Digital fremtidsforsker: Vi skal fremme investeringer på teleområdet

Af Preben Mejer
CEO i Radr, IT-specialist og digital fremtidsforsker

Danmark har et af de mest velfungerende bredbåndsmarkeder i Europa, takket være de op mod 6 milliarder kroner teleindustrien årligt har investeret i infrastrukturen.

Men investeringsniveauet er faldende. Det er ikke holdbart i en tidsalder, hvor brugen af nettet eksploderer, og hvor hverken vi som privatpersoner eller vore virksomheder kan fungere uden bredbånd.

Det er afgørende for en fortsat vækst i Danmark, at der er god og stabil bredbånds- og mobildækning. Men ikke nok med det – den teknologiske udvikling åbner for mange nye innovative muligheder, og dem skal der også være luft til at arbejde med.

Frekvenspengene skal bruges til gavn for udviklingen
Hver gang staten auktionerer frekvenser, vælter der penge ind i statskassen, penge i milliardklassen. Frekvensauktioner må ikke blive en pengemaskine for staten. Pengene skal bruges til at gavne udviklingen.

Det kan for eksempel ske, ved at en del af beløbet allokeres i en innovationsfond. Innovationsfonden skal bruges til at sikre, at vi er med helt fremme inden for de nye anvendelsesmuligheder. Her skal kunne søges penge til at udvikle, teste eller endda medfinansiere nye innovative løsninger.

Kommunerne skal have klare og tydelige muligheder for at være med til at styrke investeringerne i infrastrukturen.

Preben Mejer
CEO i Radr

Resten af frekvenspengene skal også blive i branchen. De skal bruges til forskellige formål som for eksempel bedre dækning i tyndt befolkede områder, super bredbånd til skoler og sygehuse eller andre områder, hvor der er behov for en særlig og samfundsgavnlig indsats. Pengene skal altså blive inden for branchen, og de skal fremme investeringer og innovation.

Kommunerne skal have klare regler og muligheder
Kommunerne er en væsentlig spiller i at sikre fremtidens digitale fundament. Kommunerne skal have klare og tydelige muligheder for at være med til at styrke investeringerne i infrastrukturen.

Ikke blot rent økonomisk, men også i form af minimalt bureaukratisk bøvl. Der skal være klare retningslinier, så det her ikke munder ud i 98 kommunale tele-slagsmål og risiko for pletvis fodslæbende sagsbehandling.