold til redning, ulovligt fiskeri samt miljø og klimaovervågning.

Indsatsen stopper ikke her
Når jeg er rundt til møder i den store verden – eller i disse tider på skærmen. Så oplever jeg en stor tillid og opbakning til rigsfælleskabets indsats i Arktis. Ikke mindst fra vores amerikanske kolleger og fra Nato. Netop derfor stopper indsatsen ikke med Arktis-kapacitetspakken.

Med den hast truslerne mod vores vestlige demokratiske værdier udvikler sig på nuværende tidspunkt. Med den stadig større kompleksitet – og konstateringen af, at forsvarspolitik omfatter flere og flere områder af vores samfund. Så er det ikke sidste gang, vi har investeret i nye kapaciteter.     

Dokumentation

Debatserie: Den vigtigste dagsorden på forsvarsområdet i 2021

2021 står for døren. Hvad bliver den allervigtigste forsvarspolitiske udfordring? Det har Altinget spurgt et hold af debattører om. 

Mød det foreløbige panel her:

Trine Bramsen (S), forsvarsminister 

Søren Espersen (DF), forsvarsordfører

Lars Christian Lilleholt (V), forsvarsordfører

Peter Seier Christensen (NB), forsvarsordfører

Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for Statskundskab, KU


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00