Dansk Fjernvarme: Forsyningen er præget af passiv minister

Af Kim Behnke
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme

I en artikel på Altinget fra den 27. maj ridses fronterne op på energispareområdet. Her beskrives, at Dansk Fjernvarme ønsker at få sænket det samlede energisparemål.

Vi står ikke alene
Det er også rigtigt. Men vi står nu ikke alene med det ønske. For i et fælles udspil fra Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og naturgasselskaberne, der blev afleveret i begyndelsen af marts til energi-, forsynings- og klimaministeren, fremgår det, at rammen for de tre energisektorer skal sænkes fra planlagt 12,2 PJ til 9,8 PJ.

Hvis regeringen og Folketinget ønsker at fastholde det samlede energisparemål på omkring 12 PJ, mener vi, ministeren har mulighed for også at inddrage oliesektoren og alle de individuelle løsninger med biomasse. Blot fordi fjernvarme, el og gas alle er netforbundet, skal de tre sektorer jo ikke være ene om at være pålagt energibesparelser.

Energibesparelser koster penge
Det fælles udspil fra fjernvarme, el og gas indeholdt også krav om at få fastholdt solvarmeanlæg som del af værktøjskassen til energibesparelser og dertil tilføjet el- og gasdrevne varmepumper samt bibeholde reduktion af tab i fjernvarmerør som kilde til energibesparelser. Disse virkemidler er helt afgørende for, om det er muligt at høste store energibesparelser til en rimelig pris.

Til stor overraskelse for mange er energibesparelser noget, der koster penge for energikunderne.

Sagen er forsinket af ni måneders passivitet fra energiministeren og derefter manglende politisk vilje til at bruge udspillet fra de tre energiområder fjernvarme, el og gas som grundlag for en ny politisk aftale.

Kim Behnke
Direktør i Dansk Fjernvarme

Prisen på energibesparelser nåede i efteråret 2015 helt op på 55 øre/kWh eller svarende til en samlet udgift for fjernvarme, el og gas på næsten 2 milliarder kroner om året.

Det er alt for meget og langt uden for forudsætningerne i den politiske aftale fra november 2012.

For selskaberne inden for fjernvarme, el og naturgas betyder den store udgift, at man må forhøje tarifferne for kunderne.

At tilføje nye virkemidler som solvarme og varmepumper kan være med til både at sikre gode veldokumenterede energibesparelser, og at prisen ikke løber løbsk, når nu energibesparelser handles i et markedslignende system.

Det er godt, at regeringen er indstillet på at begrænse selskabernes omkostninger med 1,3 milliarder kroner for perioden 2016-2020 eller svarende til 260 millioner kroner om året.

Udfordringen er blot, at prisen – målt ud fra 4. kvartal 2015 - allerede er steget med omkring 500 millioner kroner om året.

Passiv minister
Fra regeringen og Folketinget må de således fordoble deres tilbud, hvis den forventede økonomiske ramme for energispareordningen fra november 2012 skal overholdes. Og ministeren må læse udspillet fra de tre forsyningsområder igen, da han har glemt at udvide virkemidlerne bl.a. med solvarme og varmepumper.

Når der ikke kom nogen aftale inden udgangen af 2015, skyldes det, at ministeren var passiv.

Der kom ingen udspil, og der blev ikke inviteret til forhandlinger. Det fælles udspil fra de tre energiforsyninger, fjernvarme, el og gas kom i marts måned 2016 som en konsekvens af, at ministeren da havde været passiv siden valget i juni 2015.

Energiselskaberne skal jo fortsætte med at afholde omkostninger til energibesparelser, selvom der ikke er nogen politisk aftale om indhold og omfang. Det er således ikke uenighed mellem brancherne, der har forsinket sagen. Sagen er forsinket af ni måneders passivitet fra energiministeren og derefter manglende politisk vilje til at bruge udspillet fra de tre energiområder fjernvarme, el og gas som grundlag for en ny politisk aftale.

Nu ønsker regeringen at få en aftale om både PSO og energibesparelser inden sommerferien. Det håber vi på. Men tiden er ved at løbe ud.