Borgmester: Der er gået sport i at holde forbruget nede

Af Birgit S. Hansen
Borgmester i Frederikshavn Kommune (S)

Et blinkende grønt smil eller nedadvendte røde mundvige gør hele forskellen.

Beboerne i Frederikshavn Boligforening har fået et smileypanel sat op lige inden for døren. Det viser lejlighedens varme, el og vandforbrug og luftfugtighed. Panelet har fuldstændig ændret beboernes energiadfærd.

I stedet for en årlig opgørelse aflæser de nu dagligt forbruget, og det betyder, at der er gået ”sport” i at holde det nede for at se den grønne smiley lyse i entréen.

Frontløber for energibesparelser
Ambitionen om at sætte energiforbruget ned tog udgangspunkt i indeklimaet. Nogle lejligheder havde skimmelsvamp og skulle renoveres, og man havde også et ønske om faste lån på baggrund af forventningen om stigende energiudgifter.

Derfor satte Frederikshavn Boligforening i 2010 et mål om at være frontløber for energibesparelser. Målet skal i 2020 resultere i 75 procent nedsat energiforbrug i forhold til 2011. I 2030 ønsker boligforeningen at have reduceret forbruget til et rundt nul, og endelig i 2050 ønsker man at have vendt bøtten og skabt en energiproduktion på 5 procent.

Frederikshavn Boligforening arbejder derfor nu både på at afsøge EU-programmerne for lånemuligheder. Og på at rationalet bliver synligt for alle.

Birgit S. Hansen
Borgmester i Frederikshavn Kommune

Sparemålet blev sat i værk i forbindelse med, at en afdeling blev energirenoveret, og den fungerer nu som rollemodel. For beboernes konkrete forståelse blev der ansat en energiinspektør, der blandt andet også er energikonsulent på energirigtigt materialevalg ved renoveringer og holder styr på energibesparelser, energiproduktion og energioptimerer i de eksisterende systemer. Fx smileypanelet i beboernes entré.

Konceptet er udviklet og boligforening klar
Planen skal evalueres for første gang til efteråret. Den foreløbige status er, at de boliger, som er renoverede, og de, som er nybyggede, holder ambitionen om de 75 procent. Men man er allerede klar over, at 2020-ambitionen ikke er opnåelig.

Der er simpelthen for mange forhindringer, som boligforeningen ikke er herre over. Forventningen er at nå 700 lejligheder, men der er altså stadig et stykke vej op til de 3500 boliger, foreningen administrerer.

Fakta er, at konceptet er udviklet, og foreningen er klar til den store udrulning af energirenoveringer, der gør boligstandarden konkurrencedygtig på markedet for bosætning, og hvor man ovenikøbet skaber lokale job.

Som sidegevinst regner Dansk Byggeri nemlig med, at for hver investeret million kroner i byggeriet, så etableres der 1,8 job. Målet i Frederikshavn Boligforening er energirenoveringer for en milliard. Det svarer til at skabe 1800 årsværk.

EU kan være redningen
Men udfordringen har været at finansiere energipolitikken. Selvom energirenovering for tiden er det vigtigste marked for byggeriet, og der er energitilskud til parcelhusejere, hvis de så meget som skifter en punkteret termorude, så har boligforeningens forsøg på at låne penge til selvsamme arbejde været forgæves.

EU kan vise sig at være foreningens redning. Her har energipolitikken samme sigte på at gøre sig uafhængig af energileverandører udenfor Europa. Frederikshavn Boligforening arbejder derfor nu både på at afsøge EU-programmerne for lånemuligheder. Og på at rationalet bliver synligt for alle.

Det sidste er langt sværere end det første. Beboerne kan nemlig sagtens forstå frontløber-tanken. De får tryghed i at kende den faste udgift, og de kan finansiere lånet til energirenovering gennem besparelsen på forbrugsudgiften. En udgift, der ellers har udsigt til at blive større for den enkelte i takt med at energipriserne stiger.

Men Frederikshavn Boligforening har måttet sande, at det kræver hårdt fodarbejde at gå forrest og få en energipolitisk grøn smiley fra finansieringskilderne. Jobskabelse eller ej.