Dansk Erhverv: Lysten til at udvikle bæredygtige produkter bremses af problematisk kemi

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

I juni lavede vi i Dansk Erhverv en befolkningsundersøgelse, som viste, at kun ni procent af den danske befolkning har hørt om begrebet cirkulær økonomi. Vi skal gerne derhen, hvor lige så mange danskere, som bruger ansvarlighedsmærker i deres indkøb, også forholder sig til produkter med genanvendte materialer. Det kunne være et mål. En anden befolkningsundersøgelse fra 2016 viste, at 69 procent af befolkningen bruger mærker i deres daglige indkøb.

Men hvordan kommer vi til, at cirkulær økonomi og forbrug af produkter med genanvendte materialer bliver en folkeoplevelse? Svaret er, at vi skal forebygge langt mere.

Professor Thomas Astrup har ganske ret, når han her i Altinget 31. august skriver, at cirkulære økonomiske løsninger ikke nødvendigvis er gode løsninger. For at være en god løsning skal der bruges helhedsbetragtninger eller livscyklusvurderinger for at sikre både reduktioner af brugte materialer, færre typer og produktdesigns, der bruger genanvendte materialer med fuld sporbarhed til alle kemikalier.

Det er vigtigt for tilliden og opbakningen til den cirkulære økonomi for både detailhandlen og deres kunder. Der skal kun et par dårlige historier til, så skader det opbakningen i mange år.

Målrettet forebyggelse skal forhindre problematiske kemikalier
Når nu vi får en meget stor og væsentlig andel af alle vores forbrugsvarer ind via import fra produktionslande uden for EU, så er der også en meget stor sandsynlighed for, at en meget stor andel af vores materialer ikke kan genanvendes, fordi vi mangler sporbarhed til indhold af kemikalier.

Så der er i den grad brug for at få stimuleret en frivillig virksomhedsindsats, som kan være med til at forebygge et indhold af problematiske kemikalier i vores vareartikler og deres materialer

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

Problemerne vokser kun yderligere af en hastigt voksende e-handel på tværs af EU's grænser, hvor der er mindre produktkontrol og forholden sig til kemikalier.

Så der er i den grad brug for at få stimuleret en frivillig virksomhedsindsats, som kan være med til at forebygge et indhold af problematiske kemikalier i vores vareartikler og deres materialer.  Sådan en indsats er livsnødvendige for, at artiklerne senere genanvendes i forbrugerprodukter.

Når Thomas Astrup skriver, at ”vores samfund bliver nødt til at have styr på genanvendelsen og være sikre på, at produkter er sikre”, så er det nødvendigt på nuværende tidspunkt at sikre materialer i så rene fraktioner som muligt, før opblanding. Ellers ryger sporbarheden sig en tur. Der skal med andre ord målrettet forebyggelse til, som kan sikre, at materialerne kan cirkulere i så rene fraktioner som muligt. Det kunne for eksempel være, at detailbutikker kan få lov at etablere frivillige tilbagetagningsordninger med deres kunder.

John Thesmer, ressourcechef for ARC, skriver i et indlæg her i Altinget 31. august, at de kan sikre en genanvendelse på 89 procent af borgernes og virksomhedernes affald. Men det er næppe materialer, der i stor stil kan indgå i samme produkter og som forbrugsprodukter, hvor der er strenge krav til sporbarhed til kemikalier og materialer.

For eksempel kan en dansk eller europæisk forbruger ifølge lovgivningen kræve at få et svar på, om en ønsket forbrugsartikel i indkøbet indeholder problematiske kemikalier. Allerede i dag er det ikke altid muligt for en butik at give svaret. For reglen er europæisk og kendes ikke i særlig grad uden for EU.

Muligt kvantespring for den cirkulære økonomi
Vi må se i øjnene, at dette er en kæmpe udfordring for den cirkulære økonomi. Hvis der er en ekstremt ringe sporbarhed til problematiske kemikalier i de materialer, som vi ønsker at genanvende, så vil lysten for virksomheder til udvikle forbrugerprodukter med genanvendelse være yderst begrænset. For virksomheden skal overholde lovgivningen, og det er ikke godt for den cirkulære økonomis ry, hvis ”nogen” sælger produkter med uønskede eller farlige kemikalier i uden at vide det.

Derfor løser vi ikke udfordringen uden at prioritere et stålsat fokus på at hjælpe danske og europæiske importører. Vi kan ikke løse dette i Danmark alene, men må i samarbejdstøjet med det øvrige EU, så vi kan få løftet en forebyggelsesindsats via leverandørkæderne, som bringer vores varer ind fra Østen.

En forebyggelsesindsats skal kunne udfase eller substituere problematiske kemikalier i importerede vareartikler.

Det kan for eksempel gælde byggematerialer, tøj, møbler, hårde hvidevarer, plastprodukter og andet godt, som på et senere tidspunkt skal vurderes for egnethed til genanvendelse. Det skal ske igennem træning og kompetenceopbygning af importørerne, så de evner at stille de rigtige krav.

Dette skal kobles til at forberede rammevilkår for detailvirksomheder til frivilligt at tilbagetage genanvendelige materialer. Og kan importører på et tidspunkt blive trænet i at stille de rette spørgsmål og stille de rette krav til producenter på den anden side af kloden omkring lovlige indholdsstoffer, så kan vi komme til det punkt, hvor forbrugerne kan få besked og derfor vil have tillid til de nævnte produkter. Det vil i dén grad være et kvantespring for den cirkulære økonomi.