Ny hastelov om fjernvarmesektoren: Her er konsekvenserne

DOKUMENTATION: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har hastefremsat et forslag, der skal regulere fjernvarmesektoren. Se her hvilke konsekvenser forslaget vil medføre. 

Arkivfoto.
Arkivfoto.Foto: Jørgen Kirk/Scanpix
Redaktionen

I bemærkninger til lovforslaget, der er fremsat af Energi-, forsynings- og klimaministeren, er der opgivet en række økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, for erhvervslivet og for borgerne.

Læs konsekvenserne nedenfor. 

Konsekvenser for kommunerne:

Det forventes, at ændringen har betydning for de 52 kommuner, der helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirksomheder, som i perioden 2000–2017 har ansøgt om forrentning af indskudskapital under de gældende regler.

Der er særligt fire usikkerhedsparametre, der gør sig gældende i forhold til at estimere de økonomiske konsekvenser af lovændringen. De to første gør estimatet af det samlede forrentningsbeløb usikkert, mens de to sidste vanskeliggør vurderingen af kommunernes planlagte adfærd under de eksisterende regler. Konklusionen er, at beregningerne i det følgende er behæftet med stor usikkerhed

Usikkerheden skyldes for det første, at Energitilsynet foretager en individuel vurdering af, hvad en rimelig forrentning er for hver enkelt virksomhed. Da der ikke er klarhed over, hvad ”rimelig forrentning” indebærer for den enkelte virksomhed, er det uvist, hvilken forrentning virksomhederne reelt får lov at opkræve. Indtil Energitilsynet har taget stilling i den enkelte sag, er både forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen ukendt, og det er uklart, hvilke år virksomheden kan få lov at indregne en forrentning for.

For det andet er der kun truffet to afgørelser, begge for den samme virksomhed, og dermed er der begrænset empiri, hvorved det er sværere at estimere, hvad øvrige virksomheder får godkendt.

For det tredje er det uvist, i hvilket omfang ejerkommunerne under de nuværende modregningsregler vil udlodde midlerne eller fastholde dem i virksomheden eller koncernen.

For det fjerde er det også uvist, i hvilket omfang kommunerne foretrækker at deponere udlodningerne, hvorved de modregnes med 40 procent, eller trække midlerne ud med det samme, hvorved de modregnes med 60 procent, og dermed er det usikkert, hvor stor en modregning, der foretages.

Konsekvensvurderingerne er foretaget på baggrund af to beregninger. Et konservativt estimat over forrentning, og et teoretisk, højt estimat. Energitilsynets afgørelser vedrørende forrentning af indskudskapital i virksomhederne skønnes at ligge inden for det interval, der defineres af de to beregninger, men det er behæftet med betydelig usikkerhed. Estimaterne viser, at de indsendte ansøgninger fra varmevirksomheder ejet af de 52 kommuner kan lede til indregning af et samlet forrentningsbeløb på mellem 2 og 8 milliarder kroner for perioden 2000-2017 plus mellem 90 og 550 millioner kroner årligt fra nye ansøgninger fra 2018 og fremefter. Virksomhederne har mulighed for at søge om forrentning af indskudskapital for 2017 frem til sidste dag i deres regnskabsår. Forrentningsbeløbet for 2017 kan derfor fortsat vokse. Den historiske forrentning for 2000-2017 antages indregnet i varmepriserne over fire år, hvor nye ansøgninger samtidig indregnes i et samlet beløb. Det samlede indregningsbeløb svarer til mellem 0,6 og 2,5 milliarder kroner per år.

Konsekvenser for staten:

Energitilsynet har kun truffet afgørelse om forrentning af indskudskapital i to sager om EnergiGruppen Jylland Varme A/S (i dag Eniig).

Denne forrentning er endnu ikke udloddet. Der er derfor endnu ikke sket udlodning af godkendt forrentning af indskudskapital, og derfor heller ikke modregning i statstilskuddet. Når Energitilsynet træffer afgørelse om forrentning af indskudskapital i de cirka 60 ikke-afgjorte sager om forrentning, vil der fremadrettet kunne ske modregning som følge af udlodninger, hvis de nuværende modregningsregler bibeholdes. Der vurderes ikke at ville ske udlodning, hvis reglerne ændres til 100 procent modregning for den enkelte kommune.

For staten vil ændringen i modregningsprocenten indebære, at statens tilskud til kommunerne i fremtiden bliver højere relativt til, hvis de gældende regler var bibeholdt. Hvis de gældende regler stadig havde effekt, ville statstilskuddet blive reduceret med et beløb svarende til de samlede udlodninger fra varmeforsyningsvirksomheden til kommunen. Med regelændringen forventes virksomhederne at afstå fra at udlodde forrentningsbeløbet, hvorved modregningen i statstilskuddet forsvinder. Effekten heraf vurderes at være i størrelsesordenen 0–2,5 milliarder kroner årligt på statsfinanserne frem til og med 2021. Herefter vil effekten maksimalt svare til den årlige forrentning. Spændet illustrerer, at det er uklart, hvor stor en andel virksomhederne vil udlodde, og om kommunerne vil trække pengene ud med det samme (60 procent modregning) eller deponere udlodningen på en konto for løbende over en tiårig periode at modtage udlodningen i ti lige store dele (40 procent modregning). Kommuner er ikke skattepligtige og vil derfor være skattefri af en udlodning fra sin varmeforsyningsvirksomhed til kommunen. Derfor vurderes det, at der ingen skatteeffekt er ved lovændringerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.:

Idet lovforslaget alene ændrer modregningsprocenten for kommunernes statstilskud, når der overføres midler fra kommunernes varmeforsyningsvirksomheder til kommunerne, vurderes der ikke at være økonomiske eller administrative konsekvenser for virksomhederne.

Administrative konsekvenser for borgerne:

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser:

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00