Nyt arbejdskodeks skal effektivere forsyningssektoren

Jagten på effektiviseringsgevinster i forsyningssektorerne kan synes uendelig. Og evner at antage mange former og størrelser.

Et nyt skud på stammen er bestræbelserne på at udfærdige et kodeks for styring af kommunale forsyningsselskaber. Mere præcis et sæt uforpligtende retningslinjer, som skal give anbefalinger til samarbejdet mellem kommune og forsyningsselskab med udgangspunkt i tre emner:

• Kommunernes ejerskabspolitik
• Selskabsledelse
• Samspillet mellem kommunen som ejer og selskabet.

Anbefalingerne vil således vedrøre instrumenter til at føre en aktiv ejerskabspolitik, bestyrelsessammensætning, administrationens rolle i forhold til bestyrelsesmedlemme samt spørgsmål om åbenhed og gennemsigtighed.

Pænt indpakkede anbefalinger
Arbejdet med kodekset, som har stået på siden efteråret 2015, er en udløber af Social- og Indenrigsministeriets rapport “Bedre styringsmuligheder i forsyningssektorerne”. Her giver et tværministerielt udsnit af embedsmænd deres bud på, hvordan man sikrer et mere frugbart samarbejde mellem politiker, forvaltning og forsyningsselskab.

Man bliver dog skuffet, hvis man tror, at den 163 sider lange rapport flyder over med hårdtslående kritik og revolutionerende tiltag. Nye tanker pakkes i stedet ind i formuleringer som, at “arbejdsgruppen finder, at det ville være hensigtsmæssigt at undersøge nærmere…”

Og en af de ting, som man vil undersøge, er altså, hvad et nyt kodeks vil kunne medføre. Bagtæppet for arbejdet er velkendt: Forsyningsbranchen er som naturligt monopol tvunget til at være underlagt andre økonomiske kontrolmekanismer - ellers risikerer man, at priserne stiger til himmels.

Laveste produktivitetsudvikling
Traditionelt har man opereret ud fra princippet om, at selskabernes økonomi skulle hvile i sig selv. Men siden elforsyningsområdet i 2000 blev liberaliseret, har diverse embedsrapporter løbende estimeret, at der var store gevinster forbundet med, at de øvrige forsyningssektorer gik samme vej.

I 2009 blev vand- og spildevandsselskaberne udskilt fra kommunerne. Og samtidig oprettede man under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et særligt Forsyningssekretariat, som med benchmarkingbaserede prislofter skulle sikre en øget effektivisering.

Og i 2014 blev der med vækstpakken indgået en politisk aftale om, at der skulle realiseres effektiviseringer i forsyningssektorerne for samlet 3,3 milliarder kroner frem mod 2020.

Men som Finansredegørelsen fra 2014 viser, er forsyningssektoren stadig den sektor, som har den laveste produktivitetsudvikling. Og så længe det er tilfældet, vil man fra Finansministeriets side fortsat jagte nye tiltag, som kan bringe forsyningerne på højde med øvrige sektorer.

Bedagede ejerskabsanbefalinger
Et andet argument for nødvendigheden af et nyt kodeks er, at der siden vandsektorreformen fra 2009 er sket en væsentlig adskillelse af drift og myndighed. Og i det perspektiv fremstår de seneste anbefalinger om god kommunal ejerskabspolitik fra 2006 en anelse bedagede.

En af de største ændringer de seneste år er den øgede professionalisering af forsyningsselskaberne. Arbejdsgruppen under Social- og Indenrigsministeriet konstaterer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne, at der fortsat sker en udvikling i form af konsolideringer i selskabsform. Det sker på tværs af kommunegrænser i § 60 selskaber, aktieselskaber og holdingselskaber.

Bemeldte udviklingstendenser øger ifølge rapporten behovet for, at kommunalbestyrelsen holder sig informeret, således at den kan træffe beslutninger - eller undlade dette - på det bedst mulige grundlag. Alligevel konkluderer man, at det kun er et fåtal af kommunalbestyrelserne, som har udarbejdet egentlige retningslinjer for bestyrelsesmedlemmernes adgang til bistand fra den kommunale administration.

Hverken økonomisk eller politisk pres
Og selv om en sådan bistand typisk er hensigtsmæssig for, at kommunen kan udøve en aktiv ejerpolitik, er der omvendt også situationer, hvor kommunalbestyrelsens styring af kommunens ejerinteresse taler imod sådan bistand.

Rapporten går dog ikke i detaljer med, hvilke problemer den administrative bistand kan føre til. Og i Finansministeriet, som leder det videre arbejde med udvikling af kodekset, ønsker man heller ikke at eksemplificere, hvori faldgruberne består.

Man ser dog et tydeligt behov for professionalisering af ejerskabsudøvelsen. De skyldes en kombination af to faktorer: Dels at forsyningssektorerne ikke er underlagt et markedsøkonomisk pres. Dels at man ikke er underlagt en politisk styret forvaltning.

Det skaber med andre ord et vakuum af ansvar, som det er nødvendigt at udfylde med tilstedeværelsen af en professionelt drevet bestyrelse, som kan sikre en økonomisk effektiv drift.

Flere anbefalinger
Andre anbefalinger fra arbejdsgruppen går på at undersøge, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne får mulighed for at påbyde forsyningsselskabet generel forsyningspligt i nærmere bestemte områder uden for vandværkets naturlige forsyningsområde. Forslaget kræver i givet fald lovændring.

Og så vil man undersøge, om samarbejdet mellem kommuner og spildevandsselskab skal understøttes og formaliseres yderligere. Hensigten ville være at sikre, at de nødvendige udbygninger planlægges og foretages i overensstemmelse med spildevandsplanen.

“Eftersom driftsmæssige beslutninger fortsat bør træffes af spildevandsselskabet og ikke kommunen, bør kommunens involvering foregå på et overordnet, strategisk niveau, som ikke påvirker selve driften, så der sikres klar adskillelse mellem myndighed og drift,” hedder det i arbejdsgruppens rapport.