Rapport skaber strid om effekt af energistyring i ejendomme

SMART GRID: Er det spild af penge at regulere energiforbruget i bygningerne? Ja, mener Dansk Fjernvarme, som vil have kollektive løsninger. Nej, siger et netværk af offentlige bygningsejere.

Foto: Pressefoto
Klaus Ulrik Mortensen

En analyse fra Aalborg Universitet har skabt debat i forsyningssektoren om effekten af intelligent energistyring i ejendomme.

I rapporten ‘Future Green Buildings’ konkluderer forskerne, at bygninger ikke bør prioriteres som individuelle kilder til fleksibilitet i energisystemet, da fleksibiliteten kan opnås billigere og med mere effektive teknologier i andre dele af energisystemet. Eksempelvis storskala varmepumper, elektrolyseanlæg og store varmelagre.

Læs et udsnit af rapportens konklusioner til højre for artiklen

Rapporten, som blev fremlagt på Christiansborg i slutningen af maj, har efterfølgende fået Dansk Fjernvarme til på sin hjemmeside at konkludere, at det er “nær ved spild af penge at investere i smart udstyr til at styre en bygnings varmeforbrug efter elpriserne”. Og “skal pengene endelig bruges i en bygning, er der langt mere fornuft i at energirenovere bygningen i stedet for at ødsle dem væk på smart udstyr til styring af bygningens energiforbrug”.

Fakta
'Netværk for Udbredelse af Intelligent Energistyring' består af Bygningsstyrelsen, forsyningsselskabet Hofor a/s, Københavns Ejendomme, Københavns Universitet og Slots- og Kulturstyrelsen. Parterne administrerer samlet et opvarmet areal på 7,5 millioner kvadratmeter.

Kilde: Hofor

Rapport mangler nuancer
Begge formuleringer, som er faldet kundekoncernchef i Hofor Gorm Elikofer for brystet. Han er forsyningsselskabets repræsentant i ‘Netværk for Udbredelse af Intelligent Energistyring’, som har installeret ny varmestyring i 361 københavnske ejendomme.

“Jeg synes ikke, at rapporten er tydelig nok omkring intelligent energistyring på ejendomsniveau. Der tales meget om integreret energianvendelse, men der mangler et afsnit om at måle og følge op på energiforbruget,” siger han.

Der er en årsag til, at en af de mest downloadede apps i Danmark er Endomondo. Det er nøjagtig det samme, man gør med intelligente energistyring. Det er Endomondo for varmeanlæg.

Gorm Elikofer
Kundekoncernchef, Hofor

Endomondo for varmeanlæg
I modsætning til avancerede løsninger som varmeakkumuleringstanke og batterisystemer, som rapporten fra Aalborg Universitet fraråder, koster det kun 2.500 kroner årligt at installere en måler, som gør det muligt for viceværten at overvåge elforbruget.

“Der er en årsag til, at en af de mest downloadede apps i Danmark er Endomondo. Det er nøjagtig det samme, man gør med intelligente energistyring. Det er Endomondo for varmeanlæg,” siger Gorm Elikofer og fortsætter:

“Det giver et overblik over gabet mellem det aktuelle og det forventede forbrug. Og ud fra den viden kan viceværten så overveje, om der eventuelt er skruet for højt op, og med hjælp fra rådgivere senere vurdere, hvilke investeringer i energirenoveringer der bedst betaler sig.”

Besparelser på ti procent
Netværkets system er indtil videre installeret i 361 ejendomme dækkende et areal svarende til 250 fodboldbaner. Endvidere skulle godt 1.500 nye ejendomme være i pipelinen. Effekten er ifølge Gorm Elikofer indtil videre besparelser i elforbruget på cirka ti procent.

“Jeg er i runde tal enig med Dansk Fjernvarme i, at det ikke giver nogen mening, at en husejer investerer i køleskabe, som slukker om natten. Eller sætter vasketøjet over klokken fem om morgenen. Men det er heller ikke det, der er pointen. Pointen er, at man sagtens kan opnå resultater med enkle og billige midler, og dem overser både Dansk Fjernvarme og Aalborg Universitet i denne sammenhæng,” siger han.

Kollektiv løsning mest effektiv i byerne
I Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi er analysechef Jesper Koch villig til at bløde kritikken af redskaberne til energistyring lidt op.

“Der er ingen tvivl om, at hvis de praktiske erfaringer viser, at det er muligt at reducere energiforbruget med op til ti procent i bygninger også af ældre karakter alene ved hjælp af teknologiske hjælpemidler og elektronisk styring, så skal vi da gå efter dem,” siger han.

Han forklarer, at det kun er sundt, at vi hver især bliver mere opmærksomme på vores forbrugsvaner. Men at det ikke ændrer på, at der stadig er store gevinster at hente ved at integrere den kollektive varmeforsyning bedre i elnettet.

“Derfor er vi også nødt til at gå på to ben her, hvis vi samtidig skal imødekomme udfordringen med at sikre den bedst tænkelige samfundsøkonomiske balancering i forsyningssektoren. Her er det kollektive system i særligt tættere bebyggelse den mest hensigtsmæssige måde at løse det på,” siger Jesper Koch.

Dokumentation

Det skriver rapporten fra Aalborg Universitet om bygningsdrift og brugeradfærd:

  • Varme‐ og el‐besparelser vil sandsynligvis ikke kunne opnås alene gennem tekniske foranstaltninger i og på bygningsmassen. Det er derfor nødvendigt at kombinere fysiske tiltag og driftstiltag for at opnå en optimal brugeradfærd i bygningen, især når det gælder el‐ besparelser.
  • Bygningsdrift og brugeradfærd betyder så meget for bygningers ydeevne, at energiforbruget i sammenlignelige bygninger kan variere med op til en faktor 3. Det betyder, at energirenovering af bygninger ikke alene er en garanti for energibesparelser. Derfor er det vigtigt at tage højde for tre parametre: viden hos brugerne, vaner og normer er væsentlige at iagttage, når man gennemfører energirenoveringer og indfører teknologier som smart meters, der giver forskellige informationer til brugerne eller driftspersonalet. Sker det ikke, vil chancerne for at opnå beregnede varme‐ og el‐besparelser efter en energirenovering med stor sandsynlighed være reduceret.
  • For at optimere potentialet for bygningsdrift og hensigtsmæssig brugeradfærd er det meget vigtigt, at bygningsdriften afstemmes med energisystemets behov og ikke de enkelte bygningers behov. Det skyldes, at fremtidens energisystem vil være høj‐integreret, og korrekt drift af bygningerne vil derfor være essentiel, for at systemet kan fungere optimalt. Det betyder, at bygninger ikke bør drives isoleret fra resten af energisystemet eller driftsoptimere individuelt.
  • Bygninger bør ikke prioriteres som individuelle kilder til fleksibilitet i energisystemet, da fleksibiliteten kan opnås billigere og med mere effektive teknologier i andre dele af energisystemet. For eksempel storskala varmepumper, elektrolyseanlæg og store varmelagre.
  • I enkeltbygninger er der begrænsede muligheder for fleksibilitet, for energilagring og for at bruge integreret energiforsyning til at udligne det nødvendige energibehov på bygningsniveau (defineret som ”næsten nul‐energi‐bygninger”). Fleksibilitet og energilagringsmuligheder kan opnås mere omkostningskosteffektivt og med større succes på system‐ end på bygningsniveau. Undersøgelser viser, at investering i passiv varmelagring er en omkostningseffektiv måde at understøtte fleksibilitet, mens investeringer i varmeakkumuleringstanke‐ og batterier til husstande ikke er omkostningseffektive. Energibesparelser er under alle omstændigheder vigtigere end fleksibilitet på bygningsniveau.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00