Derfor fremstår arbejdet med strategisk energiplanlægning som en succes

Ea Energianalyse evaluerer i rapporten alle 14 regionale og kommunale projekter. Her er en kort præsentation af først de seks regionale/tværkommunale projekter:

Fyn: Der sigtes på Fyn mod et brintscenarie i 2050, da brint vurderes at være en nøgle til den langsigtede løsning, der både kan indpasse vindkraft i systemet samt kan udnyttes til fremstilling af biobrændstoffer til transportsektoren. I præferencescenariet lægges der således op til at etablere en storskala biobrændstoffabrik på Fyn, som på baggrund af store mængder biomasse og fremstilling af brint fra elektrolyse skal levere biobrændstof til den danske transportsektor. Undervejs til brintscenariet lægges der op til, at en omfattende elektrificering, i stil med Energistyrelsens Vindscenarie, sættes i gang med det samme, mens øget anvendelse af biomasse i varmeforsyningen også vil spille en central rolle i den nærmeste fremtid, inden denne forventes at aftage igen.

Hovedstaden: Præferencescenariet i Hovedstaden sigter mod en stor udbygning af elproduktionen fra vindmøller i systemet i 2050. Elproduktionen bliver indpasset gennem fleksibilitet fra bl.a. varmepumper. Præferencescenariet lægger sig i samme spor som Energistyrelsens Vindscenarie. Baggrunden er et ønske om at undgå nettoimport af biomasse og at undgå at være afhængig af teknologisk udvikling, som det i projektet vurderes, at Energistyrelsens Brintscenarie vil være afhængig af. Det påpeges i projektet, at den udvikling, der lægges op til i præferencescenariet, er afhængig af de rette rammebetingelser, herunder afgiftspolitikken. Det er med dette forbehold, at præferencescenariet er udviklet.

Midtjylland: I Midtjyllands præferencescenarie lægges der op til en tredobling af områdets elproduktion fra landbaserede vindmøller i 2035 sammenlignet med 2013, svarende til en samlet kapacitet på ca. 2.500 MW. Den store vindmølleudbygning skal bl.a. indpasses ved øget integration af varmepumper i fjernvarmesektoren. På længere sigt etableres biobrændstofproduktion med udgangspunkt i brint produceret med vindkraft. Det sikrer aftag af den fluktuerende elproduktion fra vindmøllerne. Samtidig skal fossile brændsler i varme- og kraftvarmeproduktion være udfaset i 2035, mens biomassen på længere sigt udfases som hovedbrændsel. Der er lavet en strategisk opdeling af regionen i tre områder, med individuelle karakteristika i forhold til energiforbrug og energiproduktion. Opdelingen har været et led i den fælles energiplan, hvor kommunerne har budt ind med, hvordan de kan bidrage til de fælles mål. Scenariet forudsætter, at rammebetingelserne understøtter den valgte udvikling.

Nordjylland: Region Nordjylland har i forbindelse med projektet arbejdet med at udvikle et præferencescenarie for regionen. I scenariet forventes en øget elektrificering samt indpasning af øgede mængder el produceret fra vindmøller gennem produktion af brint og biobrændstoffer i 2050. Der lægges op til at vindmøllekapaciteten på land er fordoblet i 2050, ligesom det forventes, at produktionen af biogas udbygges med op til 12 nye anlæg. På kortere sigt er det hensigten, at individuelle varmepumper erstatter oliefyrene i regionen, ligesom fjernvarmedækningen udvides.

Sjælland: Det scenarie der er arbejdet med i projektet, er forskernes bud på regionens udvikling frem mod 2020, baseret på at overliggende EU-, nationale- og regionale mål skal opfyldes i Region Sjælland. Scenariet indeholder et øget biomasseforbrug på næsten 70 % til anvendelse i kraftvarme-, fjernvarme- og biogasproduktionen i 2020. Der lægges samtidig op til at vindmøllekapaciteten på land øges med 150 MW, så regionens samlede kapacitet på land når 561,5 MW i 2020, ligesom scenariet lægger op til, at der opstilles nye kystnære havvindmøller med en samlet kapacitet på 75 MW frem mod 2020.

Syddanmark: Der er i Syddanmark arbejdet ud fra henholdsvis Energistyrelsens Vindscenarie og Biomassescenarie. Der lægges op til en udbygning af vindmøllekapaciteten på land til en samlet kapacitet på omkring 2.105 MW i de 13 sydjyske kommuner i regionen inkl. Middelfart. Med den eksisterende kapacitet på 670 MW samt den forventede udbygning på Fyn på 474 MW (opgjort i SEP-projektet for Fyn) giver det en forventet samlet landvind- kapacitet på 2.579 MW i hele regionen.

Og her de otte kommunale projekter:

Grøn "least-cost" energihandlingsplan Billund Kommune (SEP-puljen): I projektet er der udarbejdet en energihandlingsplan for Billund Kommune. Energihandlingsplanen skal medvirke til at sænke CO2-udledningen i Billund Kommune. Planen redegør for kommunens nuværende CO2-udledning, og giver et overblik over, hvordan kommunen i fremtiden vil kunne reducere CO2-udledningen med omkring 70 % (ift. 2011-niveau) på baggrund af eksisterende og yderligere tiltag.

Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 (SEP-puljen): Norddjurs Kommune har været projektleder i et projekt om energiforsyningen af Grenaa. Analyser af muligheder for samarbejde om energiforsyningen i Grenaa har peget på to alternativer til fremtidens energiforsyning i byen, som vil have de to bedste samfundsøkonomiske konsekvenser. Valget mellem de to alternativer afhang af opførelsen af et nyt bioraffinaderi i byen, som der efter projektets afslutning skulle træffes afgørelse om.

Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund (SEP-puljen og den grønne superpulje): I projektet på Bornholm er der lavet en opdateret strategisk energiplan på baggrund af fire målscenarier for Bornholms energisystem, udarbejdet i en simuleringsmodel. Der arbejdes i to af målscenarierne med at gøre Bornholm fossilfri i 2025. Bornholms Regionskommune og de bornholmske forsyningsselskaber har med energiscenarierne skabt et fælles overblik over det bornholmske energisystem. Projektets konklusion er, at det teknologisk er muligt at blive fossilfri allerede i 2025, men at lovgivning og afgiftssystemer udgør barrierer.

STEPS – Erhverv (SEP-puljen): I projektet STEPS - Erhverv er der arbejdet med at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer mellem kommuner og erhverv omkring energiomstilling og effektivisering. Der er i projektet udviklet en række konkrete tiltag, som skal understøtte de nye samarbejdsformer mellem kommuner og erhverv inden for de tre kategoriseringer: Kortlægning af energieffektiviseringspotentialer og barrierer, guides og undersøgelser samt kurser og seminarer.

Borgernær indsats til fremme af SEP i yderområderne (SEP-puljen): Projektet fokuserer på at understøtte private investeringer i energieffektiviseringer blandt boligejere i aldersgruppen over 60 år, som samtidig bor uden for kollektive varmeforsyningsområder. Investeringerne understøttes gennem opbygning af viden om potentielle energiforbedrende tiltag, både ved fælles energidage og erfaringsudveksling samt individuelle energitjek i boligerne.

Handlingsplaner om øget fleksibilitet i lokale energisystemer (SEP-puljen): Projektet er et samarbejde mellem Hjørring Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune om at forbedre samarbejdet med energiaktørerne i de to kommuner. I forbindelse med projektet er gennemført workshops med varmeværker i begge kommuner, og der er bl.a. redegjort for en række potentielle indsatser i handleplaner for værkerne samt arbejdet med scenarier for en fossilfri kommune i 2035.

Smart Energy Island (den grønne superpulje): Projektet på Ærø omfatter en strategisk analyse (inkl. scenarieudvikling) af øens muligheder for uafhængighed af fossile brændsler samt realisering af to demonstrationsprojekter (et søvarmeanlæg og en elfærge). Den strategiske analyse udlægger forskellige tiltag i en række energiscenarier for øen. På denne baggrund viser den strategiske analyse bl.a., at det er muligt at opnå et fossilfrit energisystem for øen, som samtidig er samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Høje-Taastrup Going Green (den grønne superpulje): I projektet er gennemført en række analyser, udredninger, projektforslag samt forberedelse af demonstrationsprojekter, der skal belyse hvordan en almindelig kommune tæt knyttet til omkringliggende kommuner og energisystemer kan blive fossilfri i 2050. Projektet har i væsentlig grad medvirket til at kommunens byråd i 2015 vedtog Strategisk Energi- og Klimaplan 2020.