Aalborg får en tredje fast forbindelse over Limfjorden.

Det bekræftede et politisk flertal endeligt, da anlægsloven for det enorme motorvejsprojekt blev stemt igennem i Folketinget tirsdag eftermiddag.

Dermed er der umiddelbart sat punktum for over et halvt århundredes debat om, hvor den tredje Limfjordsforbindelse skal bygges. 

Det glædede transportminister Thomas Danielsen (V) sig over under tredjebehandlingen i Folketingssalen.  

”Det er den linjeføring, som håndterer de trafikale udfordringer bedst. Det er ikke noget, vi gætter på. Det er noget, der er lavet særdeles grundige undersøgelser omkring,” sagde han. 

Den konkrete linjeføring over øen Egholm har været det eneste projekt, der er blevet seriøst overvejet af myndighederne siden 2014.

Projektet er løbende blevet kritiseret af både eksperter, borgergrupper og politiske partier på Christiansborg for at have for små trafikale gevinster sammenholdt med miljøgenerne og den næsten ti milliarder kroner store anlægsudgift.

Det skete også under tredjebehandlingen, hvor både SF, Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Theresa Scavenius udtrykte sig særdeles kritisk om projektet og den løbende lovgivningsproces. 

De fremhævede blandt andet, at projektøkonomien er tvivlsom, da samfundets gevinst i form af tidsgevinster og reduceret trængsel på de eksisterende forbindelser over Limfjorden kun akkurat opvejer samfundets investering og de miljøgener, der følger med et motorvejsprojekt i Egholmsforbindelsens kaliber.

Artiklen fortsætter under billedet.

Modstanden fortsætter

Selvom Egholmforbindelsen er vedtaget ved lov, stopper modstanden imod projektet ikke.

Tværtimod ser formand for Borgerbevægelsen imod en motorvej over Egholm, Louise Faber, anlægsloven som et redskab, der kan bruges i det videre modstandsarbejde.

"Vi har egentlig set frem til den her dag," siger hun.

Med vedtagelsen af anlægsloven bliver det nemlig muligt at få prøvet lovligheden af forbindelsen ved domstolene, og det er præcis, hvad modstandsgruppen nu har tænkt sig at gøre.

Ifølge borgerbevægelsen er anlægsloven nemlig i strid med både EU’s habitat-, vandramme- og VVM-direktiver, blandt andet fordi dele af den nødvendige miljøbeskyttelse af eksempelvis grundvand først skal planlægges senere.

Dertil kommer, at det ifølge borgerbevægelsen slet ikke er lovligt at anlægge et motorvejsprojekt i områder med beskyttet natur, hvis der er alternative muligheder.

"Vi mener ikke, at man kan vedtage en anlægslov på det grundlag, der foreligger nu. Nu kan vi få efterprøvet, om der er hold i vores argumenter," siger Louise Faber.

Transportminister Thomas Danielsen nævnte fra talerstolen i Folketingssalen selv bekymringerne for, om anlægsloven er i strid med de forskellige EU-direktiver. 

Ministeren afviste det hele.

Borgerbevægelsen har nu de næste seks måneder mulighed for at lægge sag an imod staten for at lovgive i strid med EU-direktiverne.