KommuneKredit: Vi har i 118 år aldrig tabt én krone på udlån

Af Jens Lundager
Adm. direktør i KommuneKredit

Forandring med omtanke

Kommuners og regioners låntagning og garantistillelse er stramt reguleret af Folketinget og af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det samme gælder for KommuneKredits virksomhed, og KommuneKredit har i 118 år aldrig tabt én krone på udlån. Den solidariske hæftelse har aldrig været i anvendelse – KommuneKredit er lav risiko.

På de finansielle markeder er der en velkendt sammenhæng mellem villigheden til at tage risiko og forventningen om at få en høj forrentning af sine penge. Blandt andet banker, pensionskasser og kapitalfonde lever af at tage risici. Banker vurderer for eksempel låntagernes kreditrisiko og søger kalkulerede risici for at øge den forventede indtjening. Hvilket bestemt er fornuftigt, når der skal præsteres et udbytte til aktionærerne.

Alle kommuner og regioner er medlem af foreningen KommuneKredit, og de kræver ikke udbytte. Hvor det er muligt, vælger KommuneKredit den lave risiko til.

Det betyder også, at de obligationer, som KommuneKredit udsteder for at finansiere udlånet, er meget sikre og bærer en meget lav rente. Køberne af vores obligationer forventer ikke et stort afkast, men derimod sikkerhed for at få pengene tilbage.

Tages der hensyn til befolkningsunderlaget, så fylder KommuneKredits udlån mest i landområderne. De områder, hvor det vil være vanskeligst at skaffe privat finansiering til en attraktiv rente.

Jens Lundager
Adm. direktør i KommuneKredit

Er det så en overinvestering?
KommuneKredit har samlede udlån til forsyningssektoren på 54 milliarder kroner, og tages der hensyn til befolkningsunderlaget, så fylder KommuneKredits udlån mest i landområderne. De områder, hvor det vil være vanskeligst at skaffe privat finansiering til en attraktiv rente, hvis man tvinges til det.

Et eksempel er Marstal Fjernvarme, der senest blev udvidet i 2012 for 130 millioner kroner. Der var EU-tilskud for 35 millioner kroner, og resten blev lånt i KommuneKredit med garanti fra Ærø Kommune.

Udvidelsen gjorde, at Marstal Fjernvarme er 100 procent fossilfrit med 55 procent af den årlige varmeproduktion fra solen.

På Marstal Fjernvarme tvivler de på, at investeringen var blevet realiseret uden KommuneKredit. Er det så en overinvestering, når kommunalbestyrelsen på Ærø uden at spørge en bank har truffet beslutning om, at det er en fornuftig investering?

KommuneKredit betyder stordriftsfordele for kommuner og regioner, som gennem deres egen fælles kreditforening kan optage lån og få professionel, uvildig rådgivning om relevant regulering og finansiering, uden at KommuneKredit skal give overskud - og på lige vilkår for alle låntagere, uanset postnummer.

Afsmittende effekt på tværs af landet
Det er ikke tilstrækkeligt, at dansk lovgivning eller Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelser muliggør KommuneKredits långivning til bestemte områder eller projekter. KommuneKredit skal også overholde EU's statsstøtteregler, og vi afslår udlån, hvis vi vurderer, at det ikke er tilfældet for det enkelte lån.

Det er vanskeligt præcist at vurdere, hvordan den fremlagte forsyningsstrategi kan forventes at påvirke KommuneKredits mulighed for finansiering af forsyningssektoren inden for statsstøttereglerne. Det afhænger af den fremtidige organisering og ejerstruktur i forsyningsselskaberne, for eksempel om hvile-i-sig-selv princippet fastholdes eller ej.

Der kan også være afsmittende effekter på tværs af landet, således at privatisering af ét selskab i København kan betyde, at selskaber andre steder i landet bliver konkurrenceudsatte. Dermed bringes disse forsyningsselskabers mulighed for at vælge finansiering i KommuneKredit i fare. Eksisterende lån risikerer at skulle indfries, uanset om renten ved refinansieringen er meget højere, eller om det overhovedet er muligt at refinansiere andetsteds.

Politisk beslutning om den fremadrettede indretning af forsyningssektoren bør ske på et fuldt oplyst grundlag, hvor konsekvenserne er afdækket hele vejen rundt. Det er muligt at kombinere hensynene, så man både tilgodeser effektivisering, og så forsyningsselskaberne fortsat kan vælge omkostningseffektive lån i KommuneKredit.

Det er således vigtigt, at der også er fokus på den statsstøtteretlige balancegang, når de enkelte elementer i den fremtidige struktur skal besluttes.