DKR: Unge kriminelle skal håndteres i socialt system

Af Henrik Dam
Formand for Det Kriminalpræventive Råd

Ungdommen opfører sig historisk pænt. Der bliver færre unge kriminelle – i 2015 faldt kriminaliteten blandt børn og unge for niende år i træk, viser en årligt tilbagevendende rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Samme rapport slår fast, at den hårde kerne ikke er blevet større og ikke begår alvorligere kriminalitet.

Regeringen har varslet en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – ikke mindst for at komme den hårde kerne til livs. En indsats hen imod et nyt system for unge kriminelle med mærkbar konsekvens og større spillerum til at skræddersy den mest effektive sanktion. Det indledende arbejde er i fuld gang, og jeg takker for invitationen til debat, om hvordan vi finder den bedste indsats.

Tre vigtige hensyn
Når vi skal finde den bedste indsats mod unge kriminelle – og al anden kriminalitet – er det vigtigt at huske på tre hensyn. Tre ligeværdige hensyn skal opfyldes, for at vi opnår det, vi ønsker.

Hensynet til genopretning af offeret, så offeret mærker, at det overgreb, han har været udsat for, er ”betalt tilbage”. Hensynet til samfundets generelle retsfølelse, så folk oplever, at en kriminel handling har rimelige konsekvenser. Og hensynet til resocialisering af gerningsmanden, så vi undgår tilbagefald til kriminalitet og begrænser antallet af nye ofre.

Det er vigtigt, at unge kriminelle oplever konsekvente reaktioner. Det bør ske inden for sociallovgivningens rammer, da den bedst tilgodeser balancen mellem konsekvens og forebyggelse.

Henrik Dam
Formand for Det Kriminalpræventive Råd

Alle tre hensyn bør tilgodeses i et nyt system for unge kriminelle, før vi har fundet den rigtige løsning. Vi kan ikke give køb på det ene frem for det andet. Det er vigtigt at huske i debatten, så det ikke bliver en ordkrig om en blød kontra hård indsats over for de unge.

Mulighederne er der allerede
”Jeg kommer ikke til at sætte børn i fængsel,” slog justitsminister Søren Pind (V) desuden fast, da Det Kriminalpræventive Råd 29. april holdt en konference om netop ungdomskriminalitet.

Og det er der heller ikke behov for. Mulighederne for at håndtere de unge kriminelle er der nemlig allerede. Det gælder også for den hårde kerne. De bliver bare ikke udnyttet tilstrækkeligt i dag. Vi bør forsøge at reducere den hårde kerne ved at intensivere bestræbelserne på at nå dem tidligt – inden de bliver hårde.

Det kan for eksempel være via netværksmøder, hvor familien og dens faglige netværk samles om at styrke samarbejdet om den unge. Et godt tiltag, der kan blive udnyttet mere optimalt. Med den nye satspuljeaftale bliver adgangen til magtanvendelse over for anbragte børn desuden udvidet – det tilgodeser ønsket om mere konsekvens over for de unge kriminelle. Kommunerne har også en bred vifte af muligheder, der kan benyttes bedre. VISO, den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, og Socialstyrelsen kan blandt andet bidrage med viden og ekspertise. Der er også inspiration at hente fra enkeltkommuner.

For det er vigtigt, at unge kriminelle oplever konsekvente reaktioner. Det bør ske inden for sociallovgivningens rammer, da den bedst tilgodeser balancen mellem konsekvens og forebyggelse.

Det er en politisk opgave at finde den rigtige løsning over for unge kriminelle. Men Det Kriminalpræventive Råd bidrager gerne til det politiske arbejde ved at stille viden til rådighed.