Debat

Alternativet: Tre ønsker til retspolitikken i 2016

DEBAT: Der skal i 2016 fokus på resocialisering af kriminelle og værdig behandling af alle ofre. Og så skal vi have fundet en fornuftig balance mellem terrorværn og retssikkerhed, skriver Josephine Fock (ALT).

I 2016 skal der fokus på resocialisering af kriminelle og værdig behandling af alle ofre. Og der skal findes en fornuftig balance mellem terrorværn og retssikkerhed, skriver Josephine Fock (ALT).
I 2016 skal der fokus på resocialisering af kriminelle og værdig behandling af alle ofre. Og der skal findes en fornuftig balance mellem terrorværn og retssikkerhed, skriver Josephine Fock (ALT).Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Josephine Fock (ALT)
Retsordfører

Senest har det været fremme, at for eksempel voldtægtsofre ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt. I andre tilfælde bliver de sågar mødt med mistro. Det er simpelthen ikke tilfredsstillende. 

Josephine Fock (ALT)
Retsordfører

I det kommende år ønsker jeg at spore den retspolitiske debat ind på særligt to områder.

Fakta
Et nyt år står for døren.

Altinget benytter anledningen og spørger en række retsordførere: Hvad mener du, skal prioriteres på det retspolitiske område i det nye år? Hvad vil præge debatten i 2016?

Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til [email protected].

For det første ønsker jeg en debat om, hvordan vi kan pege retssystemet og kriminalforsorgen i en retning, hvor der i endnu højere grad lægges vægt på resocialisering af kriminelle og værdig behandling af alle ofre.

For det andet vil jeg have fokus på at understege vigtigheden af en fornuftig balance mellem vores terrorværn og vores retssikkerhed. I tider som disse, hvor terrorangreb i Vesten har stor indflydelse på vores antiterror-lovgivning, må vi ikke glemme de demokratiske principper.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Rehabilitering af kriminelle
En af de vigtigste målsætninger i det danske retssystem må være at have så lav en recidivitet som muligt – altså at vi undgår tilbagefald til kriminalitet og derved nye ofre. For at nå den målsætning mener jeg, at det er nødvendigt med en ændring af retsvæsenets og kriminalforsorgens formål, hvori der tages udgangspunkt i en mere helhedsorienteret tilgang over for både kriminelle og ofre for kriminalitet.

Det kræver først og fremmest, at vi nytænker vores tilgang til fængsling, afstraffelse og rehabilitering. Kort sagt bør fængsling og afstraffelse af kriminelle i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, handle om at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at den idømte kommer ud på den anden side som et fredeligt og lovlydigt menneske. Her kan vi eksempelvis skele til Norge, der oplever stor succes med at prioritere resocialisering over hård afstraffelse.

Større fokus på ofre
Samtidig skal vi i Danmark have et meget større fokus på ofre. Vi er slet ikke gode nok til at give den bistand, der skal til. Der er talrige eksempler på, at der ikke ydes den hjælp, som er nødvendig, og at mennesker, som har været udsat for overgreb, bliver ladt i stikken og står alene med sår og skrammer på krop og sjæl. Disse mennesker skal have mulighed for at modtage hjælp til at overskue den proces, der går i gang, og til at komme på fode igen. Der bør derfor tilknyttes en ressourceperson, som kan støtte fra det øjeblik, gerningen er sket. Og som følger offeret igennem hele processen til for eksempel lægehjælp, advokatbistand, ansøgning om erstatning, psykologbistand, eller hvad offeret end måtte have behov eller ønske om.

Derudover skal vi også i det danske retssystem blive langt bedre til at modtage og behandle ofre på en værdig måde – i hvert eneste tilfælde. For eksempel sker det desværre for ofte, at vi hører beretninger om personer, der har en dårlig eller ligefrem uanstændig oplevelse i deres møde med myndighederne. Senest har det været fremme, at for eksempel voldtægtsofre ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt. I andre tilfælde bliver de sågar mødt med mistro. Det er simpelthen ikke tilfredsstillende.  Det danske retssystem bør give en værdig behandling af ofre i hvert eneste tilfælde, og de skal støttes fra det øjeblik, forbrydelsen er sket.

Balance mellem terrorværn og retssikkerhed
Det andet hovedpunkt, jeg ønsker at sætte fokus på, er, hvordan vi skal forholde os til de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den terrorlovgivning, der følger i kølvandet på terrorangrebene i Paris og attentatet i København. Det står hævet over enhver tvivl, at vi skal tage terrortruslen alvorligt. Og det står klart, at vi skal gribe fat i de redskaber, som vi vurderer er nødvendige for at håndtere truslen. Men det er lige så vigtigt, at vi beskytter de retsprincipper, der er grundlag for det danske demokrati.

For mig er det ikke et enten-eller spørgsmål. Det er et spørgsmål om, at vi skal være os bevidste om de konsekvenser, det har for retssikkerheden, når vi eksempelvis udvider efterretningstjenesternes beføjelser.

Derfor ønsker jeg at fastholde en løbende debat om, hvordan vi sikrer balancen mellem vores terrorværn på den ene side og vores retssikkerhed på den anden side. Balancepunktet ændrer sig givetvis, efterhånden som terrortruslen ændrer sig. Men hvis vi ikke løbende og kontinuerligt diskuterer emnet, og hvis vi ikke jævnligt får gennemført grundige undersøgelser af området, risikerer vi nemt at ryge ud af balance med os selv og vores demokratiske værdier. Det vil jeg arbejde for at undgå.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00