Advokat: Biases påvirker domsafsigelser

Af Erbil G.E Kaya
Forsvarsadvokat

En af domstolenes fornemmeste opgaver blandt mange andre er at opretholde ret og rimelighed samt at skabe en forståelig retstilstand.

Det er afgørende, at domstolene begrunder sine afgørelser på en sådan måde, at vurderingen, der ligger til grund, kan tydes og undergives en logisk bearbejdelse, således at den virker troværdig for også den person, der umiddelbart er uenig i selve resultatet.

Ved domsresultatet kan der dog både ligge implicitte og eksplicitte vurderinger til grund. De eksplicitte kan læses af dommen, mens de implicitte ikke kan læses direkte af begrundelsen, men som i meget høj grad kan være udslagsgivende for selve domsresultatet.

Langt de fleste sager vil indeholde en lang række af argumenter for både frifindelse og domfældelse, idet sager sjældent indeholder et element af eksakt videnskab. Bevisbedømmelsen er fri, og normalt vil der være en afvejning af de samlede omstændigheder i sagen, der vil munde ud i en endelig afgørelse. Hvorledes denne afvejning vil falde ud, er sjældent givet på forhånd og er netop den ubekendte faktor og anledningen til udløsningen af spændingen ved domsafsigelsen.

Ubevidste forhold spiller rolle
Jeg kan forestille mig, at afvejningen af sagens bevisligheder kan være en svær øvelse for dommer og lægdommer. Når afvejningen foretages, indgår både bevidste og ubevidste biases. Det er min opfattelse, at ubevidste biases også spiller en rolle for det endelige resultat.

Fremtræden, ageren undervejs, påklædning med videre kan betyde noget for, om den tiltalte har rettens sympati eller ej.

Erbil Kaya
Forsvarsadvokat

Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen skriver i sin bog ”Strafferet 1 – Ansvaret” følgende: ”Der er ingen grund til at skjule, at i nogle tilfælde er fortolkerens holdning afgørende for løsningen.” Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne betragtning. Fortolkerens (dommer og lægdommer) holdning er individuel fra person til person, men har sit udspring i fortolkerens personlige erfaringer, livsanskuelse, præferencer med videre. Kort sagt er det summen af mange års opsparet viden, erfaring og ståsted, der danner rammen om fortolkerens afgørelse.

I mit daglige arbejde som forsvarsadvokat siger jeg til klienterne – hvis der i øvrigt måtte være en konkret anledning til det – at de skal tage præsentabelt tøj på, undgå at afbryde dommeren, tale pænt og ordentligt i retten og forholde sig roligt. Udover at sikre en vis respekt og værdighed i retten skyldes disse råd i lige så høj grad ønsket om, at klienten ikke dømmes på forhånd, altså at de ubevidste biases helst ikke får lov at indtræde hos dommerne.

Den stereotype kriminelle
Selvom den tiltaltes opførsel og væremåde er fuldstændig uafhængig af, hvorvidt tiltalte er skyldig eller uskyldig i den konkrete sag, føler jeg mig overbevist om, at den ubevidste bias spiller en vis rolle ved domsafsigelse. Klientens fremtræden, ageren undervejs, påklædning med videre kan betyde noget for, om den tiltalte har rettens sympati eller ej.

Hvis man skal sætte det på spidsen, kan man give eksemplet med den unge mand, der møder i retten som tiltalt med stor guldkæde, army cut-frisure og taler på en særlig måde, der normalvis vil bekræfte billedet af den ”stereotype kriminelle”. I dette tilfælde vil det være min klare opfattelse, at de ubevidste biases vil indtræde. Den ubevidste tanke om, at den tiltalte er ”typen”, der godt kunne finde på det, vil være nærliggende og dermed også kunne påvirke det endelige resultat.

Det vil formentlig være urealistisk at forestille sig, at den ubevidste bias vil kunne elimineres fuldt ud, da den vil optræde i mange forskellige sammenhænge og ramme os i stort set alt, hvad vi foretager os. Uanset om vi er derhjemme, på arbejdspladsen, hos venner eller et helt andet sted. Dog bør man lytte til forskningen inden for området, der kan være med til at anvise veje til at reducere de ubevidste biases ved domstolene i straffesager.