Besøg til varetægtsfængslede begrænses i stor stil
KONTROL: I flere politikredse pålægges mere end to tredjedele af de varetægtsfængslede besøgs- og brevkontrol. Et overdrevent højt tal, der skaber unødig isolation, lyder kritik. Fængselsformand tvivler på effekten.
Kim Rosenkilde
RedaktørDer er stor forskel på, hvor udbredt brugen af besøg- og brevkontrol er i landets politikredse.
I flere jyske kredse blev mere end to tredjedele af alle varetægtsfængslinger i 2015 suppleret med yderligere begrænsning i muligheden for at få besøg og systematisk gennemlæsning hos politiet af alle breve.
Hos Københavns Politi skete det kun i forbindelse med mindre end hver tredje varetægtsfængsling.
Ser man på hele landet under et, så blev gennemsnitligt 45 procent af alle varetægtsfængslede i 2015 underlagt brev- og besøgskontrol. Det viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har lavet på vegne af Justitsministeriet, som svar på et spørgsmål fra Alternativets retsordfører Josephine Fock.
Jeg synes, det er overdrevent, hvor meget der fængsles efter den bestemmelse.
Sysette Vinding Kruse
Advokat og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg
I toppen af opgørelse ligger Sydøstjyllands Politi skarpt forfulgt af Nordjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi. Sidste år blev henholdsvis 72, 68 og 64 procent af alle varetægtsfængslede i disse kredse underlagt brev- og besøgskontrol.
”Det er særdeles høje niveauer, vi snakker om her. Vi har her at gøre med et meget, meget stort indgreb. Ikke bare i de varetægsfængsledes liv og hverdag, men også i deres familiers liv og hverdag,” siger Peter Scharff Smith, der forsker i varetægtsfængsledes vilkår ved Institut for Menneskerettigheder.
Ren rutine
Ifølge ham tyder de høje tal på, at politiets brug af brev- og besøgskontrol i højere grad bærer præg af rutine, end at der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af, om kontrollen reelt er nødvendig for at sikre efterforskningen.
Det samme indtryk har Sysette Vinding Kruse, der ud over sit virke som advokat også er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.
”Jeg synes, det er overdrevent, hvor meget der fængsles efter den bestemmelse. Jeg synes ikke, at begrundelserne er lige gode. Det er mere, som om at det sker lidt automatisk, uden en større refleksion over, hvorvidt lige præcis denne person vil påvirke efterforskningen,” siger Sysette Vinding Kruse.
Brev- og besøgskontrol
Reglerne om brev- og besøgskontrol fremgår af retsplejelovens §§ 771-772. Det fremgår af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelsen af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det.
Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol.
Efter retsplejelovens § 772 har en varetægtsarrestant ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.
Rigsadvokaten indskærper retningslinjer
Anklagemyndigheden har ifølge Justitsministeriet for tiden særligt fokus på spørgsmålet om anvendelse af brev- og besøgskontrol.
Rigsadvokaten fastsatte i november 2015 retningslinjer for anvendelse af de nævnte kontrolforanstaltninger i en ny rigsadvokatmeddelelse nr. 3/2015. Det er her blandt andet understreget, at brev- og besøgskontrol kun skal anvendes, hvor det efter en konkret vurdering skønnes nødvendigt.
Rigsadvokaten vil endvidere følge udviklingen i anvendelsen af brev- og besøgskontrol, herunder med henblik på om der måtte være anledning til yderligere initiativer på området.
Kilde: Justitsministeriet
