Debat

Aaja Chemnitz: Grønlands retsvæsen trænger til serviceeftersyn

DEBAT: Det grønlandske retsvæsen har brug for et generelt kompetenceløft. Det gælder både forsvarere, kredsdommere og anklagere, skriver folketingspolitiker Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Retssikkerheden i grønland halter bagefter, skriver Aaja Chemnitz (IA). 
Retssikkerheden i grønland halter bagefter, skriver Aaja Chemnitz (IA). 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Næstformand for Grønlandsudvalget

Som politikere skal vi forholde os til borgernes og samfundets interesser.

Vi er nødt til at se helheden og se justitsområdet som en helhed. Politi, retsvæsen og kriminalforsorg spiller sammen og udgør det retssamfund, som vi som politikere er forpligtigede til at sikre. Justitsvæsenet i Grønland trænger til et samlet serviceeftersyn. Politiets tilstedeværelse alle steder, også i mindre bosteder, betyder, vi kan åbne op for brug af fodlænke.

Rådet for Grønlands Retsvæsen er tiltænkt opgaven med at følge udviklingen. Men vi må ikke lukke af, når der kommer anbefalinger. Ikke kun fra Advokatrådet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder/Institut for Menneskerettigheder, men også den seneste rapport om den grønlandske befolknings retsbevidsthed af professor i Kriminologi Flemming Balvig på vegne af netop Rådet for Grønlands Retsvæsen. 

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Som politiker mener jeg, vi skal være proaktive og fremtidssikre vores retsvæsen. Ønsker vi virkeligheden anderledes i fremtiden, må vi handle i dag.

Behov for kompetenceløft 
Inuit Ataqatigiit mener, at anbefalinger om et generelt kompetenceløft inden for retsvæsenet - både for forsvarere, kredsdommere og anklagere - er udtryk for et reelt behov i Grønland.

Kredsdommerne skal videreuddannes med en bachelor i jura i samarbejde med Grønlands Universitet, mens flere jurauddannede anklagere skal kaldes ind ved alvorlige forbrydelser. 

Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Næstformand for Grønlandsudvalget

Vi skal tage det alvorligt, fordi det handler om, at vi som borgere kan være trygge ved, at hvis der sker en uretfærdighed, så har det fagligt begrundede konsekvenser. Uddannelsesniveauet skal løftes, og flere grønlandske jurister skal uddannes. Forsvarerne skal være ansat på deltid eller fuldtid og ikke blot være i et bijob. Kredsdommerne skal videreuddannes med en bachelor i jura i samarbejde med Grønlands Universitet, mens flere jurauddannede anklagere skal kaldes ind ved alvorlige forbrydelser. 

Digital forvaltning skal være ligeså god som den almindelige forvaltning. Digital underskrift og digital tinglysning bør indføres, så forhindringer for handel og erhvervsudvikling i Grønland ikke bremses af, at området ikke prioriteres højt nok.

Et særligt retsvæsen
Vores retsvæsen er særegent med respekt for det samfund, det skal fungere i. Vi har grønlandske folketingslove på justitsområdet, da det grønlandske justitsvæsen er bygget op med respekt for det samfund, det skal fungere i.

Jeg så gerne flere folketingslove, som har den klare fordel for borgerne, at der udarbejdes bemærkninger, som beskriver baggrunden for lovgivningen. Dette sker ikke ved kongelige anordninger, som er almindelig anvendt. Hvis lovgivning skal være til gavn for borgerne, så lad os da sikre gennemsigtig og gennemskuelig lovgivning. 

Grundprincipper i retsvæsenet, såsom resocialisering, gerningsmandsprincippet eller nærhedsprincippet udgør kernen i vores retssamfund. Det synes jeg, vi skal være stolte af, og det skal vi huske på i det kommende arbejde for at løfte kompetencer. Nærhedsprincippet, som sikrer, at ens sag behandlet i ens nærområde kan sagtens fastholdes, samtidig med der sker en professionalisering.

Vi er forpligtiget til, at nærhedsprincip og øget professionalisering kan gå hånd i hånd med bestræbelserne på at skabe et justitsvæsen, som matcher det moderne, grønlandske samfund, vi har i dag. 

Finansiering af et mere effektivt retsvæsen kunne findes ved at skabe mulighed for brug af straksdomme ved tilståelsessager samt stramninger af vidnespligten. Udeblivelser af vidner betyder, at retssagerne bliver forlænget. Det er nødvendigt med nytænkning og nye muligheder for foranstaltninger, så midlerne kan benyttes mere effektivt til en modernisering af retsvæsenet.

Forebyggende indsats
Kriminaliteten er for høj. Som forkæmper for menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, ser jeg jo desværre også de klare sammenhænge, der er mellem de store sociale udfordringer, vi har, og den høje kriminalitet. Mange unge skifter livet som anbragt ud med livet som indsat. Det er ikke godt nok, og den kriminalpræventive indsats er vi nødt til at stå sammen om. Det har jeg tiltro til at Naalakkersuisut gerne vil, så vi kan forebygge kriminaliteten ved at styrke vores sociale indsats.

Justitsområdet er formelt og finansielt et dansk ansvar, men vi er nødt til at se den kriminalitetsforebyggende indsats som et fælles ansvar, da justitsområdet skal fungere i et grønlandsk samfund og i samarbejde med grønlandske myndigheder. Et delt ansvar må ikke betyde, at opgaver falder ned mellem to stole, men bør tværtimod betyde, at sammen er vi stærkere. Målet er en styrkelse af vores retssikkerhed og dermed det grønlandske samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Driefer

MF (IA), formand, Arktiske Parlamentarikere
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2004)

0:000:00