Nu får forsyningssektoren sin egen minister

SAMLING: Efter at være spredt ud på forskellige politiske adresser samles forsyningsbrancherne nu under Lars Chr. Lilleholts vinger. Aktørerne glædes over, at deres interesser mødes, men forbeholder sig samtidig retten til at se ændringerne i praksis.

Lars Christian Lilleholt var blandt Løkkes sikre støtter ved sidste års formandsopgør i Odense. Nu er han blevet belønnet med en ministerpost. Og oven i købet på sit eget fagområde – energi-, forsynings- og klimapolitikken.
Lars Christian Lilleholt var blandt Løkkes sikre støtter ved sidste års formandsopgør i Odense. Nu er han blevet belønnet med en ministerpost. Og oven i købet på sit eget fagområde – energi-, forsynings- og klimapolitikken.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Det er en god samlet portefølje, som har mange overlap. Og hvis man dermed kan få koblet forsyningsområderne med en klimavinkel, åbner det interessante perspektiver.

Jacob H. Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Næppe var Lars Løkke Rasmussen trådt ned fra pulten i Spejlsalen i Statsministeriet, før kritikken af hans grønne – eller snarere sorte – politik oversvømmede internettet og de sociale medier.

Man var ikke tilfreds med, at miljøet og klimaet tilsammen kun udgjorde halvanden ud af regeringsgrundlaget små 40 sider. Og man var bestemt ikke tilfreds med, at to ressortområder, som med røde øjne udgør hinandens modpoler – nemlig miljø og landbrug – fremover skal samles under Eva Kjer Hansens vingefang.

Mindre opmærksomhed fik det, at en række andre grønne funktioner fremover også samles. Mest markant ud fra et forsyningsmæssigt perspektiv er det naturligvis, at Lars Christian Lilleholt i tilgift til at kunne kalde sig energi- og klimaminister nu også kan få visitkort med påskriften “forsyningsminister”.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00