DTL: Affaldet kalder på landspolitisk styring

Af Lisbet Hagelund
Erhvervspolitisk chefkonsulent hos DTL-Danske Vognmænd

Der er i dag en skævhed i, hvordan offentlige og private aktører på affaldsmarkedet stilles. Det giver dels en ulig konkurrence, dels en barriere for en til stadighed bedre udnyttelse af ressourcerne. Vi lever i en tid hvor affald er business. Big business.

Reglerne er forældede
Skal det forbrændingsegnede affald konkurrenceudsættes? I virkeligheden et pudsigt spørgsmål, for det er jo allerede konkurrenceudsat. Reglerne er imidlertid forældede og afspejler ikke virkeligheden.

Men selv om det forbrændingsegnede affald i princippet er konkurrenceudsat – så er der nogle helt konkrete barrierer, der betyder, at vi ikke får det optimale ud af affaldets værdi.

Problemet er, at mens kommunerne og deres affaldsselskaber med god grund tænker i en værdiskabende udnyttelse af ressourcerne, så er private virksomheder, der enten producerer eller behandler affald, hindret i at gøre det samme.

Myndighedskasketten kan hæve prisen 150 %
Lad mig give et konkret eksempel:

Det må være nationale ambitioner og mål der styrer – og så lokale løsninger til at realisere disse.

Lisbet Hagelund
Erhvervspolitisk chefkonsulent hos DTL-Danske Vognmænd

Virksomheder i Svendborg betaler op til 150 % mere for at få behandlet deres affald, end deres konkurrerende virksomheder i nabokommunen gør. Det gør de vel at mærke, selvom affaldet omdannes til energi det selvsamme sted.

Svendborg har nemlig ret til at anvise egne virksomheders affald til kommunens eget affaldsanlæg, der så sælger affaldet videre til Svendborg Kraftvarmeværk. Og virksomhederne er tvunget til at følge denne anvisning - uanset prisen.

Men værket tilbyder samtidig også sin affaldsbehandling til virksomheder i andre kommuner. Og overfor disse andre kommuners virksomheder har Svendborg ikke myndighedskasketten på til at kunne kræve affaldet, men kan i stedet tilbyde at tage imod det til en konkurrencedygtig pris.

Spænder ben for mulig genanvendelse
Men denne de facto konkurrenceforvridning er ikke den eneste udfordring.

For i en omstilling mod den cirkulære økonomi er det helt centralt, at ressourcerne kan finde hen til de virksomheder, der rent faktisk kan skabe den bedste værdi med dem. Vi har derfor med affaldsreglerne i dag en miljømæssigt og ressourcepolitisk problemstilling.

Rygraden i affaldsbekendtgørelsen er i dag, at kommunerne har pligt til at sikre behandlingskapacitet - og virksomhederne har pligt til at bruge den. Derfor har kommunerne ret til at styre affaldsstrømmene samtidig med, at de har økonomiske interesser i forbrændingsanlæggene.

Det betyder, at private virksomheder, der kan forbehandle affaldet med henblik på genanvendelse eller genbruge ressourcen, ikke har en umiddelbar adgang til det.

Nationale ambitioner og lokale løsninger
Skal Danmark hæve sig op dét niveau, der er ambitionen for den cirkulære økonomi, så kræver det politisk styring. Landspolitisk styring vel at mærke – ikke kommunalpolitisk. Det må være nationale ambitioner og mål der styrer – og så lokale løsninger til at realisere disse.

En omstilling så stor, som tilfældet er med affaldsområdet, kræver nytænkning, og at mange aktører på området – også de private – inddrages. Det er næsten hævet over enhver tvivl, at det vil give de bedste bud på øget værdiskabelse gennem genanvendelse, omarbejdning og forbrænding.

Strategier og lovgivning på affaldsområdet skal sikre, at også de private virksomheder får adgang til de ressourcer, der i dag forbrændes og på den måde bidrager til omstillingen. Ellers går vi glip af de innovative greb som den private sektor kan tilbyde eller udvikler.

Nye affaldsregler har nu været afventet siden 2002, og det er derfor på høje tid med forudsigelige rammevilkår med henblik på skabe et miljø for investering hos de private virksomheder.