Joe Biden deltager ikke på COP28
Den amerikanske præsident vil ikke være at finde til FN's klimakonference i Dubai. Han er optaget af gidseldrama og krig mellem Israel og Hamas, skriver medie.
![COP28 bliver uden den amerikanske præsident, Joe Biden, når klimakonferencen starter i slutningen af november.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/276066/117800.jpg)
![Frederik Gjersen Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5422-frederik-gjersen-hansen-2-48.jpg)
Frederik Gjersen Hansen
JournalistDet kommende klimatopmøde COP28 bliver uden den amerikanske præsident.
Joe Biden kommer ikke til at deltage på den to uger lange klimakonference i Dubai, skriver New York Times.
Gidseldramaet og krigen mellem Israel og Hamas har opslugt al præsidentens tid, fortæller ledende medarbejdere fra Det Hvide Hus til mediet.
"De har krigen i Mellemøsten og en krig i Ukraine, en masse ting i gang," sagde John Kerry, Bidens særlige udsending for klimaforandringer, i sidste uge.
John Kerry og hans medarbejdere vil være i Dubai, når COP28 løber af stablen i slutningen af november, fortæller mediet.
Her skal Sultan Al Jaber agere forhandlingsleder, imens han er administrerende direktør for det statsejede olieselskab i de Forenede Arabiske Emirater.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/19784/joe-biden.jpg)