Debat

Forsvarsanalytiker: Radar på Færøerne vil lukke et hul i Nato's overvågning

DEBAT: Med en radar på Sornfelli på Færøerne vil Forsvaret kunne se fremmede fly på meget længere afstande end i dag og lukke et 14 år gammelt hul i overvågningen, skriver Hans Peter Michaelsen.

En luftovervågningsradar på Sornfelli vil kunne spotte fly ned til en flyvehøjde af cirka 500 meter inden for en cirkel med radius på cirka 200 kilometer, skriver Hans Peter Michaelsen.
En luftovervågningsradar på Sornfelli vil kunne spotte fly ned til en flyvehøjde af cirka 500 meter inden for en cirkel med radius på cirka 200 kilometer, skriver Hans Peter Michaelsen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, Forsvarsanalyse.dk

Folketingets Udenrigsudvalg havde torsdag 10. december 2020 samråd om sikkerhedssituationen i Nordatlanten - et samråd som blandt andet omhandlede placeringen af en overvågningsradar på Færøerne. Samrådet havde deltagelse af såvel udenrigsminister Jeppe Kofod (S) som forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Samrådet afslørede blandt andet politisk tvivl om, hvad en radar kan anvendes til, og hvilke konsekvenser det kan have - det vil jeg derfor prøve at belyse nedenfor.

Hvorfor en radar på Færøerne?
Under den kolde krig drev det danske forsvar en Nato-radarstation på Sornfelli (750 meter over havet) cirka 12 kilometer nordvest for Thorshavn.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Radarstationen udgjorde den nordlige forpost i den britiske luftforsvarsregion og overvågede luftrummet mellem luftovervågningsradarerne på det sydøstlige Island, det sydvestlige Norge og på Shetlandsøerne. Men siden radaren blev nedlagt i 2007, er der opstået et "hul", som russiske fly i dag kan benytte til at trænge uopdaget igennem Nato's luftforsvarskæde.

Jævnfør forsvarsministerens indlæg på samrådet, udgør Færøerne Rigsfællesskabets fordør til den demokratiske verden, og denne fordør står derfor åben i dag.

Enkelte folketingsmedlemmer udtrykte bekymring for, at opstilling af en varslingsradar på Færøerne vil blive opfattet som en militarisering af Færøerne. Denne bekymring, mener jeg, er grundløs, idet radarovervågning over et suverænt territorium er en grundlæggende fundamental del af et nationalt forsvar.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, Forsvarsanalyse.dk

Hvad kan en radar?
En langtrækkende varslingsradar kan - afhængigt af størrelsen - typisk detektere (se) luftmål ud til en afstand af cirka 450 kilometer. Det svarer omtrent til afstanden mellem Færøerne og den islandske sydøstkyst, men på grund af jordens krumning vil luftfartøjer på den afstand kun kunne detekteres over cirka 7-8 kilometers højde - det er den højde, som passagerfly typisk flyver i over Atlanten.

Der vil derfor altid være problemer med at detektere fly i lave højder langt fra en radar, og en luftovervågningsradar kan derfor heller ikke anvendes til detektion af skibstrafik. 

Men en luftovervågningsradar på Sornfelli vil - på grund af radarens høje placering - kunne detektere fly ned til en flyvehøjde af cirka 500 meter inden for en cirkel med radius på cirka 200 kilometer.

Fly, som vil igennem området uset, skal derfor flyve i meget lav højde mellem Færøerne og Island - og det vil øge brændstofforbruget væsentligt og dermed reducere flyenes aktionsradius.

Hvad så med skibstrafik?
På samrådet i Udenrigsudvalget udtrykte det færøske medlem af Folketinget Edmund Joensen et ønske om, at en radar også kan anvendes til civile formål - herunder overvågning af ulovligt fiskeri, olieudslip samt eventuelt civile katastrofer.

Her kommer en luftovervågningsradar til kort. Men der er mulighed for også at opsætte en eller flere maritime overvågningsradarer, som kan overvåge skibstrafikken tæt på Færøerne. Men sådanne landbaserede radarer er stærkt begrænsede i rækkevidde på grund af jordens krumning, idet de jo skal kunne detektere objekter på havoverfladen.

En farvandovervågningsradar vil - såfremt den placeres 25 meter over havet - have en radarhorisont på cirka 25-30 kilometer. Kan den imidlertid placeres på Sornfelli - sammen med en luftovervågningsradar - vil radarhorisonten i stedet være op til cirka 100 kilometer.

En radar kan ikke stå alene
En radar kan detektere objekter som for eksempel fly og skibe, men ikke identificere disse. Ved eksempelvis fiskeriovervågning er det derfor nødvendigt, at man råder over systemer (skibe og/eller luftfartøjer), som direkte kan observere, om et fiskefartøj for eksempel fisker ulovligt. Eller kan observere eksempelvis et olieudslip.

Det færøske landsstyre har en kystvagt, som råder over to redningshelikoptere og to kystvagtfartøjer. Desuden gennemfører Flyvevåbnet jævnligt fiskeriinspektion med CL-604 Challengerfly på vej til eller fra Grønland. Men det ville nok være hensigtsmæssigt, hvis Færøernes kystvagt selv rådede over et mindre overvågningsfly, ligesom den islandske kystvagt.

Sikkerhedspolitiske konsekvenser?
Enkelte folketingsmedlemmer udtrykte bekymring for, at opstilling af en varslingsradar på Færøerne vil blive opfattet som en militarisering af Færøerne. Denne bekymring, mener jeg, er grundløs, idet radarovervågning over et suverænt territorium er en grundlæggende fundamental del af et nationalt forsvar.

Det vil næppe af nogen part kunne opfattes som en militarisering. Island har fire langtrækkende varslingsradarer, som overvåger luftrummet over samt omkring Island. Disse radarer opereres af den islandske kystvagt, og det vil formentligt være muligt med tiden at inddrage den færøske kystvagt i driften af en eller flere radarer på Færøerne. 

Konklusion
En langtrækkende varslingsradar på Færøerne bør placeres på Sornfelli - ligesom under den kolde krig. Infrastrukturen er til stede, og positionen giver et unikt overblik over luftrummet omkring Færøerne. Derved lukkes det eksisterende "hul" i Nato's luftovervågning mellem Island og Norge samt Storbritannien.

Et færøsk ønske om øget overvågning af farvandet omkring Færøerne kan kun delvist løses ved opstilling af en eller flere maritime overvågningsradarer. Såfremt det er teknisk muligt at placere en maritim overvågningsradar tæt  ved luftrumsovervågningsradaren på Sornfelli, vil der kunne tilvejebringes en god radarovervågning af farvandene omkring Færøerne ud til en afstand af cirka 100 kilometer, afhængig af placeringsmulighederne.

Men skal fiskeriovervågningen omkring Færøerne styrkes, bør det i stedet undersøges, om den færøske kystvagt kan udrustes med et mindre propeldrevet overvågningsfly, som kan varetage en del af den flybårne fiskeriinspektion og derved gøre denne mere fintmasket. Et sådant fly vil også være velegnet til observation af eksempelvis olieforureninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Peter Michaelsen

Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk
videregående officersuddannelse

0:000:00