Bliv klogere på strategien for en digital forsyningssektor

BAGGRUND: Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi sætter for første gang fokus på forsyningssektoren. Målene er samkøring af data og økonomiske gevinster.

Foto fra præsentation af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i Finansministeriet.
Foto fra præsentation af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i Finansministeriet.Foto: Bastian Meyer-Karlsen/Altinget.dk
Klaus Ulrik Mortensen

Forsyningssektoren er en af samfundets markante udgiftsposter. Og kan vi bruge data til at høste nye effektiviseringer, har det et enormt potentiale i sig.

Lars Frelle Petersen
Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

“Cash rules everything around me,” proklamerede den amerikanske rapgruppe Wu-Tang Clan i begyndelsen af halvfemserne.

Og selv om der umiddelbart er langt fra New Yorks slumkvarterer til Digitaliseringsstyrelsens domicil på Landgreven i København, er der meget, der tyder på, at det er de samme drifter, der driver værket.

Driften mod at sikre et effektivt og økonomisk afbalanceret samfund fylder under alle omstændigheder meget i regeringens nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Her skitserer man en række mål for et samfund, som ved hjælp af øget digitalisering frem mod 2020 skal styres i en mere effektiv og vækstorienteret retning.

Dokumentation

Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi fra 2016-2020 rummer for første gang et kapitel målrettet forsyningssektoren.

Her er de fire initiativer:

Fælles data om terræn, klima og vand: Terræn-, klima- og vanddata indgår i forvaltnings- grundlaget for mange sektorer og myndigheders opgavevaretagelse. En sammenhængende dataforsyning for ajourførte terræn-, klima- og vanddata på tværs af sektorer skal bidrage til en mere effektiv forvaltning, understøtte de hyppige beredskabssituationer ved ekstremt vejr og fremme udviklingen af nye produkter og teknologier.

Åbne data om energiforsyning: Omstillingen til mere vedvarende energi har skabt en markant efterspørgsel på datadrevet beslutningsstøtte og redskaber til intelligent energistyring. Det kræver, at de relevante data er tilgængelige og er af god kvalitet. Der gennemføres en analyse af potentialet for tilgængeliggørelse af data om energiforbrug i bygninger, der desuden skal afdække generelle muligheder ved integreret dataanvendelse i forsyningssektoren. Data skal testes gennem et pilotprojekt for energieffektive bygninger.

Udveksling af data om nedgravet infrastruktur: Det er i dag omkostningsfuldt for myndigheder og virksomheder at vedligeholde og anlægge infrastruktur under jorden. Derfor etableres en digital platform for udveksling af data om nedgravet infrastruktur, der skal effektivisere arbejdsgange, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte synergi mellem forskellige forsyningsinfrastrukturer. Konsekvenserne af initiativet, herunder omfang og eventuel indfasning, drøftes med forsyningsselskaberne og telebranchen

Samlet it-arkitektur for affaldsdata: Bedre data om affald vil betyde, at kommunerne kan planlægge, håndhæve og evaluere de kommunale affaldsordninger mere optimalt til gavn for borgere og virksomheder. Indsamling af affaldsdata foregår i dag bl.a. via en række it-systemer, som alle er etableret særskilt, og som kun i begrænset omfang kan dele data med hinanden. Der igangsættes en analyse, som skal munde ud i en handlingsplan for smidig registrering, udveksling og anvendelse af data mellem it-systemerne på affaldsområdet.

Endvidere omfatter kapital fem følgende initiativer med relevans for sektoren:

Åbne offentlige data: For at fremme udbredelsen og den erhvervsmæssige udnyttelse af åbne offentlige data etableres et fællesoffentligt partnerskab bestående af Open Data DK, KL, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen, som i dialog med virksomheder og eksperter skal skabe et bedre overblik over åbne data og fremme, at flere data stilles åbent til rådighed. Partnerskabet skal desuden fremme anvendelsen af åbne data, herunder gennem klare rammer for anvendelsen samt ved at synliggøre værdien af brug af data, fx gennem hackathons og etablering af et offentlig-privat datarum.

Smart city-partnerskab: Et fællesoffentligt partnerskab for Smart Cities skal fremme brugen af smarte digitale løsninger og data i byudvikling samt understøtte det erhvervsmæssige potentiale i Smart City-løsninger. Partnerskabet udvælger 3-5 indsatsområder, hvor der gennemføres en fokuseret indsats for at fremme udbredelsen af gode Smart City-løsninger. Det kan fx være inden for grøn omstilling, intelligent trafikstyring eller bedre udnyttelse af sensordata.

Infrastruktur for positionerings- og navigationsdata: Nye, mere præcise og pålidelige GPS-data har potentiale til at ændre måden både myndigheder og private virksomheder løser opgaver på og gøre opgaveløsningen mere præcis og effektiv. Der gennemføres en analyse af offentlige og kommercielle behov for etablering af en fælles offentlig infrastruktur for positionerings- og navigationsdata. Med udgangspunkt i analysen etableres et beslutningsgrundlag for igangsættelse af 1-2 pilotprojekter.


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00