Debat

Advokater: Konflikter behøver ikke at ende i retssalen

DEBAT: Ved hjælp af den moderne juridiske konfliktløsning mediation, hvor parterne selv finder frem til en løsning, kan både samfundet, virksomheder og borgere spare penge og frustrationer, skriver Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.

Ved hjælp af den moderne juridiske konfliktløsning mediation kan både samfundet, virksomheder og borgere spare penge og frustrationer, skriver Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.
Ved hjælp af den moderne juridiske konfliktløsning mediation kan både samfundet, virksomheder og borgere spare penge og frustrationer, skriver Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Paul Mollerup
Adm. direktør i Danske Advokater 

Ud over at spare tid og penge kan mediation være en oplagt mulighed, hvis man fortsat vil have en god og konstruktiv relation til det menneske eller den virksomhed, man har en tvist med.

Paul Mollerup
Adm. direktør i Danske Advokater

Retssager kan efter omstændighederne være både dyre og opslidende. Den gode nyhed er, at der findes en anden vej.

Fakta
Folketingsvalget står for døren.

I de kommende uger benytter Altinget: justits lejligheden til at spørge en række centrale aktører: "Hvad skal en ny regering prioritere, hvis du kunne bestemme?"

Gennem de næste uger vil en bred vifte af aktører således komme med deres bud på, hvad der skal være øverst på dagsordenen efter valget.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 
Send dit indlæg til [email protected]

Ved hjælp af den moderne juridiske konfliktløsning mediation kan både samfundet, virksomheder og borgere spare penge og frustrationer. Mediation er en konstruktiv måde at løse konflikter på ved hjælp af en neutral og upartisk tredjepart - en såkaldt mediator - der bygger bro mellem de stridende parter. Mediatoren tager ikke parti, men hører begge siders argumenter og sørger for, at alle er aktivt involveret i at finde frem til en fælles frivillig løsning.

Hverken vindere eller tabere
Ved mediation er der således ikke vindere eller tabere. Der er kun fælles løsninger. Ud over at spare tid og penge kan mediation være en oplagt mulighed, hvis man fortsat vil have en god og konstruktiv relation til det menneske eller den virksomhed, man har en tvist med. I udlandet bruger man mediation i stor stil. Særligt i USA og England har virksomheder og privatpersoner taget den nye mulighed til sig. Danmark er på dette område langt bagefter, viser en EU-undersøgelse. Derfor bør det nye Folketing tænke mediation ind som en mulighed.

Tænk bare på de mange ulykkelige skilsmisser, hvor forældre ikke kan finde ud af at aftale sig til rette. Taberne er børnene. Også her ville det være en rigtig god idé at tilbyde disse forældre en mediation ved en mediatoradvokat. Det er utroligt værdifuldt at give de to parter mulighed for selv at finde frem til en fælles løsning, så der ikke er en vindende part og to tabende - når man tæller børnene med - men tre vindere.

Gevinst for samfundsøkonomien
Også samfundsøkonomien kan vinde på mediation. Nye tal fra Mediationsinstituttet viser nemlig, at hvis blot 19 procent af parterne i en skilsmissekonflikt kunne løse konflikten ved mediation, ville det spare samfundet for udgifter. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at det – også økonomisk – vil være fornuftigt, hvis det offentlige investerer i mediationstilbud i forbindelse med skilsmissekonflikter.

I stedet for per automatik at ty til retssager gør man nogen gange klogt i at forsøge at finde løsninger, inden uoverensstemmelserne er blevet så uoverstigelige, at en lang og opslidende retssag er eneste mulighed. Hele 70 procent af landets virksomheder kender ikke mediations-muligheden. Det viser en ny undersøgelse fra Mediationsinstituttet. Det fortæller mig, at der er et stort uudnyttet potentiale for mere mediation i Danmark. Metoden kan nemlig bruges i mange sammenhænge, hvad enten det er i erhvervslivet eller familielivet. Derfor skal min opfordring til det nye Folketing lyde: Grib den nye mulighed og tænk mediation ind som en mulighed i lovgivningen!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Paul Mollerup

Adm. direktør, Danske Advokater, formand, Erhvervslivets EU- og Regelforum, bestyrelsesmedlem, Stenbroens Jurister, tidl. bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00