DANVA: Vandselskaber sparer kunderne penge

Af Lars Therkildsen
Formand for Danva og adm. direktør i Hofor A/S

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kalder i en artikel på Altinget 22. januar vandselskabernes ekstraordinære effektiviseringsgevinster for ”luft”. Dermed er han i modstrid med både Energistyrelsen, Forsyningssekretariatet og vandsektorlovens prisloftsbekendtgørelse.

I en artikel om vandsektorloven svarer ministeren på kritik fra Danva. Det generelle effektiviseringsmål i relation til den nye vandsektorlov, jf. forlig af 29. april 2015, er fastsat til 1,3 milliarder kroner. Artiklen omhandler, at ministeren ikke har til hensigt at medregne de ekstraordinære effektiviseringsgevinster på i alt 823 millioner kroner om året, som vandselskaberne har opnået til glæde for kunderne, i kravet på 1,3 milliarder kroner.

Luft hos selskaberne
”Luften hos vandselskaberne skyldes, at driftsomkostningerne i prislofterne hos nogle vandselskaber er for høje i forhold til deres faktiske driftsomkostninger …,” siger ministeren blandt andet.

Prisloftet er den pris, vandselskaberne må opkræve. Den fastsættes individuelt for hvert vandselskab af statens regulator, Forsyningssekretariatet. Vandselskaberne driver generelt deres selskaber mere effektivt, end statens ramme tilsiger, og sparer dermed kunderne for ekstra millioner af kroner hvert år.

Reelt er man i gang med at straffe de selskaber, der er gode til at spare.

Lars Therkildsen
Formand for Danva og adm. direktør i Hofor A/S

Besparelsen er forskellen mellem den lavere pris, som vandselskaberne kan effektivisere sig til at nøjes med at opkræve hos kunderne, og den maksimumpris, som Forsyningssekretariatet har regnet ud, er nødvendig for at drive vandselskabet effektivt.

Misinformation eller misforståelse
Med Danvas kendskab til ministeren, og når ministeren taler om ”luft”, ja så må der enten være tale om misinformation eller en misforståelse. I henhold til Forsyningssekretariatet blev der i 2012 fastsat ekstraordinært høje effektiviseringskrav for at nedbringe forskellen mellem driftsomkostninger i prislofterne og de faktiske driftsomkostninger.

Forsyningssekretariatet konkluderer, at ”stigningen i denne forskel skyldes, at selskaberne effektiviserede mere end de krav, reguleringen årligt stiller”. Korrektionen i 2012 blev i øvrigt i første omgang gennemført uden lovhjemmel. Prislofterne på drift for 2012 endte med at blive fastsat til højest at kunne udgøre de faktiske driftsomkostninger i 2010, 2011 eller 2012.

Forskellen på prislofterne og driftsomkostningerne skyldes altså vandselskabernes effektiviseringer siden 2010, der overhaler regulators beregninger. For eksempel faldt driftsudgifterne for drikkevandselskaberne med 5,2 procent i forhold til 2013, mens spildevandsselskabernes omkostninger faldt med 2,9 procent i forhold til året før.

Danva slår fast, at der dermed er tale om ekstra effektiviseringskrav, som ikke er omfattet af forliget. I tillæg er der i den nye økonomiske regulering en række skjulte krav. Der er således ikke lagt op til, at finansieringsomkostninger af eksisterende og nye lån kan indeholdes i de fremtidige indtægtsrammer, der erstatter prislofterne, ligesom omkostninger til udskiftning af nedslidte anlæg tilsyneladende ikke kan indeholdes i indtægtsrammerne.

Når man hertil lægger det beløb, branchen har effektiviseret siden 2011, så udgør den samlede effektivisering mere end 3 milliarder kroner. Danva advarer om, at en så omfattende effektivisering vil påvirke vandselskabernes kerneopgaver med at understøtte folkesundheden og værne om miljøet. Samtidig kan det bremse innovation af fremtidens løsninger til bedre og billigere drift samt at understøtte erhvervslivets eksport.   

Effektive vandselskaber
Men hvorfor er vandselskaberne mere effektive end forventet? Vandselskaberne kunne jo reelt læne sig tilbage og bare tage den højest mulige takst, som prisloftet giver mulighed for. Kulturen i vandsektoren er baseret på ønsket om kontinuerlig udvikling, hvor man gennem rationalisering, ressourceoptimering og innovation konstant leverer rent og sikkert drikkevand, forsvarligt afleder spildevand og bygger klimatilpasningsanlæg billigere og bedre end forventet.

Ministerens udtalelser i artiklen indikerer, at vandselskaberne kun kan effektivisere, hvis der er et stort effektiviseringspres fra centraladministrationen. Det er ikke rigtigt, da selskaberne jo generelt, som tallene beviser, har præsteret bedre end prislofterne. Hvis ministeren ikke medregner de ekstra effektiviseringsgevinster, som vandselskaberne har sparet kunderne for, så vil han fjerne incitamentet til at præstere bedre end forventet.

For reelt er man i gang med at straffe de selskaber, der er gode til at spare. Mindre effektive vandselskaber i Danmark i fremtiden, der kun leverer det, de bliver presset til, kan dermed blive en selvopfyldende profeti. Det vil være et historisk tilbageskridt i en sektor, som lovprises af ind- og udland for sine innovative resultater, og som man har store forhåbninger til i forhold til udvikling af nye løsninger til det nationale og internationale marked.

Ekstraordinære effektiviseringsgevinster er altså ikke en betegnelse, der dækker over luftig, regnskabsteknisk kreativitet. Det er reel effektiv virksomhedsdrift, som har sparet familier og virksomheder for betydelige summer.

I forhold til postulatet om at der skulle ligge opsparede midler i vandselskaberne, er der ligeledes tale om misinformation eller misforståelse. Det er 100 % reguleret, hvor meget det enkelte vandselskab må opkræve, hvad pengene må benyttes til, og hvornår de skal være brugt.

Ministeren bør lytte til branchen
Vandselskaberne udvikler i disse år stadig flere ressourcebesparende løsninger, der skal gøre driften endnu billigere til gavn for kunderne. I Aarhus Vand A/S har man netop haft rejsegilde på et renseanlæg, der kan producere 50 procent mere energi, end det bruger. Kunderne i Aarhus har blandt andet derfor fået nedsat deres vandpris med 12 procent, og de private samarbejdspartnere har allerede solgt løsningen til store kunder i udlandet.

Sådanne udviklingsprojekter mellem vandselskaber, rådgivere, producenter og forskere kan få det svært i fremtiden.

Danva opfordrer ministeren til at lytte til en samlet vandbranche. Danva, Fri og Dansk Miljøteknologi advarer om, at loven kan fjerne innovationskraften fra vandsektoren og sætte udviklingen af mere effektive løsninger i stå.

De ekstraordinære effektiviseringsgevinster er reelle besparelser og skal medregnes i det generelle effektiviseringskrav på 1,3 milliarder kroner.