Danske Vandløb: Kommuner bør tvinges til at klimasikre det åbne land

DEBAT: Kommunerne bør pålægges at klimasikre det åbne land til nutidens og fremtidens vandmasser, skriver Helge Danneskiold-Samsøe fra Danske Vandløb, der håber på snarlig politisk handlekraft på Christiansborg.

Af Helge Danneskiold-Samsøe
Formand for Danske Vandløb

Klimaændringer er en realitet, og forskerne har beregnet konsekvenserne, men politisk er der ikke ajourført lovgivning, der sikrer, at nationens vandløb er justeret til at kunne aflede den øgede nedbør. 

Klimaet er i hurtig ændring, forskerne måler, beregner og forudsiger ændringerne i det klima, kloden vil blive udsat for. Verdens nationer er samlet om at reducere den globale opvarmning ved at nedsætte CO2-udledningen og erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi. 

Klimakatastrofer som den, der pågår i Houston, hvor der lokalt falder mange hundrede mm nedbør på kort tid, er næsten umulige at sikre sig mod. Men danske forskere har beregnet størrelsen af den nationale klimaændring. Omfanget af 10- og 20-årshændelser, der vil ramme land og by i form af oversvømmelser frem til 2050 og det 21. århundrede er kendt.

Siden 2009 har forsikringsselskaberne årligt udbetalt mellem 2 og 5 milliarder kroner, dette på trods af at kommunerne nu senest i 2013 blev pålagt at iværksætte klimasikring af byerne mod tabsgivende oversvømmelser.

Kystsikring bliver prioriteret højere end vandløb
Langt de fleste større byer ligger ud til havet, ofte for enden af større vandløb, der igennem århundreder har tjent med vandkraft og transportveje med pramme fra byens opland ud til kysten. En placering, der nu er udsat for såvel havstigning, stormfloder og monsternedbør. Forårets storme har bevirket, at der nu politisk sker en opdatering af lovgivning på området kystsikring. Derimod er en opjustering af vandløbenes vandafledning i det åbne land for at imødegå samfundstab på grund af den pågående klimaændring endnu ikke en politisk realitet.

Miljø- og klimaministerens nedsatte udvalg, der skal se på den gældende lovgivning, vandløbsloven og rækken af miljølove for at vurdere mulighederne for at sammenskrive en revision af lovgivningen, der sikrer såvel vandløbenes vandafledning som de EU-vedtagne vandrammedirektiver om opnåelse af ”god økologisk tilstand” i vandløbene.

Udvalget skal afgive betænkning i dette efterår, og dets anbefalinger imødeses at resultere i en lovgivning, der af kommunerne kan sikre ikke blot som for nuværende ”god økologisk tilstand”, men også en tilstrækkelig vandafledning, der kan klimasikre og imødegå 10-årshændelser. 

Den klimasikring, der hidtil er gennemført i de større byer, er fortrinsvis foretaget ved, at opstrømsvandmasser ”parkeres” før byen og her lader oplandet oversvømme. Dette sker i forbindelse med store nedbørshændelser, for eksempel når en 10-årshændelse rammer lokalt. Det er her, der savnes lovgivning og politisk handling til at imødegå samfundstab i det åbne land, det vil sige tab på jordbrug, ejendomme, tekniske anlæg, veje samt natur og rekreative områder.

Kommunerne er lige nu kun pålagt at klimasikre byerne. Fremadrettet vil klimaændringerne betyde stadig større skader på natur, skovbrug og landbrug på grund af øget nedbør og stigende grundvandsspejl. Ligeledes stiger eroderingen i kystregionerne påvirket af havstigning og storme. 

Som eksempel har forskerne beregnet, at den nuværende vandafledning for en 10-årshændelse ved Holløse Mølle i Susåen kræver en vandafledning på 40 m3/sekundet, i 2050 er behovet steget til 55 m3/sekundet.

Vi skal klimasikre det åbne land
Danske Vandløb og andre interessenter har over for de seneste fire ministre påpeget behovet for at iværksætte lovgivningsinitiativer, der klimasikrer det åbne land. Klimasikring for at imødegå de erkendte skader og dermed imødegå samfundsmæssige tab, såvel økonomiske, menneskelige og tab af natur. Lovgivningen bør sikre en proaktiv indsats styret af kommunerne, på linje med at kommunerne er pålagt at sikre, at vandløbene er i ”god økologisk tilstand”.

Den nuværende situation er, at vi kender konsekvenserne af klimaændringerne, og forskerne opdaterer løbende konsekvenserne med ny viden. Frem til 2100 forventes det, at Danmarks klima bliver, som det nu er i Sydfrankrig. Det betyder, at jordbruget skal ændre afgrøder, og at der i naturen sker skift i arter, nogle vil forsvinde, og nye vil flytte til. Alle – befolkning, erhverv og naturforvaltere – må tilpasse sig fremtidens klima. Alle bør samarbejde positivt til samfundets bedste.

Lad os håbe, at vi her i Danmark ikke udsættes for klimakatastrofer, som vi ser det i USA. Men den opgave, som kendskabet til den pågående klimaændring og dens konsekvenser har for Danmark, kalder på politisk handling. De oversvømmelsesskader af såvel byer som det åbne land vil i de kommende årtier kræve enorme beløb, hvis ikke der fra politisk hold iværksættes initiativer, der kan imødegå tab skabt af den kendte udvikling. 

Danske Vandløb repræsenterer såvel parcelhusejere, fritidshusejere og jordbrugere i det åbne land, og vi ser frem til et snarligt politisk initiativ til ny lovgivning, der kan imødegå oversvømmelser og tab i det åbne land. Politisk bør kommunerne pålægges at klimasikre det åbne land til nu og fremtidig vandafledningskapacitet. En opgave, der vil kræve langsigtet holistisk vægtning samt planlægning, der sikrer såvel natur- som erhvervsinteresser. 

På Finansloven er der netop afsat en række midler til blandt andet justering af det vidensgrundlag, der skal sikre fremtidens drift og vedligeholdelse af vandløb i Danmark. Men for nuværende findes der viden. Viden, som kan og bør udmøntes nu i pålæg om også at klimasikre det åbne land. 

Klimaet styrer, men vi har viden og kan agere.

Forrige artikel Brian Mikkelsen: Den cirkulære økonomi kræver rygstød og eksperimenter Brian Mikkelsen: Den cirkulære økonomi kræver rygstød og eksperimenter Næste artikel Dansk Erhverv: Lysten til at udvikle bæredygtige produkter bremses af problematisk kemi Dansk Erhverv: Lysten til at udvikle bæredygtige produkter bremses af problematisk kemi
  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Husk at feje for egen dør

    Det er vigtigt at huske hvem "Danske Vandløb" repræsenterer - de danske landmænd primært. I det lys er det beskæmmende at man endnu en gang nægter at kigge indad.
    Jo - vi får mere vand ned ovenfra end tidligere. Men det primære problem ligger et helt andet sted:
    De mange års dræning af den ånære jord har betydet, at det organiske materiale i jorden har fået ilt. Når det får ilt så rådner det og forsvinder - og jorden sætter sig. Så når landmændenes jorder oversvømmes er det først og fremmest fordi de ligger meget lavere end tidligere.
    Dernæst er der den problematik at en sådan jord ikke kan holde på vandet. Det skøjter af på overfladen og ryger i åen frem for at ligge i den svamp som en sund ånær jord udgør. Dermed forstærker vi altså effekten af mere regn.
    Når så HD-S hævder at øget vedligeholdelse er vejen frem, så må man endnu en gang le. Fint nok måske hvis man har jorde i den øvre del af et vandløbssystem, men bestemt ikke hvis man hører til i den nedre del. Her vil øget afvanding fra de øvre dele betyde mere vand. Spørg befolkningen i Holstebro om det er en god ide jvf oversvømmelserne får et par år siden. Det samme gør sig gældende for en mængde større byer som alle ligger ved åernes udmunding.
    Så nej - øget vedligeholdelse er IKKE måden at håndtere oversvømmelserne på. Brug pengene og kræfterne på at tage de følsomme jorder ud af drift og lad dem genvinde deres svampeeffekt ad åre. Hold vandet i vandløbenes øvre dele så længe som muligt. Det er vejen frem.
    Se f.eks https://ing.dk/artikel/ramboell-drop-grave-aaer-dybere-forhindre-oversvoemmelse-173539

    og http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forsker-intensiv-groedeskaering-er-som-at-tisse-i-bukserne

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Glem ikke vandløbets primære funktion

    Nej Torben Meldgaard, vandløb bliver ikke bedre af, at vi passivt lader dem tilstoppe.
    En vigtig karakter ved et vandløb er vandføringen og vandspejlets højde. Hvis vandafledningen vanskeliggøres, stiger vandspejlet. Og hvis vandspejlet stiger i vandløbet, stiger vandspejlet også i de tilstødende jordarealer. Og når vandspejlet stiger i disse jordarealer, betyder det ikke overraskende, at jordens evne til at absorbere en regnbyge bliver mindre. En veldrænet jord med luft i porerne kan absorbere op mod 200 mm regn. En vandfyldt jord kan absorbere 0 mm regn.
    At Miljøministeriets årelange opfordringer til kommunerne om at overtræde vandløbsloven med reduceret vedligeholdelse og undladelse af grødeskæring har medført flere oversvømmelser, er en ren tilståelsessag.
    - Uanset hvilken regnemodel Rambøll har lagt i computeren i den aktuelle anledning.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Hvad siger forsikringsselskaberne mon?

    Jeg noterer mig at PVS ikke er uenig i en hurtigere afvanding af de øvre dele af vandløbet vil skabe problemer nedstrøms. Det er da positivt.
    Her ville det være interessant at få forsikringsselskaberne på banen og få en vurdering af hvor store omkostningerne er, når større byers centre oversvømmes. Som det skete i Holstebro for få år siden.
    Og som man kan læse af Anette Baatrups data, så er den gennemsnitlige sænkning af vandstanden sølle 16 cm. Jorderne omkring åerne har mange steder sat sig mellem 1 og 2 meter pga landbrug ( http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/an2oversvom.pdf ). Det er vel ikke rimeligt at skatteborgere og forsikringstagere skal betale for den fadæse?

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    "Vand ska' væk"

    TM har en lidt omvendt debatform, når han fremhæver, hvad jeg IKKE har kommenteret på. Han siger: "Jeg noterer mig at PVS ikke er uenig i en hurtigere afvanding af de øvre dele af vandløbet vil skabe problemer nedstrøms."
    Jeg har overhovedet ikke tilkendegivet noget desangående.

    Men det gør jeg så her: Hvis man renser og vedligeholder noget af strækningen uden at gøre det samme nedstrøms, får man naturligvis de problemer, man selv beder om. (Det er jo det, visse kræfter foreslår med "vandparkeringspladser"). Men forudsat at vandløbene renses og vedligeholdes i hele forløbet, er der normalt ikke problemer.

  • Anmeld

    Thomas Hansen

    Vandløbenes rolle

    PVS......vandløbene klarede fint at føre vandet nedstrøms på en naturlig måde, længe før at landbruget gik i gang med at grave, rette ud og dyrke ådalene....som Torben skriver er oversvømmede mærker et problem, som langt hen af vejen er skabt af landbruget selv, mere vil have mere og nu står man i en situation, som lun bliver værre, hvis man fortsætter som tidligere...

    Vandløb er en naturlig del af vores omgivelser og piller man ved måden det fungerer på, kommer der en konsekvens og den føler mange landmænd nu...

  • Anmeld

    Helge Danneskiold_Samsøe · Formand for Danske Vandløb

    Til Torben Meldgaard

    Næsten havldelen af min bestyrelse består ikke af landmænd, så jo vi repræsenterer i den grad også parcelhusejere og fritidshusejere.
    Den ånære jord, som er drænet og dyrkes tilføres altså også organisk materiale, af den simple grund, at for at kunne dyrke gode sikre udbytter, er der nødt til at være en hvis mængde organisk materiale i jorden til stede løbende. I landbruget er der endda så meget fokus på det at vi har et fagudtryk der hedder dexter ratio. Så hvis vi bare tærede på det organiske materiale uden at tilføre nyt, ville vi selv blive ramt af det økonomisk. Så det argument holder ikke i længden. Du kan læse mere om dexter ratio her:
    http://patriotisk.dk/fokus-pa-radgivning/planteavl/dexter-ratio/
    En vandmættet jord kan ikke holde på vandet. Til gengæld kan en veldrænet tør lerjord tilbageholde op til 200 mm nedbør. Derfor skal jorden være veldrænet, så den er klar til at opsuge den næste monsternedbør.
    Byernes centre skal selvfølge ikke oversvømmes. Vandføringen skal sikres hele vejen fra kilde til udløb. Når der ligger en by nede ved udløbet, kan man grave et omfartsvandløb rundt om byen og ud til havet i stedet for at skulle betale for vandparkering. Når man kan bygge omfartsveje rundt om byerne kan man jo gøre det samme for vandløbene. Vil man have natur med kan man bygge dobbeltprofiler og have vandføring i bunden og i den ene side og natur i den anden.
    Forsyningsselskaberne har i øvrigt forstået at fremtidens klima kræver større kloaker, der nykloakeres med dimensioner der dobler de nuværende gamle kloaker. Problemet med den øgede nedbør er, at såvel byernes vand på ca. 10 % af arealet skal afledes sammen med vandet der falder fra de resterende 90 % af landet. Vandløbene er dimensioneret i regulativer til de forhold vandafledningen krævede omkring 1950-90, de nuværende og fremtidige vandafledningsbehov er beregnet af GEUS. Sagen er at vandløbenes vandafledningskapacitet er fikseret, men behovet er stigende og kendt. Det er et politisk ansvar at imødegå stigende samfundsskader. ---Erkend samfundsproblemet---Forsikringsselskaberne udbetaler årligt milliarder. Staten bør finde en milliard, som årligt kunne søges af kommunerne til at imødegå de tabsgivende oversvømmelser. Klimatilpasning er en løbende proces.

  • Anmeld

    Leif Sørensen · Salgskonsulent

    Klimatilpasning

    Hvad med at tilpasse landbruget efter klimaet i stedet for at tilpasse naturen? Opgiv at dyrke jordene ved vandløb, giv engene tilbage til ådalene og genslyng disse. Søer skal genskabes, da.der pumpes vand væk og jorde drænes, altså tilføres vand og næringsstoffer til vandløbene. Det vil være en mere holdbar og spare en masse penge, samt give noget tiltrængt natur tilbage til lille Danmark.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Fint med tilførsel af organisk materiale men...

    Til HDS

    Jeg er godt klar over at man tilfører organisk materiale til jorderne. Men der skal meget til at råde bod på de 1-2 meter der er forsvundet i forbindelse med dræning af jorden (se kilde ovenfor).

    eg tror måske at jeg savner en erkendelse fra landbruget af at - ja - det er faktisk vores egen skyld. Vi har gjort i nællerne, men håber på forståelse for at vores jorder kræver hjælp. Den der med at gå og skyde skylden på at det udelukkende er manglende vedligeholdelse der er skylden, vidner om manglende selverkendelse - i min optik.
    I øvrigt er det jo også noget man sagtens kan gennemskue fra politisk side - pom man så er villig til at erkende det er en andens sag.

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Vand kræver plads...!!

    Den ånære jord er i mange tilfælde ødelagt, det er undersøgt og dokumenteret adskillige steder, jorden har simpelthen sat sig, som der tidligere er skrevet så er det helt op til 2 meter. Dertil kommer store områder med landbrugsjord hvor drænene er ødelagte, dokumenteret af SEGES selv.
    De 2 faktorer koblet sammen med det faktum at nedbøren er klart stigende, gør at vi selvfølgelig er nød til at tænke anderledes og det er fuldstændig uomtvisteligt at vand skal have plads.
    Det er jo i øvrigt også en del af vandløbets dynamik at det kan løbe over ved kraftig nedbør og derved aflejre bla. sand. Det er en naturlov som vi ikke kan ændre på.
    Vi ved også, igen fra fuldt dokumenteret forskning, at intensiv grødeskæring er som at tisse i bukserne for at holde varmen, jo mere kan klipper jo hurtigere vokser grøden. Kommunerne bruger i dag ca 300 mio årligt på at vedligeholde vandløb, det beløb ville jo eksplodere hvis man skulle vedligeholde fra udspring til udløb og dertil kommer at vi ikke ville kunne leve op til kravene i vandrammedirektivet. Altså er det en "løsning" uden hold i virkeligheden, fuldstændig i tråd med forslaget om at grave omfartsvandløb rundt om byerne, hvilket selvfølgelig ikke er muligt, hverken fysisk eller økonomisk.

    Det er på tide at landbruget kravler ned fra træet og taler om fælles løsninger, løsninger der rent faktisk kan omsættes til virkelighed. KTC har skrevet lidt om det her:

    http://www.ktc.dk/artikel/de-noedvendige-beslutninger-vil-goere-ondt