Debat

Dommer: Stol på de grønlandske kredsretter

DEBAT: Bekymringen for kvalitetsniveauet i de grønlandske kredsretter skyldes manglende kendskab til kredsdommersystemet, skriver Kirsten Thomassen, dommer ved Retten i Grønland.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Thomassen
Dommer ved Retten i Grønland

Kredsretterne og Retten i Grønland har med stor interesse læst Advokatsamfundets rapport, hvor advokaterne oplyser om deres opfattelse af retssikkerheden i Grønland.

Advokaterne hører til blandt vores nærmeste samarbejdspartnere, så vi er altid interesserede i at høre om deres holdning til domstolenes arbejde.

Vi har selv haft fokus på flere af de opmærksomhedspunkter, rapporten påpeger vedrørende første instans-retterne, hvilket afspejler sig i vores strategiske mål. Vi er ikke de rette til at bedømme advokaternes konklusioner om retternes forhold, men vi er glade for, at der er kommet fokus på dette vigtige emne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Mangelfuld viden om kredsretterne
Ifølge debatten i medierne har rapporten givet anledning til bekymring om kvaliteten af arbejdet i de fire kredsretter, der hver især dækker et område svarende til de fire grønlandske kommuner. Efter min opfattelse skyldes bekymringen om kvalitetsniveauet især manglende kendskab til det helt særlige grønlandske kredsdommersystem. Derfor ønsker jeg i denne artikel at tilføre debatten nogle oplysninger om kredsdommernes faglige grundlag.

Alle fastansatte kredsdommere har gennemgået en 2-årig kredsdommeruddannelse og afsluttet uddannelsesforløbet med en eksamen. Uddannelsen er løbende blevet forbedret siden 2010, hvor den første formaliserede kredsdommeruddannelse blev afsluttet.

Jeg er ikke bekymret for, om kredsdommerne bruger deres teoretiske viden og praktiske færdigheder i det daglige arbejde.

Kirsten Thomassen
Dommer ved Retten i Grønland

Kredsdommeruddannelsen veksler mellem teori og praksis. I løbet af uddannelsen kommer kandidaterne gennem alle de processuelle og materielle regler, som de skal bruge i deres daglige virke i kredsretten. De får også gjort sig nogle praktiske erfaringer med særlig støtte fra erfarne domstolsjurister eller kredsdommere. Uddannelsen er skræddersyet til arbejdet i kredsretterne, hvor kredsdommerne behandler kriminalsager, familieretlige sager, fogedsager og dødsboskiftesager.

Vi har i øjeblikket seks kredsdommerkandidater under uddannelse, og vi forventer, at de alle vil have afsluttet deres uddannelsesforløb i foråret 2018. Derefter vil vi kunne besætte alle 12 kredsdommerstillinger.

Det er min klare opfattelse, at det i høj grad skyldes kredsdommeruddannelsen, når advokaterne har bemærket, at vi har en række dygtige kredsdommere. Da der er ni fuldtidsansatte kredsdommere, må denne udtalelse dække langt den største del af vores faste stab af kredsdommere.

Kredsdommernes afgørelser
Den juridiske metode går ud på at anvende de rigtige juridiske regler på et givent hændelsesforløb. Det har derfor væsentlig betydning, at dommeren forstår det hændelsesforløb, der skal vurderes efter de juridiske regler. Alle kredsdommere er fuldt dobbeltsprogede og har indgående kendskab til den lokale kultur. Disse kompetencer gør kredsdommerne bedre egnede til at træffe afgørelse i sagstyper, som ikke er juridisk komplicerede, end jurister, der ikke forstår grønlandsk.

Jeg er ikke bekymret for, om kredsdommerne bruger deres teoretiske viden og praktiske færdigheder i det daglige arbejde. Kredsdommerne er fuldt bevidste om, at de har påtaget sig ansvaret for en vigtig samfundsmæssig opgave, og de gør sig stor umage for at træffe rigtige afgørelser.

Kredsdommerne er mennesker af kød og blod som alle andre aktører i retsvæsenet. Alle mennesker begår fejl, og det sker også for kredsdommere, men i langt de fleste tilfælde træffer kredsdommerne de rigtige afgørelser, hvilket ses i statistikkerne. Kredsretterne afgjorde 900 kriminalsager i de første tre kvartaler af 2016. I samme periode modtog Grønlands Landsret 82 kriminalretlige ankesager.

Den største udfordring 
Der findes ikke en statistik over, hvor mange afgørelser, der omgøres i landsretten. En del afgørelser får et andet udfald i anden instans, men det betyder ikke nødvendigvis, at kredsretten har begået fejl. Der kan komme nye afgørende oplysninger under ankesagen, som fører til, at landsretten træffer sin afgørelse på et andet grundlag, end kredsretten gjorde i første instans.

Kredsdommernes største udfordring er den skriftlige formulering af begrundelsen for de afgørelser, de træffer. Man kunne tro, at det er en enkel opgave at beskrive de overvejelser, man har gjort sig for at nå frem til et bestemt resultat. Denne del af dommerarbejdet er dog en helt særlig juridisk disciplin - en kunstart, som alle dommere kan arbejde på at udvikle og forfine gennem hele deres karriere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00