Velgørende organisationer kan blive tabere på fremtidens genbrugsmarked

GENBRUGSTREND: Flere offentlige og kommercielle aktører tager del i salget af genbrugsvarer. Indsamlingsorganisationerne er bekymrede for, om det på langt sigt kan gå ud over indtjeningen til velgørenhedsprojekter på genbrugsmarkedet.

Den stigende konkurrence på genbrugsmarkedet får blandt andre Folkekirkens Nødhjælp til at frygte for deres fremtidige indtjening.
Den stigende konkurrence på genbrugsmarkedet får blandt andre Folkekirkens Nødhjælp til at frygte for deres fremtidige indtjening.Foto: Henning Bagger/Scanpix

Danskernes begejstring for genbrug har fået konkurrencen på genbrugsmarkedet til at eksplodere. Og det mærker de mange indsamlingsorganisationer, der bruger genbrugsforretningerne til at tjene penge til deres humanitære projekter.

Det fortæller Robert Hinnerskov, som er generalsekretær for indsamlingsorganisationernes paraplyorganisation Isobro.

”Vi kan se, at genbrugseffekter har fået en højere værdi, og det er jo dejligt, at vi er blevet mere omhyggelige med alt det, der før blev betragtet som skrald, men det betyder samtidig, at det bliver sværere for de traditionelle genbrugsforretninger at få varer ind i deres butik,” siger han.

Thomas Mølgaard Andersen, der er chef for Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsforretninger, bekræfter, at indsamlingsorganisationerne kan mærke trængslen ved genbrugskagen.

 I de områder, hvor der er åbnet loppesupermarkeder eller lignende, kan vi mærke, at vi får en mindre andel af det gode kvalitetsgenbrug ind på vores hylder.

Thomas Mølgaard Andersen
Genbrugschef hos Folkekirkens Nødhjælp

”I øjeblikket har vi vækst i vores butikker, men vi mister markedsandele i forhold til det samlede marked,” siger han.

Thomas Mølgaard Andersen forklarer, at det er svært at beregne præcist, hvor meget andelene på genbrugsmarkedet rykker sig, fordi en stor del af handlen foregår mellem privatpersoner og dermed ikke bliver registreret.

”Men vi vurderer, at vores vækstrater ligger noget lavere end den samlede vækst på genbrugsmarkedet,” siger han.

Kvalitetsgenbrug sælges privat
Ifølge Thomas Mølgaard Andersen skyldes de tabte markedsandele blandt andet, at det såkaldte high-end genbrugsmarked vokser og sluger nogle varer, som ellers kunne være blevet doneret til den lokale genbrugsbutik.

”Vi kan se, at privatpersoner i stigende grad sætter deres gamle ting til salg online eller afleverer deres ting til kommissionsbutikker eller de såkaldte loppesupermarkeder, hvor de selv får del i overskuddet ved salg af deres ting,” siger han.

Thomas Mølgaard Andersen fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp stadig modtager mange værdifulde donationer fra private.

”Men i de områder, hvor der er åbnet loppesupermarkeder eller lignende, kan vi mærke, at vi får en mindre andel af det gode kvalitetsgenbrug ind på vores hylder,” siger han.

Kommercielle aktører vil samarbejde
Hos virksomheden Kirppu, der står bag ni af de såkaldte loppesupermarkeder fordelt ud over Sjælland og Jylland, er man bevidst om problematikken. Hos Kirppu vil man helst ikke opfattes som en konkurrent, men foretrækker at samarbejde med de velgørende genbrugsbutikker, fortæller en af indehaverne, Claus Andreassen.

“I flere af vores butikker har vi lavet en aftale med de lokale genbrugsbutikker om, at de kan komme og hente de varer, som af den ene eller anden grund bliver efterladt hos os af vores kunder. Desuden kan man som velgørende organisation få en stand hos os til halv pris,” forklarer han.

Samtidig mener Claus Andreassen dog, at det i sidste ende er op til den enkelte at træffe valget om at donere til indsamlingsorganisationerne.

“Vores butikker er jo ligesom alt andet bare et tilbud. Vi vil bare gerne give folk muligheden for at sælge deres brugte ting videre uden at skulle stå udenfor på et loppemarked en hel lørdag, hvor det i øvrigt regner. Og så står det jo folk frit for, om de vil sælge deres ting hos os, eller om de vil donere dem til velgørenhed,” siger han og tilføjer:

”Desuden har folk altid den mulighed at opgive kontonummeret til den lokale Røde Kors butik til os, så pengene ryger den vej. Det blander vi os ikke i.”

Fra indsamlingsorganisationernes side anerkender man da også de kommercielle aktørers ret til at være på markedet:

“Den stigende konkurrence fra de kommercielle aktører tager vi i stiv arm, selvom det uden tvivl er en udfordring. De dygtige butikker har et godt koncept, de får kunder i butikken, og det betyder også, at de får bedre varer ind. Det er en naturlig konsekvens af den private konkurrence,” siger Robert Hinnerskov fra Isobro.

Han tilføjer, at det eneste fornuftige træk fra indsamlingsorganisationernes side er fortsat at forbedre deres butikker og sortiment, så de står bedst muligt i konkurrencen.

Nye kommunale butikker hver uge
Omvendt er Robert Hinnerskov mindre overbærende over for de kommunale initiativer, som vokser frem forskellige steder i landet:

“Cirka hver uge bliver der lavet en ny genbrugsbutik i kommunalt regi, og vi mener, der mange steder er tale om unfair konkurrence” siger han.

Robert Hinnerskov peger på, at de kommunale genbrugsforretninger drives i sammenhæng med genbrugspladserne. Derfor har de i modsætning til foreningerne mulighed for at hente varer på genbrugspladsen.

”Samtidig har vi et konkret eksempel i Næstved, hvor den kommunale butik har skruet priserne ned for at gå i konkurrence med de eksisterende genbrugsforretninger,” siger Robert Hinnerskov.

Og det er et problem for Folkekirkens Nødhjælp, fortæller Thomas Mølgaard Andersen.

“I Næstved har vi et specifikt problem i forhold til de lave priser. Her tjener vores butik mindre, fordi folk kan få tilsvarende varer hos kommunen for færre penge,” siger han.

Hos Affald Plus, der står for Næstved Kommunes genbrugsbutik, afviser man, at butikkens prissætning skulle være udtryk for bevidst prisdumping:

"Vi skeler ikke til andre butikker, men sætter priserne efter, hvad vi kan afsætte tingene til," siger kommunikationschefen hos Affald Plus, Niels Damgaard, og tilføjer:

"Vi ser ingen interesse i at udkonkurrere nogen. Tværtimod så mener vi, at det er i alles interesse, at der er et stort og varieret marked for genbrugshandel."

KL: Kagen skal gøres større
Kritikken har resulteret i, at der i øjeblikket ligger en sag i statsforvaltningen, hvor det skal afgøres, om de kommunale genbrugsbutikker er i strid med loven eller ej.

Hos kommunerne er man derfor tilbageholdende med at udtale sig om den konkrete sag, men KL's chefkonsulent Anders Christiansen fortæller, at de kommunale genbrugsbutikker er oprettet i visse kommuner som et forsøg på at imødekomme nogle andre behov.

“De kommunale projekter handler i høj grad om at efterleve ressourcestrategierne, der er blevet iværksat af den tidligere regering. Det handler om, at man skal have fokus på at genbruge og genanvende ressourcerne frem for at brænde af og smide væk. Derfor har man et øget fokus på at få nogen af alle de ting, der kommer ind på genbrugspladserne, kanaliseret ud af affaldssystemet igen,” siger han.

En løsning kunne være, at kommunerne afleverer brugbart affald til indsamlingsorganisationernes butikker. Og det gør man da også visse steder, pointerer Anders Christiansen.

“Men enhver virksomhed eller privatperson kan selv vælge, om de vil aflevere deres brugte ting til den lokale genbrugsbutik, køre den på genbrugsstationen eller noget helt tredje,” siger han.

Anders Christiansen mener ikke, at indsamlingsorganisationerne har grund til at føle sig truet af kommunernes butikker:

“Det virker lidt ude af proportion. Jeg tror, der er omkring 1400 genbrugsbutikker, der er drevet af kirkelige og humanitære organisationer, og der vel omkring 40 kommunale butikker. Så jeg tror, der er rigeligt med plads til indsamlingsorganisationerne. Det handler om at gøre kagen større og samarbejde om at få udnyttet ressourcerne bedst muligt,” siger han.

Genbrugskagen vokser stadig
Og kagen bliver større for tiden. Således havde Folkekirkens Nødhjælps genbrugsforretninger ifølge organisationens egne tal sidste år et overskud på 24,6 millioner kroner mod godt 22 millioner året forinden, og samme positive udvikling gør sig gældende for en række andre indsamlingsorganisationer.

Og ifølge forbrugereksperten Dorte Wimmer fra Scandinavian Retail Institute har genbrugsmarkedet endnu ikke toppet.

“Genbrugstrenden handler i høj grad om, at forbrugerne gerne vil støtte det gode formål via deres forbrug, og det er særligt udbredt hos den såkaldte Generation Y, altså de unge forbrugere. Så for mig at se er der ingen tvivl om, at det vil komme mere og mere,” siger hun.

Selvom det voksende marked frister flere til at blande sig på genbrugsmarkedet, mener Dorte Wimmer ikke, at det nødvendigvis medfører økonomiske tab for indsamlingsorganisationerne.

“Det er klart, at hvis man har siddet på store dele af markedet, og der kommer nye aktører ind, så kan man jo kun tabe nogle markedsandele, sådan er det. Men spørgsmålet er jo, om man så ikke kan kompensere ved at markedet vokser så meget, som det er tilfældet,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00