Overblik: Her er konklusionerne i ny afgiftsanalyse

De første dele af den store afgifts- og tilskudsanalyse er nu klar. Der er tale om tre delanalyser – nemlig delanalyse 1, 2 og 6 – som handler om henholdsvis udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlaget, PSO-afgiften og fremtidigt tilskud til landvind. 

Analysearbejdet blev igangsat af partierne bag Energiaftale 2012. Der er tale om et tværministerielt udvalg, forankret i Skatteministeriet, der har undersøgt, om energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi giver de rigtige incitamenter til at sikre en grøn omstilling af det danske energisystem.

Tirsdagens offentliggørelse er første del af analysearbejdet - de tre sidste delanalyser kommer senere. 

LÆS MERE: Regeringen sløjfer PSO-afgiften

Se hovedkonklusionerne herunder: 

Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag
Den første delanalyse har haft til formål at kortlægge udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlaget. Og her er konklusionerne følgende:

Finansiering af offentlige udgifter

Energiafgifter og tilskud er med til at finansiere de offentlige udgifter. Afgifter, der er pålagt eksempelvis virksomheders energiforbrug, har både negative konsekvenser for arbejdsudbuddet, for forbrugssammensætningen hos borgeren og for valget af produktionsinput i virksomhederne. Indkomstskatter med samme fordelingsvirkning er imidlertid bedre til at tilvejebringe provenu end energiafgifter.

Enkel administration
Energiafgifter og tilskud skal indrettes på en måde, som bedst muligt tager højde for de administrative byrder, som eventuelle tiltag medfører. 

Internationale forpligtigelser og nationale målsætninger 
Energipolitikken skal leve op til de klima- og miljømålsætninger, som Danmark har vedtaget nationalt og internationalt. Analysen peger blandt andet på, at det som udgangspunkt er mest omkostningseffektivt med én afgiftssats eller skyggepris på alle CO2-udledninger og alt energiforbrug samt én tilskudssats på alt vedvarende energi.

Forureneren betaler
Udgangspunktet bør være, at forureneren betaler, således at afgifterne svarer til forureningsomkostningerne. 

PSO-afgiften
Delanalyse 2 har haft til formål at beskrive PSO-systemet og undersøge om finansieringen af PSO-udgifterne kan tilvejebringes mere effektivt. Konklusionerne lyder:

- Analysen konkluderer overordnet, at PSO-afgiften har en række skævvridende effekter og ikke er det mest omkostningseffektive redskab i den grønne omstilling.

- Analysen peger for det første på, at de samlede PSO-udgifter er steget markant mere end forventet. Sidste år nåede PSO-regningen således op på 8,4 milliarder kroner, mens den i 2011 lå på under det halve.

- PSO-afgiften har ifølge analysen en række uhensigtsmæssige effekter, som svækker den grønne omstilling. Den bidrager til at øge forbrugerprisen på el, hvilket mindsker efterspørgslen efter el og incitamentet til elektrificering.

- Ifølge analysen er PSO-afgiften en øremærket afgift, hvilket betyder, at afgiften følger de udgifter, der skal finansieres. PSO-afgiften stiger derfor automatisk, når PSO-udgifterne stiger – også selvom udgifterne stiger mere end forventet. Det gør, at det ikke altid er de mest omkostningseffektive løsninger, der vælges, hvorfor den grønne omstilling kan blive dyrere end forventet. 

Alternative modeller til finansiering af PSO-udgifterne:
Analysen har undersøgt en række alternative modeller, hvor den øremærkede PSO-afgift afskaffes, og hvor PSO-udgifterne i stedet finansieres over finansloven. Alle modeller er provenuneutrale og fuldt finansierede. 

1. PSO-afgiften afskaffes for både husholdninger og erhverv. PSO-udgifterne finansieres i stedet ved at øge personskatterne. Omlægningen til personskatter udformes fordelingsneutralt.
2. PSO-afgiften afskaffes for både husholdninger og erhverv. PSO-udgifterne finansieres i stedet ved en ’bred’ forhøjelse af elafgiften for både husholdninger og erhverv.
3. PSO-afgiften afskaffes for både husholdninger og erhverv. PSO-udgifterne finansieres i stedet ved en differentieret forhøjelse i elafgiften, sådan at elafgiften alene øges for husholdningerne.

Analysen konkluderer, at model 1 er samfundsøkonomisk set mest fordelagtigt og indebærer en samfundsøkonomisk gevinst på cirka to milliarder kroner.

Fremtidigt tilskud til landvind
Formålet med delanalyse 6 har været at gennemgå støtten til landvind samt identificere mulige samfundsøkonomiske forbedringer. I dag gives der differentierede afgifter og tilskud til bestemte teknologier.

Støtten til for eksempel landvind er således relativt lav i forhold til andre teknologier såsom havvind og biogas. Det betyder, at det ikke altid er den nuværende mest effektive og billigste kilde til vedvarende energi, som fremmes via støttesystemet.

Analysen identificerer en række optimeringsmuligheder i forhold til en samfundsøkonomisk optimal støttestruktur for landvind.

- En samfundsøkonomisk omkostningseffektiv støtte er ensartet per produceret kilowatt-time i hele vindmøllens levetid, hvilket tilskynder til at producere vindmøllestrøm så billigt som muligt.

- Analysen identificerer forvridninger forbundet med det nuværende støttesystem, der i et vist omfang tilsigter at reducere støtten per kilowatttime til de bedst placerede vindmøller. Den nuværende støtte giver blandt andet ikke en tilstrækkelig tilskyndelse til reparationer og levetidsforlængelser af vindmøller eller til at betale for gode placeringer til vindmøllerne.

- Analysen sandsynliggør, at hvis støtten er proportional med produktionen og kan gives i hele møllens levetid, kan det styrke de offentlige finanser. Det skyldes blandt andet, at når forvridningerne elimineres, vil det billigøre produktionen af vindmøllestrøm. Det medfører højere overskud fra vindmølleproduktion, og beskatningen af dette overskud er relativt høj.

- Analysen peger på, at der er et stort geografisk potentiale for at opsætte flere møller. Samtidigt er støtten til landvind relativt lav i forhold til andre former for vedvarende energi. En forøgelse af støtten til landvind vil muligvis kunne medføre en betydelig forøgelse af udbygningen af landvind. Hvor stor en andel af potentialet for landvind, der i praksis kan realiseres, afhænger imidlertid af en række økonomiske, reguleringsmæssige og lokalpolitiske forhold og prioriteringer.