Debat

Danva: Fiktive besparelser i forsyningsstrategien

DEBAT: Når man fratrækker regnefejl, forkerte faktorer og udeladte samfundshensyn, så er der ikke mere tilbage i regeringens forsyningsstrategi. Det skriver DANVA-direktør Carl-Emil Larsen, der efterlyser mere dialog fra ministeriet.

Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carl-Emil Larsen
Direktør i Danva

En mere effektiv forsyning skal give danske familier og virksomheder lettelser på taksterne, mener regeringen.

Selvom der er tale om usikre beregninger i forsyningsstrategien, der er blevet offentliggjort i dag, så er effekten af det luftige potentiale allerede medtaget i forslaget til Finansloven.

Effektiviseringspotentialet i forsyningsstrategien er for vandsektoren mestendels ti fugle på taget af et luftkastel.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Når vi korrigerer for store regnefejl, fejlagtige eller udeladte faktorer, urealistiske spekulationer og manglende samfundshensyn, så kan Danva dokumentere, at danskerne ikke skal glæde sig til besparelser ad den vej.

Der er nemlig ikke grundlag for at tro andet, end at vandkunderne i forhold til forsyningsstrategiens løfter ender med at stå med en fiktiv fugl i hånden.

Effektiviseringspotentialet i forsyningsstrategien er for vandsektoren mestendels ti fugle på taget af et luftkastel.

Carl-Emil Larsen
Direktør i Danva

Særdeles spekulative beregninger
Forsyningsstrategien konkluderer, at der kan effektiviseres for 2,5 milliarder kroner i vandsektoren frem til 2025.

Herfra skal man trække 1,3 milliarder kroner, som hentes af vandselskaberne i 2020. Når man desuden korrigerer for forkerte indregnede faktorer som afgifter, som man ikke kan effektivisere på og andre antagelser, så ender regnestykket med et minus.

Det betyder, at der efter 2020 ikke er mere at komme efter. Ydermere er det særdeles spekulativt at kalkulere med beregninger, der går så langt ud i fremtiden som 2025.

Vi laver løbende besparelser
Vandselskaberne arbejder konstant for at agere billigere og bedre til gavn for kunderne.

Det dokumenterer de milliardbesparelser, som vandselskaberne har foretaget siden 2010 i reelle kroner og øre, og som fortsætter. Vandselskaberne udvikler i samarbejde med producenter, rådgivere og forskere hele tiden nye løsninger, der gør sektoren stadig mere effektiv. De arbejder samtidig med udvikling af god selskabsledelse, ligesom de i stor stil indgår aftaler om samdrift, der rationaliserer indkøb og udbud.

Desuden er 85 procent af alle anlægsopgaver konkurrenceudsat, mens det for driften gælder 50 procent. Alt i alt betyder det, at vi har en vandsektor, der agerer billigt og bedst, samtidig med at den understøtter værditilvæksten i Danmark.

Vi ser frem til ministerens invitation
I forordet til forsyningsstrategien antyder ministeren, at planen er skabt i god dialog med branchen. Vi har ikke været med til at udarbejde og prioritere denne strategi.

Men det er klart, at når nu resultatet er endt, som det er, så er der al mulig grund til at gå i dialog med os om, hvordan virkeligheden ser ud.

Danva er på vegne af vandsektoren klar til i en åben dialog at arbejde for, at verdens bedste vandsektor bliver endnu bedre og billigere også i fremtiden. Vi ser frem til ministerens invitation.

Vi mener, det er positivt, at regeringen ønsker at gøre reguleringen af forsyningsarterne mere ens.

Vi kan også konstatere, at vandsektoren bliver brugt som et forbillede for, hvordan man skal arbejde med forsyninger i fremtiden. Det er de samme kunder, som vi henvender os til, så det giver god mening at gøre det bedre og billigere ved at høste erfaringer på tværs af brancher.

Siden 2010 har de kommunale vand- og spildevandsforsyninger være udskilt i aktieselskaber med en statslig regulering. Vi er klar til at øse af den viden, som vi har fået med den regulering, som man påtænker, også skal gælde for fjernvarme, affald, gas og el. Mange af selskaberne er samlet i multiforsyninger, hvor der er mange forskellige regler. Det kan gøres enklere til glæde for kunderne.

Det danske drikkevand er danskernes stolthed
Vi er glade for, at regeringen anerkender vandselskaberne for at være et forbillede for forsyningssektoren.

Men udviklingen af fremtidens vandsektor er mere end kun en spareøvelse og et simpelt økonomisk regnestykke. Vand er folkesundhed, miljøbeskyttelse, erhvervsfremme, lokal udvikling, jobfremme, eksport og meget mere.

Den danske vandforvaltning går på tværs af hele samfundet, og det danske drikkevand er danskernes stolthed, fordi det er af en hel unik kvalitet.

Det skal og bør strategien for fremtiden vandforsyning afspejle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00