Forskere: Statstilskud til elproduktion er en dårlig løsning

Af Frede Hvelplund og Søren Djørup
Hhv. professor og ph.d.-stipendiat ved Institut for Energiplanlægning, Aalborg Universitet

Hvis den forbrugerbetalte PSO omdannes til et statstilskud til elproduktion, medfører det dels forkerte elpriser, dels at man ikke løser det presserende problem med at integrere el og varme, så PSO-betalingen reduceres.

Statstilskud skaber fejlallokering på elmarkedet
Tabellens søjle 1 viser, at de nuværende elpriser inkl. forbrugerbetalt PSO er lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger ved elproduktion (søjle 2). Det skyldes for det første, at Nord Pool-elmarkedet generelt prissætter efter de kortsigtede marginalomkostninger, og for det andet, at CO2-markedets betaling for CO2-forurening er under 4 øre/kWh for et kulværk, mens CO2-forurening af bl.a. US EPA anslås til at koste samfundet ca. 20-25 øre/kWh.

Industriens elpriser inkl. PSO har i øvrigt ligget under EU-gennemsnittet i de senere år, hvorfor det ikke umiddelbart må forventes, at PSO betalt af elforbrugere vil være et konkurrencemæssigt handicap for danske virksomheder.

En overflytning af PSO-betalingen fra elforbrugerne til finansloven betyder statstilskud til elproduktion og dermed en forkert allokering mellem elproduktion og elbesparelser.

PSO på finansloven løser ikke problemerne
To forhold forhindrer integration af vind-el på varmemarkedet, nemlig en forvridende afgiftsstruktur og en forvridende netbetalingspraksis:

En overflytning af PSO-betalingen fra elforbrugerne til finansloven betyder statstilskud til elproduktion og dermed en forkert allokering mellem elproduktion og elbesparelser. 

Frede Hvelplund og Søren Djørup
Hhv. professor og ph.d.-stipendiat ved Institut for Energiplanlægning, Aalborg Universitet

En forvridende energiafgiftsstruktur opstår, hvor afgiften inkl. moms for vindkraft til elvarme er over 80 øre per kWh (inkl. PSO-betaling og moms af afgifter), mens der ingen afgift er på brug af biomasse. Det forhindrer, at vindbaseret el kan bruges på varmemarkedet. Derfor sælges den på Nord Pool-elmarkedet i lange perioder for under 10 øre/kWh, hvor den via en varmepumpe kunne spare 40-60 øre/kWh på varmemarkedet ved at erstatte gas, biomasse eller olie.

En forvridende netbetalingspraksis skyldes, at vindbaseret el til varme betaler såvel system- som nettarif til Energinet.dk på ca. 7 øre/kWh, selvom man indretter sig med lokale kraftvarmeværker, så el fra vindmøller bruges lokalt.

Så hvad er alternativet?
Fire relevante initiativer kan fremhæves som mere hensigtsmæssige løsninger: 

1. Ændre afgiftsbetaling for el til varme, så afgiften på vindbaseret el til varme er den samme som for biomasse til varme. Det betyder, at for el købt i en time, hvor den vindbaserede elproduktion er lig med forbruget, er afgiften på el til varme 0 øre/kWh. Er vindkraften 50 procent af forbruget, er afgiften halvdelen af den nuværende etc.
   
   
2. Indføre et krav om, at de kraftvarmeværker, der vil have ovennævnte afgiftsreduktion, skal holde kraftværkskapacitet i live, så de kan producere el i perioder med meget lidt vindkraft.
   
   
3. Gennemføre en reform af betaling for netydelser, så kraftvarmeværker får mulighed for at formindske betaling af system- og nettariffer, hvis de kan dokumentere formindsket brug af disse ydelser.
   
   
4. Udvidelse af PSO-ordningen, så den fordeles på el og varmeforbrugerne og dermed bliver meget lavere for elforbrugere.

Ovennævnte afgifts- og tarifreform vil betyde et forøget salg af vindkraft baseret el til varme.

Dermed vil det nuværende (og for de energipolitiske mål ødelæggende) fald i betaling for vindkraft kunne ændres til en stigning. Dette vil igen betyde et fald i PSO-betalingen.

Samtidig vil reformen medføre store samfundsøkonomiske gevinster, fordi man i stedet for at sælge vindkraft baseret el til 10-15 øre/kWh vil kunne erstatte olie, gas og biomasse på varmemarkedet for 40-60 øre/kWh.