KL: Undgå symptombehandling af plastproblemet

Af Jørn Pedersen (V)
Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

Det har været en fornøjelse at følge debatten om cirkulær økonomi - og hvad vi kan gøre for at fremme omstillingen i Danmark. Debatten vidner om, at cirkulær økonomi er en bred dagsorden med mange potentialer, men også mange udfordringer.

Det viser også, at vi ikke får omstillet os til en cirkulær økonomi uden at samarbejde på tværs af værdikæden og samarbejde på tværs af offentlige og private aktører.

Ud af siloerne og ind i samarbejder
Derfor er vi også meget positive overfor, at erhvervsminister Brian Mikkelsen har taget advisory boardets forslag om cirkulære frikommuneforsøg til sig. Han har helt ret i, at der er spændende potentialer for både virksomheder og miljø – og at det kræver eksperimenter og forsøg at indfri potentialerne. Kommunerne spiller en vigtig rolle i værdikæden og kan gennem muligheden for forsøg og udfordring af eksisterende regler være med til både at udvikle, igangsætte og skubbe på omstillingen til en cirkulær økonomi.

Brian Mikkelsen har også helt ret i, at det kræver et opgør med silotænkningen. Vi skal tænke på tværs og i helheden, både i det offentlige og mellem det offentlige, virksomheder og borgerne. Det kræver nye samarbejder og partnerskaber.

Vi håber, at der i den kommende strategi for cirkulær økonomi er lagt op til endnu flere partnerskaber på tværs af værdikæden og mellem offentlige og private, da det er vejen frem. Hvis vi sidder i hvert vores led og laver forsøg, udnytter vi ikke hinandens viden, og vi finder aldrig ud af, hvordan vi bedst stimulerer og udvikler omstillingen til en cirkulær økonomi.

Det er vigtigt at huske, at affaldshåndteringen og genanvendelsen må indrettes efter produkterne. Jo mere sammensatte produkterne er, des sværere er de at genanvende.

Jørn Pedersen (V)
Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

I KL er vi klar til at sætte os sammen med Brian Mikkelsen og resten af regeringen og finde ud af rammerne for cirkulære forsøg, så vi sikrer, at vi får udfordret det gældende regelsæt og får samlet ordentligt op på forsøgene, så vi alle kan lære af dem.

Plastproblemet starter i husholdningen
Meget af debatten her på Altinget har handlet om, hvad man gør med produkterne, når de er blevet til affald. Men det er vigtigt at huske, at affaldshåndteringen og genanvendelsen må indrettes efter produkterne. Jo mere sammensatte produkterne er, des sværere er de at genanvende. En af de største udfordringer er plast.

Så når Plastindustrien fremhæver genanvendelsen af plast fra virksomhederne som en succes, mens de samtidig peger på problemer med genanvendelsen af plasten fra husholdninger, skyldes det ikke den kommunale anvisningsret.

Det hænger i højere grad sammen med, at plasten fra husholdningerne er meget mere forskelligartet og sammenblandet. Plasten fra husholdningerne består af plastikposer, kødbakker, folier, yoghurtbægre, juiceflasker, legetøj og så videre. Denne plast afsættes til private virksomheder – det er ikke kommunen, der laver plasten om til nye produkter – og dermed er anvisningsretten ikke en barriere.

Undgå symptombehandling
Som jeg også skrev i mit første indlæg i denne debat, vil vi gerne være med til at ensarte og harmonisere kommunernes affaldshåndtering mere. Men det gør ikke plastfraktionen fra borgerne mindre sammenblandet og forskelligartet. Her skal der ses på de produkter, der produceres og efterspørges – og det er prisværdigt, at plastindustrien har samlet værdikæden.

Vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af det. Det håber vi også, den kommende strategi har øje for. For hele værdikæden skal med, og at se på affaldshåndteringen alene vil i en cirkulær økonomi kontekst være symptombehandling.

Anvisningsretten af borgernes affald er således ikke en hæmsko, men nærmere en garant og forudsætning for god miljømæssig håndtering af nogle besværlige affaldsfraktioner - og et godt fundament for øget samarbejde mellem kommuner og private, så vi kan omstille til en cirkulær økonomi.