HOFOR: Ofte er energistyring den rette medicin

Før lægen ordinerer medicin, finder hun ud af, hvad patienten fejler og stiller en diagnose. Denne rækkefølge lyder selvindlysende for de fleste. Men når det gælder energibesparelser i boligejendomme, så starter vi faktisk ofte omvendt – og det fører til mange fejlslagne behandlinger af sygdommen ”energispild”.

Intelligent energistyring
Vi kunne opnå langt større energibesparelser ved at følge samme rækkefølge som lægen, når vi skal spare energi. Det kræver blot, at alle store erhvervs- og boligejendomme får pligt til at indføre et diagnoseværktøj: intelligent energistyring. Kravet om energistyring gælder i dag for de store erhvervsejendomme, men boligejendommene går fri. Og herved spildes både energi og penge.

Lad mig give et eksempel: Her i København har vi mange store boligejendomme bygget for mere end hundrede år siden. Ikke sjældent hænder det, at vi går i gang med at isolere disse ejendomme. Men det er ikke altid den eneste rigtige vej til energibesparelser. Faktisk har vi flere konkrete eksempler i København, hvor der i forbindelse med renoveringsopgaver er brugt store beløb på isolering, uden at det har givet den forventede varmebesparelse. Årsagen er, at huset ’fejler’ andre ting. Ofte har ”sygdommen” forbindelse til styringen (eller manglen på samme) af bygningens varmeanlæg. Og det er ved at styre og optimere varmeanlægget bedre, at energibesparelserne kommer i hus.

Stil den rette diagnose
I HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har vi sammen med Bygningsstyrelsen arbejdet meget bevidst med intelligent energistyring. Blandt andet har vi gennemført et pilotprojekt på Slotsholmen, der dokumenterer, at vi ved en automatisk og systematisk registrering af energi- og varmeforbruget kan identificere de indsatser, der giver de største energibesparelser. Nogle gange er det bygningens varmeanlæg, der skal sættes ind overfor. Andre gange er det isolering, der batter mest.

Der er ingen tvivl om, at man kan komme et godt stykke med isoleringsmaterialer og energiruder, når man vil spare på energien. Men erfaringerne fra pilotprojektet på Slotsholmen viser, at de største besparelser hentes i sammenhæng med den intelligente styring af bygningernes varmeforsyning. Slotsholmen har således siden 2012 skåret hele 15 procent af sit energiforbrug (svarende til 1,2 millioner kr. årligt) primært ved en forbedret styring af varmesystemet.

Hvis vi vil gøre noget godt for både klimaet og pengepungen, gælder det derfor om at starte med energistyringen, som er den systematiske kortlægning af bygningens energi- og varmeforbrug. Og herefter tage fat i den type renoveringstiltag, der sparer mest energi i det konkrete tilfælde.

Vores vurdering er, at der kan opnås mindst 10 % i energibesparelser ved at optimere varmeanlæggene i større københavnske ejendomme og styre dem hensigtsmæssigt. 

Lars Therkildsen, administrerende direktør i HOFOR

Intelligent besparelse på 10 %
Vi er allerede godt i gang i København med at bruge og analysere energidata for at igangsætte den rigtige kur og opnå energibesparelser. Og vi ved, at energiforbruget i København kan reduceres betydeligt gennem intelligent energistyring. Det er af denne vej muligt at opnå store besparelser på varmeregnskabet i selv gamle, fredede bygninger, hvor det ofte kan være svært at få lov til at energirenovere.

Vores vurdering er, at der kan opnås mindst 10 % i energibesparelser ved at optimere varmeanlæggene i større københavnske ejendomme og styre dem hensigtsmæssigt. Det svarer cirka til, at der kan spares 400 GWh pr. år, hvilket er mere end 20.000 parcelhuses årlige forbrug. Eller en økonomisk besparelse på en kvart milliard kroner hvert år – alene i København.

Inkluder styringen i Bygningsreglementet
På nuværende tidspunkt er der ingen krav i Bygningsreglementet om denne form for energistyring. Målet må derfor være en ændring af Bygningsreglementet. Men det skal selvfølgelig ske på en fornuftig måde og i dialog med kommuner og forsyningsselskaber, så det sikres, at alle er parate til at gennemføre den intelligente energistyring, som bl.a. forudsætter en automatisk indhentning af energidata i bygningerne.