Løs gebyrproblem: Genindfør gammel model

En af de utilsigtede konsekvenser er paradoksalt nok, at forureneren-betaler-princippet er blevet udvandet. De administrative omkostninger og bøvl er samtidig blevet betydeligt større for såvel kommuner som virksomheder. Og ikke mindst ses der en langt større risiko for, at virksomheder vælger at bortskaffe deres affald på rastepladser, i skove og lignende.

Hardy Mikkelsen
Miljøchef, Renodjurs

Genbrug er vejen frem.

Det mener i al fald miljøchef i affaldselskabet Renodjurs Hardy Mikkelsen. I et notat sendt til Altinget | Teknik argumenterer han for, at den forhadte model for erhvervets adgang til genbrugspladserne lægges i graven og i stedet erstattes af en modificeret udgave af sin forgænger, som betragtede renovation som en grundejerforpligtelse.

"Mit forslag går på at gå tilbage til det gamle system. Hvor alle udgifter, som man er fælles om, anses som grundejerforpligtelser. Ideen er at tage afsæt i, hvordan virkeligheden faktisk ser ud frem for en milimeterretfærdig ønskeverden, som ikke findes i nogen kommuner," siger miljøchefen.

Politikerne tog med aftalen om en ny organisering af affaldssektoren i 2007 det første skridt mod tilmeldeordningen anno 2012. Her betaler kun de virksomheder, som mener at gøre brug af kommunernes genbrugspladser, til driften. Tidligere blev udgifterne delt af alle - private som virksomheder - ved at renovation blev anset som en grundejerforpligtelse.

Ny model skulle skabe retfærdighed
Dette princip gik man i 2007 imidlertid bort fra i håbet om, at en ny fordelingsmodel ville give større retfærdighed.

"Hermed sikres i højere grad overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet, idet gebyret for affaldsproducerende virksomheder skal opkræves hos virksomhedens ejer og ikke som tidligere hos ejer af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende," lød det således i bemærkningen til den efterfølgende revision af Miljøbeskyttelsesloven.

Først bad man fra 1. januar 2010 kommunerne om at administrere en såkaldt rådighedsmodel, hvor alle virksomheder pånær nogle få forhåndsfrikendte grupperinger skulle bidrage. Det skabte dog så megen utilfredshed blandt enmandsfirmaer og andre erhvervsdrivende, som mente aldrig at gøre brug af genbrugspladserne, at man fra 1. januar 2012 gik over til dagens tilmeldeordning.

Men endte med det modsatte
Men, som Hardy Mikkelsen understreger, skaffer tilmeldeordningen kommunerne så mange kvaler på halsen, at det er på tide at foretage endnu et skifte.

"En af de utilsigtede konsekvenser er paradoksalt nok, at forureneren-betaler-princippet er blevet udvandet. De administrative omkostninger og bøvl er samtidig blevet betydeligt større for såvel kommuner som virksomheder. Og ikke mindst ses der en langt større risiko for, at virksomheder vælger at bortskaffe deres affald på rastepladser, i skove og lignende," forklarer miljøchefen, som understreger, at han udtaler sig som debattør og ikke på vegne af Renodjurs.

I hovedtræk er problemerne følgende:

Går tilbage til gamle kvaliteter
Hardy Mikkelsen foreslår derfor en model, der pålægger grundejeren på alle erhvervsejendomme at betale til genbrugsstationerne med et gebyr for hver ejendomsenhed uanset størrelser og typer af de virksomheder, der ligger på ejendommen. Det kan samtidig overvejes at indføre en mængdebegrænsning for hver virksomhed svarende til mængden fra en husstand.