Lige nu står vi midt i en energikrise blændet af lyset fra det tog, som drøner gennem tunnelen lige imod os. Et tog der udspringer af, at over en tredjedel af Europas gasforsyning er revet væk på et år.

Gasforsyninger fra Rusland, der i 2000 udgjorde 40 procent af det samlede europæiske gasforbrug og i 2020 fortsat udgjorde 39 procent af Europas gasforbrug. Krisen indebærer ikke blot en ekstremt forhøjet energiregning, men også risikoen for, at energi over den kommende vinter skal rationeres.

Vi skal gøre alt for at spare på energien
Kernen i krisen nu og her er, om vi har nok energi. I Nordvesteuropa er vi på det punkt, hvor vi er begrænset i, hvor meget gas, der kan komme ind. Det betyder i økonomens termer, at vi er på den inelastiske eller stejle del af udbudskurven. En højere betaling giver os ikke mere gas.

Svaret fra Europa er ganske klart at spare på energien her og nu og lægge sig endnu mere i selen med udbygning af sol, vind, elkabler og fremme af ellagring uafhængigt af gas

Torsten Hasforth
Seniorøkonom, Concito

Forbrugerne konkurrerer med deres købekraft og med hinanden om en begrænset mængde gas. Derfor er der også så stor en værdi i at spare på energien. For hvis vi kan spare på energien kollektivt og hver for sig, så vil prisen ret hurtigt falde. De tiltag som politikerne griber til nu, må derfor også være varsomme over for, om de puster til et øget forbrug.

Den inelastiske udbudskurve for gas betyder også, at når markederne erkender, at vi kommer igennem denne vinter, så vil gasprisen ret hurtigt falde. Gasprisen reflekterer i dag ikke den underliggende produktions- og transportomkostning, men en akut mangelsituation.

Når forsyning af gas fra nye LNG-havne øges til næste år, så vil prisen sætte sig. Men på ingen måde til et prisniveau, som vi kendte fra før krisen. Svaret fra Europa er ganske klart at spare på energien her og nu og lægge sig endnu mere i selen med udbygning af sol, vind, elkabler og fremme af ellagring uafhængigt af gas.

Gas og kul skal udfases hurtigere end hidtil
Det er ikke oplagt, at Europa får kastet sig af vejen for det frembrusende tog og kommer gennem energikrisen og vinteren med alt skindet på næsen. Men det er alligevel nødvendigt at kaste blikket ud af tunnelen og stille spørgsmålet, hvordan vi på lidt længere sigt kommer ud af denne afhængighed af gas, og er vi er på rette vej?

For vi er på rette vej. Men vi har lullet os selv ind i en forkert tryghed om, at gassen var et pålideligt overgangsbrændsel. Gas såvel som kul er brændsler, som vi skal udfase, så hurtigt vi kan.

Det betyder, at der fortsat vil være gas og kul i morgen og næste vinter. Men forbruget af gas og kul skal på en helt anden nedadgående kurve, end de har været på hidtil. Det kræver både Ukraine og klimakrisen.

Det er ret fundamentalt at have for øje, at hver vindmølle og solcelle, som bliver sat op, bringer os i den rigtige retning. Hver kWh, som vind og sol producerer, reducerer vores afhængighed af naturgas.

I sommermånederne 2022 har sol i Europa for eksempel leveret nye rekorder i strømproduktion. De 21,7 TWh el, som solproduktion er steget alene på et år, svarer til op imod 1½ gang Danmarks samlede gasproduktion fra før Tyrafeltet tog en pause, hvis den selvsamme strøm skulle leveres fra gas. Det repræsenterer en sparet gasregning på 52 milliarder kroner alene fra stigningen i solproduktion for Europa.

Energisystem baseret på sol og vind er ikke en illusion
Hvis vi træder et skridt tilbage og ser på det europæiske energi- og særligt elsystem, så vil hver vindmølle og solcelle, der opføres, reducere behovet for, at der bruges kul eller gas til strømproduktion.

Der er ingen grund til at lade det perfekte være det godes fjende. For naturligvis er det både nat og vindstille en gang i mellem. Men et elsystem, hvor vind og sol udgør 50 procent af elforsyningen, er langt billigere og mere klimavenligt end et, hvor de kun udgør 10 procent.

Et elsystem, der kræver gas nogle få hundrede timer om året, er et helt andet end et system, der kører på gas i alle døgnets 24 timer.

Vi har lullet os selv ind i en forkert tryghed om, at gassen var et pålideligt overgangsbrændsel. Gas såvel som kul er brændsler, som vi skal udfase, så hurtigt vi kan

Torsten Hasforth
Seniorøkonom, Concito

Uden at gøre vold på fysikkens love er det med de tekniske muligheder, vi har i dag, og som vi kan udvikle yderligere, muligt at sammensætte et elsystem, hvor vind og sol er grundstenen, der leverer 70-80 procent af den samlede strøm til hele Europa. De resultater er blandt andet modelleret af tænketanken Ember: her.

Det er vigtigst at komme 90 procent af vejen hurtigt end at nå til 100 procent. Derefter er det vigtigste at udvikle lagringskapacitet som alternativ til gas. Hvis det fejler, vil gas fortsat spille en birolle, men det vil være som reservekapacitet til et system, der langt størstedelen af tiden fungerer med vind, sol og solide elforbindelser på tværs af kontinentet til lands og til vands.

Her er der et naturligt opmærksomhedspunkt for politikerne, at lagringsløsninger for et grønt elsystem skal fremmes.

EU er stærkt afhængig af import af alle fossile brændsler, og EU er udsat for prisudsving fra usikre fossile energikilder. Usikre fossile brændsler, der som den nuværende krise illustrerer, er en klar risiko for EU's suverænitet og økonomiske stabilitet. Et energisystem der bygger på sol og vind er ikke en illusion, men repræsenterer en mere sikker, klimanødvendig og billig vej for EU og EU's borgere.