Anders Fogh: Grænsekontrol ødelægger EU’s indre marked

INTERVIEW: EU bør fuldstændigt overtage kontrollen med de ydre grænser, ellers risikerer det indre marked at gå til grunde. Det mener tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, der oplever et behov for at opruste sin virksomhed i Bruxelles.  

Det er et udtryk for manglende tillid til EU’s ydre grænser, når lande som Danmark, Sverige og Tyskland opretter midlertidig grænsekontrol for at få styr på flygtninge- og migrantstrømmen.

Men det kan være risikabelt, fordi det udfordrer fremtiden for det indre marked, der har stået som kernen i EU-samarbejdet siden begyndelsen.

Derfor skal de ydre grænser overlades til EU, mener tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen:

”Når der ikke er tillid til de ydre grænser, beskytter medlemslandene sig selv ved at lave grænsekontrol og lukke sig selv af. Men så er man også med til at ødelægge det indre marked, der er afhængig af, at man bevarer den indre bevægelighed mellem EU-landene. Den frie bevægelighed er uhyre vigtig for EU.” siger han til Altinget.

I 2015 ankom 1,3 millioner flygtninge og migranter til EU og satte gang i en lavine af grænsekontrolposter ned gennem EU, der ellers med Schengen-samarbejdet giver EU-borgere ret til at rejse uhindret mellem medlemslande – netop den frie bevægelighed er en af de fire grundsøjler i EU’s indre marked.

Trods oprustning af EU's grænseagentur, Frontex, og støtte til de ydre grænser, er det fortsat medlemsstaterne selv, der står for grænsekontrollen. Derfor er EU nødt til at overtage kontrollen med unionens ydre grænser mod øst og Middelhavet – ligesom i USA, hvor centraladministrationen har ansvaret for grænserne mod Mexico og Canada.

”Flere lande har nemlig hverken interessen i eller ressourcerne til at flytte opgaven. Og det er ikke holdbart,” lyder det.

”Tilliden til EU’s ydre grænser skal genetableres. Derfor er man nødt til, uanset om man taler om Danmark, Bulgarien, Grækenland eller andre lande, at overlade ansvaret for grænsekontrollen til EU, der så fastsætter ét sæt regler for alle,” siger Anders Fogh Rasmussen.

Turbolente tider
Grænse-problematikken kommer oven på en række andre udfordringer for EU, der ifølge den 63-årige tidligere politiker også tæller Brexit, kraftige strømninger i folkedybet og en forretningsfjendsk præsident i USA.

Med en mere uforudsigelig og kompliceret verden er der ifølge Fogh Rasmussen et stigende behov for rådgivning, som er en af årsagerne til behovet for, at Rasmussen Global etablerer sig i EU's hovedstad, Bruxelles – især her har en masse interesserede haft følere ude for at få rådgivning om konsekvenserne af Brexit, fortæller han.

”Det er ekstremt udfordrende at rådgive, når verden ændrer sig så hurtigt. Men det er en stor fordel, at jeg i mange år har beskæftiget mig med EU. Jeg har siddet i Det Europæiske Råd og set på EU med en sikkerhedspolitisk vinkel fra Nato,” siger han.

I dag har Rasmussen Global, der blev etableret efter Fogh Rasmussens farvel til posten som Nato-generalsekretær for ca. to år siden, hovedkontor i København. Men virksomheden har også gennem partnere afdelinger i London, Berlin og Washington.

I Bruxelles-afdelingen skal fire medarbejdere arbejde..

Flere protester mod EU
En af de mere prominente i kundekartoteket er Ukraines Præsident Petro Poroshenko, som Anders Fogh Rasmussen er ekstern udenrigspolitisk konsulent for. Han har blandt andet rådgivet om forhandlingerne om en ny frihandels- og associeringsaftale mellem EU og Ukraine.

Aftalen er stadig usikker, efter at den hollandske befolkning sagde nej til aftalen i april 2014.

Et eksempel på et protestvalg mod EU, mener han.

Og den type af protester mod EU fra medlemslandenes befolkning vil der ifølge Anders Fogh Rasmussen kun komme flere af.

Til at ruste EU til fremtiden – og mod nye folkelige protester – er der ifølge Fogh Rasmussen behov for at se på, hvordan man indretter det europæiske samarbejde. Her bør Brexit give anledning til selvransagelse.  

For første gang i EU’s historie træder et stort EU-land ud af fællesskabet, når Storbritannien forventes at iværksætte Lissabon-traktatens paragraf 50, der starter en to-årig udmeldelsesproces. Det har rystet EU-samarbejdet i sin grundvold og har sat spørgsmålstegn ved fremtiden for samarbejdet.

”Læren af Brexit er, at man skal være fleksibel om, hvordan man samarbejder i EU. Man skal tænke meget over, hvad man tvinger landene ind i. Derfor tror jeg, at en ny samarbejdsmodel godt kan være, at man så gør samarbejdet mere fleksibelt – a la den danske model med vores retsforbehold, som giver mulighed for at stå uden for dele af EU-samarbejdet.”

”Euroen og Schengen er eksempler på områder, hvor lande kan stå udenfor,” siger Anders Fogh Rasmussen.

Styr på kerneområder
Har man været for lidt fleksible i forhold til briterne, når det kommer til den frie bevægelighed af arbejdskraft?   

”Nej. Enten er man med i det indre marked, eller også er man ikke. Man kan ikke være halvt med,” lyder det.

Men det er ikke på alle områder, at EU skal være fleksibel. Tværtimod. EU bør blandt andet samle sig om en række "veldefinerede kerneopgaver", som EU-lande skal indgå i, hvis man vil være en del af EU-samarbejdet.

”De ydre grænser, det indre marked og handelspolitikken bør være et fælles anliggende for alle lande. Der er man nødt til at sige: Enten er man med, eller man er ikke med i samarbejdet," siger han og fortsætter:

”Derfor tror jeg, det ender med et 'hard Brexit'. For hvis man skal respektere briternes ønske om mere kontrol med arbejdskraften, må det gå den vej. Det ser jeg ingen vej uden om,” siger han.

Det nye Bruxelles-kontor er en del af en større ekspansionsstrategi hos Rasmussen Global, der tidligere på efteråret hentede Estlands tidligere præsident, Toomas Hendrik Ilves, og den tidligere UK-ambassadør i USA, Sir Nigel Sheinweld, ind på holdet som seniorrådgivere.

* Altinget skrev tidligere, at Poul Skytte Christoffersen skulle arbejde og stå i spidsen for Rasmussen Globals kontor i Bruxelles. Det er ikke tilfældet. Altinget beklager fejlen. 

Forrige artikel Pape: Placering af politiskole i Herning er et politisk valg Pape: Placering af politiskole i Herning er et politisk valg Næste artikel Pape gransker kritisk rapport om retssikkerhed i Grønland Pape gransker kritisk rapport om retssikkerhed i Grønland
  • Anmeld

    Pia Odgaard

    TI STILLE FOGH..!

    Tilliden til politikere af din kaliber er for længst som sunket i jorden.
    Nu er det jo IKKE KUN det indre marked, der skal og kan anvendes som parameter for, hvorvidt vi skal have grænsekontrol eller ej.
    Men det er typisk det eneste der står i hovedet af jer liberale politikere og hele erhvervslivet.
    Hvad med folkets sikkerhed, kontrollen med, hvem der lukkes ind over vores grænser.......tæller det slet ikke???
    Hvis ikke der kommer mere kontrol og begrænsning af muslimsk indvandring, så kan alt andet være komplet ligegyldigt, incl. Det indre marked mv.

  • Anmeld

    Freddy Ladefoged

    Det indre marked er ensbetydende med dumping af lønningerne

    Det indre marked er netop så vigtig for erhvervslivet og erhvervslivets indtjening. Folket har mindre betydning i den sammenhæng, selv om erhvervslivet er afhængig af folket. Imidlertid lider mange lavtlønnede under arbejdskraftens fri bevægelighed, som betyder, at lønningerne dumpes. Men det er jo også til fordel for erhvervslivets indtjening.