Dansk Affaldsforening: Selvfølgelig skal kommunerne drive genbrugsbutikker

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Kommuner og affaldsselskaber har drevet genbrugsbutikker i mange år – nogle i mere end 25 år. Det har på alle måder været en succes. Det skærper borgernes miljøbevidsthed, når de ser, at det affald, de afleverer på genbrugspladsen, rent faktisk kan bruges af andre. One man's trash is another man's treasure.

Genbrugsbutikkerne er også platform for jobs som for eksempel arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, flexjobs og i integrationsforløb for flygtninge. Der samarbejdes med frivillige organisationer, så vi sikrer os, at mest muligt affald bliver genbrugt – herunder også tøj og tekstiler. Og borgene er glade for at kunne købe ind i genbrugsbutikkerne.

Der er selvfølgelig også god økonomi i genbrugsbutikkerne. Hvis affaldet ikke kom ind i butikkerne, skulle det typisk behandles på en måde, som ville gøre de dyrere for borgerne. 

Må kommunerne drive genbrugsbutikker?
Miljøstyrelsens vejledende udtalelse i statsforvaltningssagen om kommunale genbrugsbutikker siger intet om, hvorvidt kommunerne må drive genbrugsbutikker. Det er DI’s egen fortolkning. Dette spørgsmål ligger inden for rammerne af kommunalfuldmagten, og det er ikke Miljøstyrelsens ressort.

Dermed fremgår det klart af udtalelsen, at kommunen har pligt til at forberede så meget affald som muligt med henblik på genbrug. Det er netop det, kommuner og affaldsselskaber gør via genbrugsbutikkerne.

Vi tror på, at samarbejde mellem alle led i værdikæden er vejen frem mod cirkulær økonomi og grøn omstilling. 

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Masser af muligheder for genbrug
Der havner nemlig masser af genbrugeligt affald i containerne på landets genbrugspladser – selvom genbrugsbølgen her i Danmark efterhånden nærmer sig tsunami-størrelser. Udvalget af elektroniske platforme til bytte, køb og salg for private er større end nogensinde. De næsten 1000 genbrugsbutikker, der drives af frivillige organisationer, oplevede i 2015 den største omsætning nogensinde – og alene Røde Kors har åbnet to nye butikker i 2017.

Alt dette skubber også effektivt i retning af en mere cirkulær økonomi. Derfor vedbliver det med at undre os, at DI er så meget imod kommunale genbrugsbutikker og fastholder, at de er konkurrenceforvridende. 

DI’s korstog mod genbrug
Vi kan kun opfatte det som et korstog mod genbrug som koncept, når det atter påstås, at AVV’s genbrugsbutik i Hjørring truer landets vinduesproducenter ved årligt at sælge en snes brugte vinduer til legehuse, cykelskure og garager. Det skal selvfølgelig siges, at vi er ganske enige i, at nybyggeri og renovering af bygninger til beboelse kræver nye og energigodkendte vinduer – men nordjydernes bæredygtige gør-det-selv-byggeprojekter i haver og indkørsler fortjener stor ros. 

DI jubler ligeledes over, at det ifølge Miljøstyrelsens udtalelse er forbudt for kommunerne at forberede elektronikaffald med henblik på genbrug. Det skal i stedet afleveres til producenterne. DI synes altså, det er bedre, at elektronikaffaldet kommer i en affaldskværn, fremfor at blive repareret, støvet af og dernæst genbrugt så længe som muligt. 

Det synes vi er ærgerligt, for jo flere der bidrager, jo mere affald kan blive genbrugt. Derfor samarbejder vores medlemmer lokalt med frivillige organisationer såvel som private parter. Vi vil også gerne samarbejde med DI, så vi f.eks. i endnu højere grad kan koble reparationsnetværk- og caféer sammen med genbrugspladser og -butikker, så de gamle kaffemaskiner og fladskærme kan få et nyt liv. 

Vi tror på, at samarbejde mellem alle led i værdikæden er vejen frem mod cirkulær økonomi og grøn omstilling. Sammen kan vi gøre genbrugskagen endnu større og dele den til alles tilfredshed.