Debat: Tilsyn skal ikke tage sig af ministerudmeldinger og politiske aftaler

Af Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme

Onsdag kunne regeringen offentliggøre, at de har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ændring i styreform for det Energitilsyn, der fremover kommer til at hedde Forsyningstilsynet.

Den nuværende bestyrelse skal erstattes med en uafhængig direktør, der får reference til ministeren og vil blive styret gennem en resultatkontrakt. Det betyder også, at direktøren naturligt bliver en del af det ministerbetjenende embedsapparat.

Det kan man jo diskutere, om er uafhængigt, men målet, som ifølge regeringen er at sikre lavere priser og hurtigere sagsbehandling ved at give tilsynet flere muskler og skarpere tænder, kan man kun være enig i.

Uafhængigheden skal sikres
I dag er en række af tilsynets opgaver ramt af meget lang sagsbehandlingstid. Det er der mange grunde til – blandt andet uklar lovgivning og begrænsede ressourcer. Hertil tæller også det faktum, at Energitilsynet ligesom en række andre offentlige instanser har svært ved at klare sig i konkurrencen om lønninger. Men det ændrer ikke ved, at det er en udfordring for selskaberne, der søger klare rammer at investere og drive deres varmeværker ud fra.

Derfor har energisektoren brug for et stærkt og ikke mindst uafhængigt tilsyn. Når det er særligt vigtigt at sikre, at tilsynet fungerer uafhængigt, skyldes det, at energisektoren er en investeringstung sektor, der hvert eneste år investerer milliarder af kroner i grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Det er investeringer, der rækker 20-25 år frem, og hvor bare en lille afvigelse i forudsætningerne for den enkelte investering over tid kan få store konsekvenser.

Det er ikke en forsømmelse af tilsynet, at de har overholdt loven. Det er alene en politisk beslutning, som ministeren kunne træffe allerede i morgen, hvis han ville.

Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme

Her er det afgørende, at tilsynet beror deres sagsbehandling og ikke mindst deres afgørelser på et helt igennem objektivt grundlag, der ikke skeler til, hvilken politisk observans ministeren og regeringen har. Tilsynet skal agere på baggrund af lovgivning, der er vedtaget i Folketinget, og ikke efter minister-udmeldinger og politiske aftaler. Man kan altså ikke på den ene side ønske sig et tilsyn, der opererer efter politiske signaler, og på den anden side forvente, at de agerer uafhængigt.

Udryd tvivl om gældende lov
I andre sektorer har man sikret uafhængigheden ved at lade direktøren referere til en ekstern bestyrelse. I Finanstilsynet har erhvervs- og vækstministeren udpeget i alt syv medlemmer med både praktiske og teoretiske sagkundskaber. En lignende konstruktion, der netop vil sikre armslængdeprincippet overholdt og sikre en politisk uafhængighed, vil være nyttig på forsyningsområdet.

Men først og fremmest handler det om, at lovgiver laver gennemarbejdet lovgivning, der er så vandtæt, at hverken tilsyn eller energiselskaber er i tvivl om, hvad der er gældende lov.

Der, hvor det er tilsynets opgave at udvikle reguleringen af sektoren, betyder det, at branchen inddrages, så reguleringen ikke bare indfrier de politiske ambitioner på papiret, men også fungerer i praksis ude i forsyningsselskaberne.

En politisk beslutning
Når en meget bred kreds af politiske partier indgår aftale om at sikre et stærkt forsyningstilsyn, skyldes det også, at tilsynet har en vigtig rolle. Når den aktuelle politiske aftale er blevet omsat til lov og implementeret, skal det derfor være vores appel, at der skabes ro om tilsynets rolle.

Det gælder først og fremmest i forhold til de politiske krav, der stilles tilsynet, men også, at man gennem en fastholdelse af den geografiske tilstedeværelse sikrer en vis kontinuitet i medarbejderstaben og kompetencerne.

Slutteligt er der behov for at afklare den misforståelse, der sneg sig ind i ministerens pressemeddelelse om det nye tilsyn, omkring varmeselskabernes brug af deres lovmæssige ret til at kræve forrentning af deres indskudskapital.

Jeg er meget opmærksom på, at ministeren, efter han blev minister, gerne ser, at selskaberne ikke gør brug af denne ret. Det er imidlertid ikke en forsømmelse af tilsynet, at de har overholdt loven. Det er alene en politisk beslutning, som ministeren kunne træffe allerede i morgen, hvis han ville.