Debat

Bæredygtigt Landbrug: Hvorfor må kommunen forurene uden konsekvenser?

DEBAT: I en aktuel sag på Fyn har det lokale spildevandsselskab beregnet, at der er løbet 12.000 m3 urenset spildevand ud i åen. Hvorfor er kommunen ikke underlagt de samme regler som landmænd, spørger næstformand i Bæredygtigt Landbrug.

Foto: /ritzau/ Astrid Dalum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Rosendal
Næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Alle rensningsanlæg har et overløbsbassin. Når det regner kraftigt eller når, som i en aktuel sag på Fyn, et rør er stoppet, fyldes bassinet med urenset spildevand, og det løber efterhånden over sine bredder – ofte direkte ned i et vandløb. Der er ikke krav om alarm på et sådant overløbsbassin.

Fordi der på den måde er tilladelse til overløb, tilkaldes miljøvagten ikke. Der tages ikke prøver af forureningen. I en aktuel sag på Fyn har det lokale spildevandsselskab beregnet, at der er løbet 12.000 m3 urenset spildevand ud i åen – svarende til minimum 500 læs gylle - men de ved det ikke, måske er det op til 10 gange så meget!

Vi har talrige eksempler på, at vandløb er blevet dræbt af et sådant overløb, og fisk og fauna kun langsomt vender tilbage.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

En landmand har alarm på sin gylletank, han har ved overløb fra tank eller vogn pligt til at melde det til miljøvagten med det samme. Det er der fornuft i, så en forurening begrænses mest muligt.

Kommunen burde være underlagt de samme regler, så forurening af vores fælles natur bremses hurtigst muligt, og det står klart, hvor en given forurening stammer fra.

En landmand har alarm på sin gylletank, han har ved overløb fra tank eller vogn pligt til at melde det til miljøvagten med det samme. Det er der fornuft i, så en forurening begrænses mest muligt.

Peter Rosendal
Næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

I øvrigt forlanger EU’s vandrammedirektiv målinger for de kemiske forhold i et vandløb. Det har man set stort på i Danmark, man hverken måler, lugter, ser eller smager på et vandløb – man beregner.

Over 18.000 steder i Danmark har rensningsanlæg tilladelse til overløb, der går direkte i vandløb, men der er aldrig målt på konsekvenserne. Miljøstyrelsen, kommunerne repræsenteret ved KTC og regionerne har nemlig givet hinanden tilladelser til disse urensede overløb – uden nogen form for målinger eller alarmer.

Ingen ved reelt, hvor meget det drejer sig om. Men vi landmænd, der færdes i landskabet, kan se, lugte, smage og måle de store konsekvenser. De seneste Novana-rapporter fortæller om registrering af en markant forøgelse af udledninger fra rensningsanlæg af nitrat og fosfor. Faktisk op til plus 50 procent. Det skyldes ikke forøgelse i udledningen, men forbedring af datagrundlag. Dermed fortælles også, at der har været større udledninger end hidtil antaget, og at problemet ikke er løst endnu.

Vi får aldrig en god økologisk tilstand i vandløb, når rensningsanlæg med overløbstilladelser er placeret opstrøms, det vil sige i starten af vandløbet. Få nu viden om, hvad der reelt sker, så der kan sættes ind, hvor problemerne er i virkeligheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00