Ny gasledning til Lolland splitter partierne
GAS: Der er langt fra entydig opbakning på Christiansborg til at udbygge gasnettet til Lolland og Falster for at hjælpe Nordic Sugar med omstille fra kul og olie. Regeringens støttepartier vil kigge på alternative løsninger.
Birk Sebastian Kotkas
JournalistMorten Øyen
RedaktørChristoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørVi er imod en gasledning i forhold til den case, der er beskrevet pt, da der er negativ samfundsøkonomi, og da vi kan forstå på eksperter, at der et langt grønnere perspektiv i at elektrificere fabrikkernes produktion.
Ruben Kidde (RV)
Energi- og klimaordfører
Mens S-regeringen arbejder på at få forlænget en dispensation til Nordic Sugar fra EU’s miljøkrav, der kan bane vejen for en beslutning om at udvide gasnettet til Lolland og Falster, er partierne hjemme på Christiansborg splittede om udsigten til en ny gasledning.
Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommuner. Gasnettet forventes koblet til det sjællandske gasnet i Everdrup ved Næstved.
Overordnet tidsplan, hvis projektet gennemføres:
• Vinteren 2020/2021 – endelig stillingtagen til, om projektet skal gennemføres
• 2020-2021 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landplansperspektiv
• 2022-2023 – arkæologiske undersøgelser
• 2022-2023 – naboretlige forhold
• 2023-2024 – anlægsfase og ibrugtagning
Det viser Altingets rundringning til Folketingets energiordførere.
Mest kritisk er regeringens egne støttepartier Enhedslisten og Radikale, mens de blå partier umiddelbart er positivt stemt for en udvidelse af gasnettet.