Dansk Erhverv vil bremse offentlig konkurrenceforvridning ved lov

MARKED: Erhvervsorganisationer kritiserer stat, kommuner og regioner for at tage opgaver ud af hænderne på virksomheder. Dansk Erhverv vil have ny lov, som begrænser offentlig erhvervsvirksomhed.

Kommuner, der tilbyder at hugge flis på borgernes egen matrikel, er ifølge Dansk Erhverv konkurrenceforvridende virksomhed.
Kommuner, der tilbyder at hugge flis på borgernes egen matrikel, er ifølge Dansk Erhverv konkurrenceforvridende virksomhed.Foto: Thorkild Amdi/Scanpix
Kim Rosenkilde
Fakta
Offentlig erhvervsvirksomhed
Statslige institutioner har mulighed for at udføre indtægtsgivende virksomhed (IDV) enten med hjemmel i finansloven eller i deres egenskab af selvejende institution.

Staten udførte indtægtsdækket virksomhed for 2,4 mia. kr. i 2014. 

Kommunerne har adgang til at udføre erhvervsvirksomhed i henhold til blandt andet kommunalfuldmagten. Den giver eksempelvis kommunerne adgang til i et vist omfang at sælge biprodukter mv. fra anden, lovlig kommunal produktion til markedspris eller til at sælge tilfældig, ikke-afskaffelig overkapacitet ligeledes til markedspris.

Der findes ikke et samlet overblik over kommunernes erhvervsvirksomhed.

Kilde: Konkurrencerådet

Det skal være slut med kommuner, der driver genbrugsbutikker, åbner stressklinikker og hugger flis for sine borgere.

I hvert fald hvis det står til erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv, som nu for alvor fornemmer vind i sejlene i forhold til ambitionerne om at begrænse offentlig erhvervsvirksomhed.

I sidste uge deltog de to organisationer sammen med KL og Danske Regioner til et såkaldt dialogmøde med såvel erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V).

Dokumentation

Eksempler på offentlig konkurrenceforvridning 

Dansk Erhverv og DI har udarbejdet kataloger med en række eksempler, hvor deres medlemmer mener at opleve konkurrenceforvridende aktiviteter fra det offentlige.

Kommunal it-udvikling via brugerklubber
På it-området oplever virksomheder konkurrence fra kommunale andelsforeninger, såkaldte brugerklubber, der udvikler konkurrerende løsninger på områder, hvor der findes fungerende leverandørmarkeder.

Den største brugerklub i dag er SBSYS, som tæller 28 kommuner på tværs af landet samt Region Midtjylland.

Nyt kommunalt plastsorteringsanlæg
Vækstforum Sjælland og Københavns Kommune har via organisationen CLEAN igangsat et projekt, som skal føre til etableringen af et nyt stort plastsorteringsanlæg.

Anlægget skal håndtere plastaffald til oparbejdning og genbrug fra 14 kommunale affaldsselskaber og kommuner fra Sjælland, Fyn, Syd og Midtjylland.

Affaldsbranchen oplever projektet som uhensigtsmæssigt, fordi det medfører opbygning af offentlig driftskapacitet på et område, hvor en række virksomheder allerede i dag har opstartet forskellige aktiviteter.

Offentlig rekruttering
I Næstved Kommune reklamerer man med og udfører gratis rekrutteringsydelser for private og offentlige virksomheder. Men disse ydelser – betalt af skattekroner – synes ifølge virksomheder at gå langt videre, end hvad der er en offentlig myndigheds opgave, og henvender sig derudover også til højtkvalificeret arbejdskraft. Dette er i direkte konkurrence med rekrutteringsbureauer mv.

Flishugning til borgerne
Gladsaxe Kommune tilbyder borgerne i kommunen gratis flishugning af grenaffald med afhentning på borgernes egen matrikel. Der er tale om en ydelse, som tilbydes på almindelige markedsvilkår af et stort antal private virksomheder, bl.a. anlægsgartnere.

Kommunal stressklinik
Københavns Kommune har etableret et gratis stressforløb, der går langt videre end det tilbud, som sundhedsvæsenet tilbyder (alment praktiserende læge eller sygehus). Københavns Kommunes tilbud om stressforløb gives til alle over 18 år, der vurderes at kunne profitere af det.

Offentligt støttet fitnesscenter
Offentlige støttekroner til foreninger, der også tilbyder fitness, oplever virksomheder som urimelig konkurrence for de kommercielle centre og burde uden videre kunne drives på markedsvilkår. Et konkret eksempel er Hvidovre Motionscenter, som tilbyder bredt og fuldt konkurrencedygtigt udvalg af fitnesstilbud til 250 kroner om måneden.

Kilde: Danske Erhverv og DI


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00